Kategoriarkiv: Sommer

Våde dage på Bjerget

Skriv et svar

Det er en flok våde får, der går på Bjerget i disse dage. De er flotte rene, helt nyspulede og de hvide får og lam er virkelig hvide. Når det virkelig siler ned, står flokken stille med rumpen op i vinden (her undtagen Pyt) og lader det sile, men ikke så snart regnen hører op, før de på skift står og ryster regnvandet ud af pelsen. Det er sjovt at se på, men ret svært at fotografere.
Vandet står som en sky omkring dem og pelsen rykker hid og did og skindet ser pludselig ud til at sidde meget løst. Men det er effektivt! Vandet er rystet af og de klar til endnu en bid græs! Her er det Turild, der ryster sig, så hun ser helt deform ud.

Ekvilibrist i BobCat

Skriv et svar

I dag fik jeg på 36 minutter ryddet min stald for det halm og møg, der har samlet sig siden stalden blev åbnet for vinteren i efteråret!
Det er fantastisk. En sand ekvilibrist i diciplinen BobCat får vredet sammentrampet halm og fåregødning fra hinanden.

Pladsen er lidt for trang efter en rigtig landmands begreber: Der er lidt kort fra væg til væg, porten er lidt smal og der er ikke særligt langt op til tagkonstruktionen – men ikke desto mindre, så lykkes det igen i år at få det hele ud uden at ramme noget. Tusind tak til min søde nabo!

 

Blishønen med lam

Skriv et svar

Det er virkelig svært at få et billede af Blishønen og hendes tre lam samlet.
Også fordi de i de sidste par måneder faktisk ikke har været meget sammen som en familie. Ulefoss var skilt fra, det var tydeligt. Men efterhånden som han genvinder flere og flere kræfter, og heller ikke længere er sær, fordi han får flaske, ja, så er han stille og roligt ved at blive genoptaget i familien.
Han får oven i købet også tiltusket sig en lille tår mælk i ny og næ, har jeg set.
Da jeg i går ud af vinduet så Blis og tre lam stå i perfekt position, sprang jeg afsted efter kameraet og fløj ud i haven.
Selvfølgelig kom jeg for sent til den perfekte opstilling, men stadig væk ….. Her er de fire sammen, med rolig baggrund og uden alle mulige andre får og lam imellem! Fantastisk!
Det er jo helt tydeligt, at Ulefoss ikke er så stor som sine søskende, Skien og Heistad, men lidt har også ret. Han halter ikke mere, når han går, men skal der løbes, så foregår det stadig på tre ben!
Blishøne var lam  nummer 100 på Bjerget, da hun blev født – og derfor har hun nummer 100 på sit øremærke – og her går hun så med lam nummer 198, 199 og 200.
En dejlig” jubilæumsflok” med lækre brune krøllede pelse.

Spurveunger

Skriv et svar

Det er længe siden I har hørt og set noget til Spurv og hendes lam Karl Johan (th) og Grünerløkka. De har det godt og som altid er “spurveungerne” nogle store og flotte lam.
Her får de sig en portion mælk. Det er en samlet aktion, ned på knæ og rumpen i vejret, mens halerne kører frem og tilbage – her oven i købet i takt!
Hele aktionen tager omkring 10-15 sekunder, så er Spurv den, der er gået.

Vandforsyningen fornyet

Skriv et svar

I efteråret gik der hul på slangen til automatvandingen i karet i folden. Jeg fik indkøbt ny vandslange og spændebånd og var ved at tage mig sammen til at få det ordnet, selvom det var vådt og koldt! Min kloge mand foreslog, at jeg lod det hele ligge til forårets komme. Så risikerede jeg heller ikke frostsprængninger.God ide!
Det var kun i den yderste ende at slangen var kaput, så jeg har sagtens kunne fylde vand i karret.
Men i dag fik jeg så skiftet slangen ud. På varme sommer-dage – og med ferien lige om hjørnet – er det rart, at karret automatisk bliver fyldt op med vand, og ikke pludselig løber tør for vand. Slangen blev gravet ned under stenene, det hele samlet og sat fast, så nu er det så fint derude.

Nydning

Skriv et svar

Det er altså fantastisk dejligt og en kilde til (flere gange) daglig nydelse, at fårene igen gå herhjemme på marken. Nøj, hvor jeg savnede dem. Det er så hyggeligt, at se dem inden jeg går i seng, og at de gå lige uden for mine vinduer, når jeg sætter mig op i sengen om morgenen igen. Løfter jeg blikket inde i huset og kigger ud, så går de og græsser lige dér! Det er nydning!

MØs lam har det godt

Skriv et svar

MØs lam, Børge og Seija, der så pludseligt blev moderløse, har det heldigvis godt.
MØ var sådan en super mor, så de er store og flotte, brede over ryggen og fint i stand til at klare sig. Om et par uger ville de alligevel være blevet skilt fra deres mor, så når nu det skulle være, er det da godt, at det først var nu.
Børge og Seija holder sammen, gerne langt fra mig, og har her så travlt med at spise, at det ikke umiddelbart lykkedes mig at få dem til at løfte hovederne. De skal nok klare sig – heldigvis!

Fantastiske krøller

Skriv et svar

Det er ikke så længe siden, at I fik en portion billeder af lækre lammepelse. Men her kommer lige én mere.
Jeg kan ikke lade være. Nu når regnen har vasket pelsene godt igennem krøller de mere end nogensinde og de er så fine og lækre og bløde og …..

Skien og K øverst, Moêt og Aisha nederst

Fårene er flyttet hjem igen

Skriv et svar

Fårene har spist alt græsset på besøgs-marken og i går aftes gik turen hjemad igen. Endnu en gang var der søde mennesker, der hjalp med at drive og holde sammen på flokken.
Da vi først i gang lykkedes det også fint – men altså – det skal åbenbart være svært at få begyndt – hver gang! Fårene løb hid og did, og Gærdesmutte hoppede tilbage i folden igen og var så svær at få ud, fordi hun skulle drives væk fra flokken for at komme ud ……
Men, men, men, når så først flokken er samlet og i drift, så går det altså ret fint, og efter den første kilometer er fårene løbet trætte og hiver mere efter vejret end vi andre.
Vi havde satset på, at alle trafikanter spiste til aftensmad, og det holdt vist stik, for vi mødte meget få biler og kun et par  cykelryttere, der fint kunne hjule forbi.
Da vi skulle over en lidt større vej, fik vi lidt ekstra hjælp til eventuelt at stoppe biler, men der var nu kun en enkelt – og så gik det ellers hjemad mod Bjerget. Der var nogle, der var ved at være godt trætte, da vi nåede frem, men så var der også belønning i form af frisk græs, en tår vand og et hvil.

 

 

 

 

 

Temperamentsfuld vibe

Skriv et svar

Hver gang jeg er ude ved fårene, har jeg en meget ophidset vibe på nakken.
Jeg har ikke opdaget, hvor reden er, men den må vel være et sted. Jeg har forsøgt at forklare, at jeg ikke har onde hensigter, men det er ikke gået op for den endnu. Den flyver skrigende rundt over mit hoved og dykker ned over mig. Aldeles rasende.
Men hvis jeg er der længe nok og sidder rimeligt stille, bliver den til sidst træt af det og slå sig ned i det, som regnen har gjort til et lille vandhul.