Kategoriarkiv: 2014

Banditter!!

IMG_4567Jeg nyder, – som jeg vist har nævnt – at flokken går oppe omkring huset! Men åbenbart er ikke alle enige i, at det er dejligt! I den forløbne uge er flokken tre gange brudt igennem mit flytbare hegn, og har gået nede i næste felt, når jeg er stået op. Ikke at der sådan set er sket noget ved det – de er stadig hegnet inde og er på marken i sikkerhed, – men nu var det jo IMG_4572ikke lige det, jeg havde bestemt!  Den ene morgen var det endda op og ud i folden kl. 05, fordi der var ballade i flokken. Der stod DAD helt viklet ind i et stykke hegn og to pæle! Pæle og hegn er her på billedet nederst, men klokken 5 om morgenen henter jeg ikke kamera og tager billeder af frække vædderlam. Hegnet var ødelagt og jeg var sur!
IMG_4566
Men nu har jeg hentet det solide Poda-tråd frem, som omkranser hele folden og det har de respekt for. Så nu bliver de, hvor jeg har bestemt. Der er jo ligesom en grund til, at de går der 😉 Græsset skal spises og der er bestemt nok af det!

Hvorfor de hellere vil være i næste afdeling af folden, ved jeg ikke. Måske fordi her er flere “lege-muligheder” med jordvolde og sten – men det må de så glæde sig til at få adgang til senere!

Vindues-kig

IMG_4515 IMG_4516Jeg nyder altså meget, at flokken af får og lam går heroppe ved huset igen!
Uanset, om jeg er ude eller inde, behøver jeg bare løfte blikket og så er de der! Herligt!
Her er lige et kig ud af mit “fåre-vindue”.
Her er de både i glas, keramik, træ – og i kød og blod.

Blog – nyt

I aftes sad jeg og flimrede lidt rundt på min blog – og kom jo da også forbi statistikken!
I det samme kom yngste-sønnen lige forbi: “Hej, Mor, du har jo nærmest haft jubilæum. Du har rundet de 10.000 views!! Flot!!” Og ja, det er da en lille fest, der helt er blevet forbigået 😉 Nu er det jo ikke fordi, der har været 10.657 mennesker forbi min blog, men der er blevet kigget 10.657 steder!
Som I kan se på billedet, er det ret forskelligt, hvor mange views der er på en dag. Og jeg har prøvet – men også fuldstændigt opgivet – at finde et mønster! De lyseblå er views, de mørkeblå er antallet af personer. Den 8. maj er der 6 mennesker, der ser sig omkring på 92 steder i bloggen, to dage senere er der “2 visitors og 3 views”. Selvfølgelig kan jeg nogle gange se stor aktivitet, hvis jeg har lagt noget på facebook, men andre gange sker der ting og sager, uden at jeg gør noget som helst! Sjovt!
Screenshot 2014-05-27 21.23.12

Hurra for automat-vanding!

IMG_4511Det er på mange måder skønt, at dyrene nu igen er kommet op i den ende af folden, der ligger nærmest huset! Dels fordi de så bare er tættere på og lettere lige at gå ud og sige hej til, men sandelig også fordi, der er automatisk vanding i truget heroppe!
Slut med vanding pr. spand, slut med lange arme – Claudia Cardinale eller ej – jeg synes, det er skønt!
Vandtruget fik i den anledning lige en ordentlig skrubbetur og blev tømt og fyldt igen med det klareste friske kolde vand! Mums! Og så helt automatisk!! Det er bare sagen!!

Frisk græs – igen!

Jeg har delt min mark ind i fire felter, så græsset i tre felter kan få fred til at gro, mens kun ét bliver gnavet ned! Men hold da op! Det er næsten ikke til at følge med for fårene.
Med al den regn, sol og lune luft, kan jeg næsten stå og se på, at græsset vokser!
Et herligt luksusproblem 😉
Men for at græsset ikke skal blive alt for langt og fuldt af ukrudtsfrø heroppe ved hus og have, fik jeg hele flokken fragtet herop i dag! Det er ingen sag – med en pose brød i hånden!
Klumben og Pyt følger gerne, og så kommer resten af flokken også i gang 😉
IMG_4421

Sweater og hue

IMG_4383I slutningen af april fik jeg farvet garn og – som jeg skrev den 2. maj – så gik jeg i gang med en sweater fra Lene Holme Samsøe´s bog: Suveræn strik på den feminine måde.
Det var sweateren “Rosa”.
Og her er den 🙂
Med pind 4 ½ og 5 er det bare gået derudaf!
Det er første gang jeg strikker med mit 2-trådet garn på så stort pind-nummer, men det er faktisk rigtigt godt til en så mønstret trøje. Det bliver ikke stift og hårdt i snoningerne, men absolut heller ikke slasket. Jeg har strikket den i str. M og den passer fint – og jeg har brugt 460 gram garn.
Det eneste jeg vil ændre, hvis jeg skal lave den igen, er at lukke af til hals lidt før, så der kommer lidt mere runding på. Men ellers er den lige som jeg har ønsket!

IMG_4387For at være på den sikre side, farvede jeg 600 gram. Det ville være så brandærgerligt lige at stå og mangle lidt. Så derfor har jeg lavet en hue, der passer til sweateren. Opskriften ligger under “Strik” herover og er til fri afbenyttelse.

En fjollet hø-spiser

For at bedre lidt på mavepinen oven på alt det friske græs, gav jeg fårene en balle hø i sidste uge. Og måtte så endnu engang grine af Gauda og hendes fjollede måde at spise hø på: Hun borer hele hovedet ind i høet og skal absolut spise de nederste – og derfor lækreste? – strå. Når hun så løfter hovedet igen, følger en god portion hø med og hun har et værre hyr med at få fat i noget af høet og spise det – og så vente på, at andre får vil hjælpe med at spise hende hø-fri! At bøje hovedet og ryste det falder hende sjældent ind.

foto (1)foto (4)foto (3)

Brændenælder

IMG_4357Dagens dont har stået på fældning af kæmpestore brændenælder i massevis!
På det aller nederste stykke af folden, hvor fårene nu har gået en tid, er der rigtigt mange. Nu har jeg besluttet at bekæmpe dem!!
De tager simpelthen for meget plads fra græsset – og har bredt sig meget de seneste år. Og lige nu er det et godt tidspunkt, for brændenældernes stængler er stadig rimeligt sprøde og ikke så “træagtige”, og fårene har gnavet græsset godt ned, så det er let at se, hvad der er hvad!
Jeg havde lavet aftale med yngstesønnen om at hjælpe, men begyndte selv med busk-rydderen. Det varede nu kort med den, for så der var ikke mere “snor”. Jeg kan fylde benzin på, starte den og bruge den – men finde ud af at rulle mere line på -på den rigtige måde – det kan jeg ikke!
Så det blev en kombination af græsslåmaskine på øverste højde og så den godt gamle le!
Det var herligt, at vi kunne skiftes, for det giver varmen at slå med le i det gode vejr, men efter en god times arbejde var alle klumper af brændenælder enten væltet af leen eller “makuleret” af græsslåmaskinen. Herligt! Tak, min søn!
Billederne her er taget i stor hast, da der kun var 2 % strøm tilbage på telefonen. Vi orkede ikke at gå op efter kameraet 😉
foto (16)foto (17)foto

Nyvaskede får

IMG_4316Efter et par måneder med læmninger, halm, jord, støv og mest tørvejr var fårene og lammenes pelse ved at være lidt nussede. Men det skal jeg love for at de sidste dages styrt-byger har gjort noget ved.
Der går nu en hel flok nyvaskede og rene pelse rundt på marken! De hvide får er hvide som bare det, og krøllerne træder smukt frem! Her til højre er det Pyt.
Når bygen er drevet forbi, ryster fårene sig og i løbet af overraskende kort tid er de tørre igen! Og bliver regnen alt for slem, stiller de sig i ly nede under nogle tætte, lavthængende grene fra det omkringstående levende hegn.
Herunder er det Pyts barnebarn Spurv med den fantastiske krøllede uld. Så blød, så blød!
IMG_4322IMG_4323