Kategoriarkiv: Lam

Spurvs lam

Skriv et svar

Spurvs to vædderlam har længe været navngivet og ført til protokols – men jeg fik da alvorligt røde øre og måtte til at om-registrere og -navngive, da det ene lam pludselig satte sig ned og tissede på en meget feminin facon. Ups! Det er vist gået lidt stærkt og en halespids har måske vendt ind under maven og set ud som noget andet!
I hvert fald har Spurv et hvidt vædderlam Karl Johan
og et sort gimmerlam Grünerløkka.
De er, som Spurvs lam plejer at være, et par store flotte lam, der skyder godt i vejret og får al den omsorg og mælk de kan ønske sig.

 

Terne og Myse vil også være med

Skriv et svar

Det er en palmesøndag med store følelsesudsving. En trist morgen blev vendt til glæde med Blomst´s lam – og da jeg – for jeg ved ikke hvilken gang – kiggede rundt på marken sidst på eftermiddagen, kunne jeg pludselig se Terne langt nede på marken. Og var der ikke ligesom noget rundt ved hendes ben? Mig afsted. Og ganske rigtigt.
Terne stod med to små hvide lam og slikkede og nussede. Det så fredeligt og roligt ud og da jeg havde studeret dem lidt, kiggede jeg rundt på marken. Og fik så øje på Myse, der stod med ét lam! Det var da helt utroligt.
Det var mindre end en time siden jeg havde set til dem sidst. Der gik de fredeligt og græssede med resten af flokken!
Myse lignede en, der måske godt kunne få et lam mere, så jeg satte mig på god afstand, for at følge udviklingen.
Men efter noget tid var det Terne, der lagde sig ned og begyndte at presse igen. Hvad? Skulle hun mon have tre? Jeg fulgte med på sidelinien – spændt og glad, for det er faktisk ikke så tit, at det lykkes at se en fødsel. Men så snart lammet kom til syne, kunne jeg se, at det var galt. Lammet var dødt. Et stort hvidt vædderlam, der blev født sammen med moderkagen. Gad vide, om der var gået noget galt i fødselsrækkefølgen? Åh, det var trist. Stort flot lam!
Hos Myse kom der ikke flere lam, men det der var, så ud til at have det godt og de have godt kontakt med smålyde og nusserier.
Men to døde lam på samme dag! Puh!!
Men så er det som min søde og kloge mand siger, at jeg skal glæde mig over de fire levende lam, der har det godt.
Og det vil jeg gøre!

Blomsts store dreng

Skriv et svar

En trist morgen blev heldigvis hurtigt vendt til glæde.
Da jeg fik set rigtigt på flokken her til morgen, stod Blomst nok så frejdigt og slikkede på et nyfødt stort langlemmet vædderlam. Jeg troede egentlig, at hun skulle have to, men den her klippert har taget al pladsen. Ikke en time gammel var han allerede ude på skrammer og hoppede op i krybben og ud på den anden side – og kom såmænd også selv tilbage igen. Og efter en lille omgang genforeningsmælk, lidt nus og et kort hvil, drog mor og barn ud på marken. Han er ikke lige så kraftig som de førstfødte lam, men han er lige så høj. Det skal nok blive en rigtig kraftkarl. Jeg tror, han skal hedde Vebjørn.

Det gik ikke

Skriv et svar

Det gik ikke med Gaudas lille lam og det blev aflivet her til morgen. Det er trist, men det skulle til. Selvom lammet fik sonde og sutteflaske og masser af kærlig pleje og opmuntring, så hjalp det ikke. Det kunne ikke rejse sig, gjorde slet ikke forsøg derpå og kunne ikke på nogen måde holde sig på benene, selvom jeg hjalp, løftede og støttede. Dyrlægen og jeg havde kontrolleret, at der ikke var lammelser i benene, men noget var ihvertfald helt galt. Måske det var hjerneskadet eller? Ja, det er ikke til at vide.
Nu er der blevet født over 200 lam her på Bjerget og selvfølgelig er der nogle, der er døde, enten dødfødte, døde efter fødslen eller i enkelte tilfælde blevet syge senere, men jeg har aldrig før skulle beslutte, at et lille lam skulle aflives. Det er ikke så sjovt, men det var nødvendigt og det høre med til at have dyr.

Gauda har fået lam

Skriv et svar

I går, da jeg kom hjem fra arbejde, lå Gauda inde i stalden med ét ………. nej, to lam.
Det ene lam stod op sammen med Gauda, men det andet lå bare.
Jeg kom hurtigt derind. Lammet var stadig i live, men det var ikke blevet slikket rent og var ret koldt. Så det var bare i gang med at få gnedet det varmt og tørt med håndklæde og halm. Jeg fik også malket lidt mælk ud fra Gauda og gav det lille lam mælken med sonde. Men slattent, det var det – og det er det sådan set stadig.
Jeg har malket ud og givet mælk med sonde og flaske hver tredie time lige siden. Min sorg- og forholdsvis bøvl-løse fåre-lamme-passer-tilværelse er pt. sat på pause. Men når det nu skal være, er det da godt, at jeg netop er gået på påskeferie.
Nå, men her i formiddag har vi været en tur omkring dyrlægen, og han synes også, at lammet så ud til at kunne klare sig, hvis jeg hjalp, men ihhhh, hvor ville jeg dog ønske, at det snart gjorde bare lidt øvelser i at rejse sig. Det løfter hovedet, ligger ok ordentligt oprejst med lidt hjælp fra halmen, men det ligger helt som jeg forlader det og benene er det rene spagetti! Suk!

Kristiansand bliver til K-town

Skriv et svar

Min datter bor lige nu i Kristiansand – og der skal de sandelig heller ikke snydes med lammenavne. Men jeg synes, det er et lidt lidt tungt navn.
Tænk at kalde “Kristiansa-and”.
Derfor – og fordi der er to lam – har jeg valgt det, de unge selv kalder byen, nemlig K-town.
Så her har vi den smukke sorte K og fine hvide Town – et par flotte gimmerlam.
De blev godt nok født i omvendt rækkefølge, men sådan er det. De trives og har det godt – Moët er heldigvis en sød og omsorgsfuld mor.

Besøg i stalden

Skriv et svar

I torsdags havde jeg besøg af en lille gut, jeg holder meget af. Vi skulle ud og se lam.
Han ser ikke dyr til dagligt og lever by-barnets liv med vuggestue, lejlighed og leg på plænen, når vejret tillader det.
Så det kan godt være en overvældende oplevelse at komme ind i en stald fuld af får.

De er store og siger højt og kommer mosende hen mod en og stikker hovedet ud for at spise og snakke. Men han tog det i stiv arm, fik aet et par får og da vi fik fat i et lam, gik vi om til mor. Jeg havde lam på den ene arm og dreng på den anden. Det var hygge!

Seje Anab

Skriv et svar

Da jeg kom ud i stalden i morges stod lille Anab og skrabte i halmen. Vandblæren var kommet frem og fødslen i gang. Anab lagde sig og pressede og sprang op igen for at skrabe i halmen og lægge sig. Mønsteret gentog sig og havde nok gjort noget tid, for der var endevendt en del halm i hendes område. Hun kunne bare ikke presse lammet ud. Jeg fik fat på Anab og kunne mærke et par klove lige inden for. Stille og roligt fik jeg lirket forbenene frem og ud, men det var svært at få hovedet med. Det gjorde ondt på den lille Anab, det var der ingen tvivl om. Men ud kom heldigvis et dejligt vædderlam i pæn størrelse. Anab glemte alt om smerter og slikkede og snakkede godt for den lille ny, så det var en lyst. Jeg måtte ind for at få morgenmad og gøre klar til at kunne tage på arbejde – mens jeg spekulerede på, hvorfor sådan noget aldrig sker en søndag morgen, hvor jeg bare kunne sidde og kigge og nyde.
Da jeg kom ud i stalden igen en halv time senere stod Anab roligt og glad og slikkede to lam! Jamen dog! Det er jo vanskeligt at klage over noget – uanset ugedag. Sikke flot!
Jeg troede faktisk kun, at hun skulle have ét lam. Da jeg i går stod og sammenlignede de tre førstegangsfødende synede hun noget mindre end Hanun og Harissa.

To små sorte vædderlam. Det sidste er lidt en lille klejn størrelse, men Anab slægter sin mor MØ og mormor Myse og har yver der strutter af mælk, så hun skal nok få noget vækst i dem begge. Og Anab hun virker bare glad – og viser tagter til at blive en rigtig god mor.  Hurra hurra!

Fem på en nat

Skriv et svar

Da jeg kom ud i stalden her til morgen var der fem lam flere end da jeg gik i seng. Hold da helt op! Blishønen har fået tre sorte lam, to piger og en dreng med blis. Den ene var kommet lidt langt væk fra sin mor, så der blev en brægen og hurlumhej, da jeg tændte lyset. Men den fandt hurtigt hen til den rette lugt, sin mors milde røst og en pat, der smagte godt.
I et andet hjørne stod MØ med to hvide lam. En vædder og et gimmerlam. De var store og virkede ret robuste og klar til at indtage verden. MØ har et kæmpe yver og masser af mælk, så de skal bare tage for sig af retterne.
Det er jo fantastisk dejligt, som de er gode til at klare det hele selv. Så jeg fik ordnet stalden lidt og givet halm og hø, åbnet døren til en dejlig forårsdag – og så var det ellers afsted på arbejde i en fart.