Ja, så er jeg vist ved at have indhentet virkeligheden og være på omgangshøjde med det hele igen. Efter en hæsblæsende uge, hvor der stort set var nye lam, hver gang jeg kom i stalden, er der nu faldet lidt ro på. I weekenden fik jeg klippet de sidste får! Det er jeg noget stolt af og synes faktisk, at det gik lettere i år end jeg havde forventet! Men mere herom senere.
Det har været rart med et par dage til at få samlet op og bare have tid til at nyde den store flok på 17 friske og fine lam. Men … Der er én ting, der er lidt svær.
I en stald som min, hvor alle dyrene går sammen, kan jeg ikke så godt styre, hvor meget mad de enkelte dyr får. Og alle de får som har læmmet og dier 1, 2 eller 3 lam, de er bare sultne. Det kan man jo godt forstå. Stod det til dem, så lod jeg bare foder trille ned i krybben, hver gang jeg kom i nærheden. Men det kan jeg ikke.
Der er 6 får, der endnu ikke har læmmet, og hvis jeg bare fodre løs kan de jo risikere at få nogle alt for store lam. Hvis jeg vidste, hvor mange lam de havde i sig, kunne det da hjælpe lidt på det. Men tænk, hvis en af de tykke madammer, Pyt og Enya, herover kun har et enkelt.
Så til at dæmpe sulten lidt bliver der uddelt og gumlet masser af hø og halm! Og det går også fint endnu, men det bliver ikke ved, når lammene rigtigt begynder at tage fra!
Så når jeg nu får påskeferie, må de sidste 6 såmænd gerne lægge sig og føde 🙂