Kategoriarkiv: 2013

Ravn og Gærdesmutte – et portræt

Det næste lammepar kom den 16. marts, hvor Gro fik to fine lam. Det første havde hun klaret selv, men nummer to skulle jeg lige hjælpe ud. En fin hvid gimmer og en lige så dejlig sort vædder. På det første billede er de ude i sneen 2 dage gamle, men Gærdesmutte ser absolut ud til at nyde staldens lune mere.
18 Marts 20 (2)18 Marts 2020 marts 29 (17)

Nu er de et par store og flotte lam. Ravn bliver lysere og lysere i pelsen. Gærdesmutte skal nok ikke slagtes, men være med til at grundlægge en ny besætning nær Lillebælt.
IMG_8875IMG_9515

Sorgens dag 1

De første lam er ved at være godt store og mødrene er ved at synes, at det er nok. Når lammene slår hovederne op i yveret samtidig, for at løsne mælken, er det lige så fårenes bagben løftes fra jorden og halerne flyver. Man kan næsten se på Gro her, at hun kigger på mig og tænker “Gør du ikke snart noget?”
IMG_9516IMG_9519Så for et par dage siden fik jeg indfanget de tre vædderlam herhjemme. Det var nu ikke svært, for de vil gerne kæles med og de vidste heller ikke, hvad der skulle ske. Men de var lidt slukørede, da de blev tøjret udenfor lågen – uden deres mor! (Det glemte jeg desværre bare at tage et billede af. Det er svært at være fårehyrde og fotograf på samme tid ;))

De tre vædderlam – Falk, Ravn og Meteor kom ud på den anden mark og med retur kom så Kardemomme, Persille, Cuba og Myse – uden lam! Og så begyndte balladen!
Det varer et døgn med megen brægen – og deraf ingen nattesøvn – men så går det over igen. Mødrene kommer på lidt magert græs et par dage for at mindske mælkeproduktionen, og vædderne glemmer hurtigt og spiser græs sammen med alle kammeraterne!
IMG_9825IMG_9744IMG_9757

 

Til ønskesedlen

Jeg har, som tidligere nævnt, brugt Ulrikka Lollesgaards efterhånden ret gamle bog
Får til husbehov” rigtigt meget. Det vil jeg helt sikkert også blive ved med.

IMG_8673Men jeg har flere gange lånt Annette Holmenlunds bog “Hyrdetimer. Håndbog i fårehold og naturpleje” fra 2007 på biblioteket.
Nu tror jeg altså, at tiden er kommet, hvor den skal på ønskesedlen. Der står mange gode ting, som man kan blive klogere af

Virgo og Taurus – et portræt

14 Marts 16 (42)14 Marts 16 (43)Virgo og Taurus er årets førstefødte lam.
Den 14. marts om aftenen lå de ude i fårehuset, Persille stod og slikkede dem og havde selv klaret det hele. Jeg havde lige hentet Marie ved toget – hun trængte til en lille pause fra det pulserende studieliv i Århus og komme hjem på landet – så det kunne ikke have været bestilt bedre!
To fine store vædderlam med “go” i, født mens det endnu var ret koldt og vinter! Og altså også inden årets navnetema – fugle – rigtigt var bestemt 😉

19 Marts 24 (22)1. april (20)1. april (19)
1. april (17)IMG_8036

 

 

På de to billeder her til venstre er er de henholdsvis 2 og 4 uger gamle, så det er til at få øje på, at de vokser.

IMG_9425

Men ellers har de på billedsiden lidt lidt under, at jeg derfra bare fik mange lam at tage billeder af. Der er derfor kun billeder af dem fra små og så igen nu, hvor de er ved at være nogle store klipperter!

Nu er de til gengæld svære at tage billeder af, fordi de så gerne vil kløs og gnubber sig op af mine ben. De er ikke til at komme på afstand af 🙂

Vædderlam – nu med fornemmelser

De største vædderlam er ved at være noget fremme i skoene! De er meget opmærksomme på dejlige lugte og markerer sig på alle måder! Der skal snuses og hvis noget lugter godt …. Ja, så kan man jo lige så godt øve sig på at være fuldvoksen vædder….

IMG_9362

IMG_9363

Både får og de fire gimmerlam begynder at synes, at de er lidt irriterende. Her har den store Tjur, fået øje på den lille fikse Blis, der oven i købet har samme farve som han selv! Begejstringen er vist helt på hans side!

IMG_9379 IMG_9381 IMG_9382 IMG_9383

Indlæg nummer 100

Festartikler_flag_ServietNet_Denmark_72_1Jeg kan fejre et lille jubilæum her på bloggen!
Indlægget “Kamp om brødet” er nummer 100 i rækken!

Sidste sommer begyndte jeg at skrive på min lille blog om alle fårene her  på Bjerget og livet med og omkring dem.
Det er sjovt og jeg nyder det – og jeg har sørme også læsere rundt omkring.
Tak til jer! I gør det endnu sjovere :D