Mit ældste får Kuzmina

Her kommer en lille hyldest til mit ældste får, der snart fylder 8 år og går rundt og har det rigtigt godt. Hun er tykmavet og rund og et mildt, ret privat og meget sejt får.

Kuzmina er fra Vinter-OL-navnetemaet i 2018 – opkaldt efter den slovakiske skiskytte Anastasiya Kuzmina, det har været en del af verdenstoppen i mange år. Hun har vundet guld ved OL både i 2010, 2014 og 2018 og blev det første til at vinde guld til Slovakiet til et Vinter-OL. Kuzmina gik på pension og fik et barn, men synes måske det blev for kedeligt og startede karrieren op igen og deltog i det nyligt afholdte Vinter-OL i Milano-Cortina – 41 år gammel. Så de er begge et par seje damer.
Min Kuzmina har fået 16 lam igennem sit liv – jeg håber sådan, at hun får et gimmerlam i år, som jeg kan beholde.

Dejlig vinter i fårehuset

Vinteren har trukket sig og er måske ovre, men i fårehuset har det været en dejlig tid.
Den megen østenvind i januar var da pivkold, men fårene har deres tykke uld og når de ligge inde i læ i fårehuset i den tykke dybstrøelse holder de fint varmen. Når jorden er frossen, kan fårene gå tørskoede rundt ovenpå og får ikke trukket fugt og mudder med ind i stalden, så det er langt at foretrække frem for en våd og lun vinter, synes jeg.
Da sneen kom lagde den sig, så fårene stadig kunne komme ud af døren og rundt på en gåtur over marken. De er ikke meget for at forcere store mængder sne, men går uden om de store driver. Sneen har ligget smukt rundt om huset i flere uger og lavet flotte dramatiske driver. Det næstsidste billede viser, hvad der for et par dage siden var tilbage af vores store snedrive. Den har i større eller mindre tilstand har ligget henover blåbærbuskene siden begyndelsen af januar! Nu er den væk. Foråret er på vej!

Smuk decembermorgen

Sådan en morgen, hvor det først bare er gråt, så sol igennem dis og vanddråber på snor – det kan altså bare noget! Dejlig morgen
Efter at jeg havde åbnet stalddøren, er fårene gået langt nede på marken, hvor de bedste græstotter tilsyneladende er. Vædderen er meget opmærksom på mig, så han kom hurtigt skridende op for at se, om der skulle falde et æble af. Men nej!

Lækkert uldgarn

Lækkert uldgarn fra “Får på Bjerget” kan nu købes her hos mig. Det er garn lavet af det bedste uld fra Vigdís, Mi, Kuzmina, Nuuk og Aisha. Nuuk og Vigdís er jo hvide og de andre grå og det har givet en fin mellemgrå nuance i garnet. Jeg synes, det er blevet til et rigtigt smukt og blødt garn, som jeg glæder mig til at strikke af.
Jeg udvikler ikke selv opskrifter, men finder opskrifter til pind 3½ eller 4, som jeg synes er smukke og tilpasser så med en følgetråd eller anden pindstørrelse for at få det til at gå op.
Ulden er spundet hos Hjelholts Uldspinderi, hvor de af spindemæssige hensyn tilsætter en smule merinould. Garnet har en løbelængde på 400m/100 gr. Prisen er 130 kr./100 gram og 120 kr./100 gram ved køb af 1 kilo eller mere. Er du interesseret, så skriv til faarpaabjerget@gmail.com

Vædderen straks i gang

I de sidste dage i oktober ankom årets vædder. De er som regel ikke længe om at skride til handling – og heller ikke ham her. Billederne er stort set taget i en lang køre – et enkelt er rigeligt uskarpt, men måtte med for at vise “slagets gang”. Vædderen får lynhurtigt snuset flokken igennem og får styr på, hvem der er modtagelig! Bim bam – 2 min efter at de er lukket sammen, er Nuuk med lam! Effektiv herre!
Jeg har valgt at gå tilbage til en gotlændervædder i år, fordi jeg håber på et par gode gimmerlam til næste år til fornyelse og foryngelse af min fåreflok. Jeg gerne blive ved med at have en stamme af gotlandsk pelsuld at avle videre på – og klippe uld fra.

De sidste dage

Man kan roligt sige, at jeg ikke hare været aktiv på bloggen her hen over sommeren. Men sådan er det gået.
Nu er de små søde lam blevet store! Fire lidt sky og feminine gimmerlam og 6 vædderlam med dybe stemmer og brede pander. Alle sunde og raske og glade. De har nydt sommeren og et tørt og lækkert lunt efterår – og det har jeg også! Det er lettere bare at fodre og passe, når det ikke står ned i stænger og mudderet kryber op af buksebenene. Smukke morgener, milde vinde og lunt vejr.
Nu er der ikke mange dage tilbage at leve lammeliv i, men det ved de heldigvis ikke. De nyder endnu en skøn septemberaften. Pigerne øverst – drengene nederst.

De sidste navne

Vigdis´ og Butterfree´s lam har jo også fået navne – og dem skal I ikke snydes for!
Vigdis` lam (tv) ligner hinanden meget, som I kan se. Den ene er en dreng og den anden en pige. De hedder Buller og Fnis – Bullerfnis i daglig tale – efter et program af samme navn som både børn og voksne her i familien var store fans af.
Den mørke skønhed i halmen er Butterfrees sygt flotte vædderlam. Han hedder Frede!
(Jeg går og hedder Frede. Hvad hedder du? Min bror han hedder Filimus!). Frede er jo altså enebarn her hos mig – og jeg ville ønske, at han havde været en pige. Han er så flot og jeg har kun Butterfree tilbage i slægten fra mit første får Sofie, OG han er så sød og rolig og omgængelig, men …. Sådan er det altså ikke. Frede er skøn!

Og således er vi nået hele vejen rundt! Tre gange tvillinger, et enebarn og et hold trillinger – det giver ti i alt – fra fem får – bum bum bum, det giver 2 i gennemsnit!
Det er meget fint, selvom det vist er lavere end ofte! Bøvlet tegner også til at blive lavere, da alle mødre passer deres lam forbilledligt! 6 væddere og 4 gimmere.
Så Kaj og Andrea, Buller og Fnis, Frede, Ingrid og Lillebror, Bamse, Kylling og Ælling boltre sig ude på marken, mæsker sig i fed modermælk, lege r og hygger og sover!

Mi afslutter årets læmninger

Mi ville heldigvis også være med. Hun valgte dog at gå i gang lige da alle andre var på vej i seng. Men vi var to, der tog nattevagten og fik hjulpet Mi – for de lå lidt skævt.
Det første lam lå med bøjede forben, – en fin lille dreng, der blev slikket og nusset grundigt. Efter en halv time var det næste lam klar til at komme ud, men det havde kun ét forben fremme, så da måtte jeg hjælpe godt til. Det lykkedes heldigvis at få det lirket ud og det var en fin lille hvid pige. Begge lam var mærkbart mindre end de andre i år, så jeg havde nok en mistanke – og ganske rigtigt var der ét mere på vej. Også dette sidste lam skulle have hjælp til at komme ind i verden, så det var så dejligt at være der.
Mi var sød og tålmodig og nussede og pussede dem alle tre, så jeg var ikke bekymret, da jeg gik i seng. Det er dejligt med veloverstået læmningssæson!

Her har I Mi dagen efter med de tre små – Bamse, Kylling og Ælling!

Nuuk fik fine to i bedste sendetid

Skriv et svar

Onsdag aften lagde Nuuk sig til at læmme i den skønne lune aftenluft – lige uden for stalden. Ungerne sov, men de voksne der var hjemme tog en trøje på og satte sig ud til aftenunderholdning. Det er jo et lille stykke magi hver gang! Nuuk skulle lige have hjælp til at få lammets forben strakt ud, men klarede ellers det hele selv og fødte et smuk gråsort lam! Og denne gang var det skam en pige! Jaaah, de andre grå har været drenge. Et af Vigdis´ lam var vældigt nysgerrigt!

Inden Nuuk var klar til næste lam, var det buldermørkt, så vi fik hende og lammet med ind i stalden og sat i læmmeboks, så hun kunne være i fred. Mønsteret gentog sig med forben der ikke er strakt frem, Nuuk er sej og skulle nok have fået det næste lam ud, men når jeg nu var der, trak jeg forbenene frem på plads. Og så klarede hun resten selv. Et sød beigefarvet/hvidt vædderlam. Billedet herunder er fra morgenen efter, da de fulgtes med mor ud på græsset! Jeg er så tilfreds med, at mine gamle får “nøjes ” med at få to lam. Det er skønt! Og navnene? Må jeg præsentere “Ingrid og Lillebror”.

To tykke trunter tilbage

Skriv et svar

En konsekvens af ikke længere at have så mange får er jo at også læmmesæsonen går hurtigt. Allerede efter 3 læmninger er jeg over halvvejs – og kun to tykke madammer går rundt og puster og giver sig. Nuuk og Mi fylder godt i landskabet og selvom jeg håber på tvillinger, så skulle det ikke undre mig, hvis der gemmer sig et par trillinger også!
Fårene er glade og har det godt, selvom de puster lidt over det, så det er skønt!