Søde Badwater

Som lovet får I lige et lille skriv om min “baby” – det søde vædderlam Badwater.
Han er sød og glad for at se mig hver gang jeg kommer.
Det kan man da ikke blive andet end glad for. Også selvom man næsten ikke kan gå et skridt uden at falde over ham.
Badwater er jo nu ved at være en stor dreng og har masser af appetit. Han fordoblede sin fødselsvægt på knapt 14 og trives godt i flokken. Han er med, når der skal løbes stærkt og leges, han ligger i lammeflokken til middagshvilet og er en integreret del af fåreflokken. Mor er glad og stolt.

Udgivet i 2020, Lam | Tagget , | Skriv en kommentar

Anabs flok

Anab med hendes lam er jo lidt en todelt størrelse, men begge hold trives og har det godt. Anab fik tre lam, gimmer, vædder, gimmer og ville kun passe pigerne. Samtidig gik det op for mig, at Anab stod med kun et halvt yver, så det var nok meget godt, at hun kun skulle passe to. Det gør hun til gengæld også fint. Pigerne trives og har det fint.

Anabs lam er en af de søskendeflokke, der ikke har fået geografisk sammen-hængende navne. Der var andre hensyn. På billedet her har vi det førstefødte, meget smukke gimmerlam Yosemite nærmest Anab og det kulsorte lam Santa Cruz. De er et par vældigt fine piger, der vokser og stortrives. Men det er ikke nogen jeg får lov at komme meget i nærheden af.

Det får jeg jo til gengæld med deres bror. Her var jeg heldig at få et billede af de tre søskende sammen i solen. Farverne på de to lam er jo lige til sand og tør jord, men at døbe et lille lam Death Valley, det kunne jeg ikke! Yosemite forrest, Santa Cruz sover tungt og så den lille charmør længst til højre, der med sine sand-, sten- og salt-farver lige fra første øjeblik har heddet Badwater – en udtørret saltsø i Death Valley, der med sine 86 m under havoverfladen, er det laveste punkt på den vestlige halvkugle. Et ret fascinerende sted.
Og Badwater kommer I til at høre mere om – han er et kapitel for sig.

Udgivet i 2020, Får, Lam, Navnetema | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Flere navne – Hanuns lam

Jeg kan huske det fra de tidligere år: På et tidspunkt får jeg for meget at lave med får og lam til at kunne følge med til at få navngivet alle lammene og præsenteret dem ordentligt her på siden. Men de skal jo passes – og så må en del andet vige. Og lammene er skam navngivet, selvom det blev en lidt mere rodet “rejseplan” her til slut, for at få det til at gå op med navne, køn, farver mm.

Hanun har fået to store dejlige lam –
en vædder og en gimmer.
Lammene hedder Mammoth (og) Lakes – efter et flot skisports-vandre-naturområde, hvor vi overnattede mellem Death Valley og Yosemite.
Hanun passer sine lam godt – og meget. De skal ikke vige mange tommer fra hende, før hun bliver meget urolig og larmende.
For en uges tid siden var lammene faldet så godt i søvn længere nede på marken, at de ikke opdagede, at deres mor løb op til stalden, da jeg kom med foder.
Da Hanun lige havde stillet den værste sult, opdagede hun, at lammene ikke var med hende – og så gik hun helt i panik. Hun løb frem og tilbage – lidt ud over marken, tilbage til flokken, rundt og snuse og lede og så ud på marken i galop igen – alt imens hun brægede højt og konstant. Til slut forbarmede jeg mig over hende og gik med ud for at lede – og så lå de bare lige så sødt ved siden af hinanden i solen og sov tungt. Hanun havde fulgt efter mig, da jeg gik over marken og glæden var stor, da hun fik øje på de kære små.

Udgivet i 2020, Lam, Navnetema | Tagget , , | Skriv en kommentar

Statistik over læmmesæson

Nu hvor læmmesæsonen er ovre, må det være på sin plads med en opsamling og lidt statistik over, hvordan det er gået. Og – trods den lidt blå afslutning – så er det jo gået over al forventning.
27 lam er blevet født af 11 får over en periode på 25 dage. Det giver næsten et lam pr. dag, men sådan fungerer det ikke og de er kommet i bunker og er faktisk født på kun 8 forskellige datoer mellem den 18. marts og 12. april.
I gennemsnit har hvert får fået næsten 2,5 lam (2,45) og det er jo imponerende.
Ét hold firlinger (Terne), 4 hold trillinger (Blishøne, Anab, Harissa og Bunad), 5 x tvillinger (Oslo, Aisha, Gærdesmutte, Vigdís og Hanun) og et enkelt enebarn (Kuzmina). Med en smule mere held i sprøjten skulle der have været 2 hold firlinger (fra helsøstrene Terne og Blis, der selv er firlinger) og ingen enebørn, men sådan går det. Jeg har haft to døde lam i år. Det er ikke ofte det sker, heldigvis!
Jeg, som ikke ville fodre fårene ekstra op til efterårets vædderbesøg og bare håbede på en masse tvillinger – ja, jeg har da fået lam i overflod. Og når fårene, med en enkelt – meget sød – undtagelse, passer dem alle selv, så skal jeg slet ikke klage.

Udgivet i 2020, Forår, Læmning | Tagget | Skriv en kommentar

Blishønen holder ved

Som det fremgår af billedet passer Blis stadig alle tre lam – og det er skønt!
Af billedet skulle man jo også tro, at hun er tre-pattet, men det er altså ikke tilfældet! To vædderlam på fløjene – bemærk de lysere grå løgposer – og den lille pige i midten! Det er svært at træffe dem i samlet flok med hovederne fremme, så her får i dem midt i aftensmaden.
Gimmerlammet hedder Zion – efter den meget smukke nationalpark og vædderlammene Glacier Point til minde om vores flotte vandretur i Yosemite.

Udgivet i 2020, Lam, Navnetema | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Kuzminas lam

Da Bunad var færdig med sine tre, lagde Kuzmina sig ned og ville også være med. Hun var nok blevet inspireret og ville ikke være eneste gravide tilbage på smalkost.
Jeg har vist aldrig set nogen lave så fin en rede at føde i. Kuzmina lå nede i en forsænkning i halmen og pressede lige efter alle lærebøger. Jeg hjalp lige lidt med at få forbenene strakt ud, men havde jeg ikke været der, skulle hun nok have klaret den alligevel. Et ret stort vædderlam kom til verden – og jeg var glad, for det kunne da tyde på et par stærke tvillinger her til slut.
Da Kuzmina fødte det andet lam, var det bare ligesom om, tingene var lidt anderledes.
Det rørte på sig, men …. var alligevel meget stille,….. så jeg hoppede ind for at se, om der var behov for hjælp! Og så blev det lidt tungt – for det nyfødte lam levede, men var ikke rigtigt skabt. Kroppen kunne, men hovedet var helt forkert. Kuzmina var urolig og jeg lod dem stå sammen en tid. Den lille fyr kunne ikke løfte hovedet og komme op og fik ligesom nogle kramper, så han blev aflivet, for ikke at han skulle lide. Det var en tung eftermiddag og jeg græd sammen med Kuzmina. Men ….. Ja, det var slet ikke den slutning på en fin læmmesæson jeg havde forestillet mig, men sådan kan det jo åbenbart ske. Jeg har vist kun oplevet det en enkelt gang før, at få misdannede lam – og det skal man så være glad for og glæde sig over alle de andre lam, der trives og har det godt! Stakkels lille Kuzmina stod i nogle timer i stalden og snuste og kaldte, og nussede det første lam – og så gik hun ud i solen på marken og viste sit fine vædderlam frem. Sådan er livet – også her i fårestalden – glæder og sorger- men heldigvis langt flest glæder!

Udgivet i 2020, Død, Forår, Læmning | Tagget | Skriv en kommentar

Bunads søndagslam

Påskedags formiddag – lige inden jeg skulle ind og synge morgensang – gik jeg ud for at se, om alt stod fredeligt til i stalden. Og det gjorde det sandelig, men der skete alligevel noget.
Bunad stod i afdelingen for de gravide og var ved at slikke et sort lam! Oh, hvilken lykke!
Så der blev ingen morgensang for mig. Istedet satte jeg mig ned på en skammel og nød at have tid og ro til bare at sidde og følge med i, at et lille nyt liv var kommet – og om flere kom til. Nogen kan måske mene, at nu har jeg set det flere gange og skrevet om det og hvor spændende kan det lige være, men jeg synes altså, at det er ret fascinerende hver gang.
En lille stump magi, livets gang og tilblivelse, skrøbelighed og styrke. Ren nydelse!
Og der kom flere. Vædder, vædder, gimmer ! Fantastisk!


Jeg havde ro til at liste lige så stille rundt og tage billeder af selve fødslen. Hvis man synes det ikke er rart at se på, så skal man jo bare lade være, men ellers så klik på dem, så de bliver større og I rigtigt kan se, hvor smart og smukt det er.
Det første billede viser det allerførste kig, til den vandblære lammet ligger i, på det næste kan man faktisk se to blærer, men vædderlammet i den største vil først ud. Man kan se de hvide “beskyttelseskanter” på de små klove, så er forben og hoved født og så går det stærkt og hele lammet skubbes ud, Bunad rejser sig og slikker fosterhinde og fostervand af lammet

Udgivet i 2020, Forår, Læmning, Lam | Tagget , | Skriv en kommentar

Min søde lille flaske-baby

Jeg har jo fået baby! Masser af fast arbejde og flaske hver 3. time (undtagen kl. 03, hvor jeg simpelthen springer over!). MEN også bare en sød og charmerende lamme-knægt, med masser af mod på tilværelsen.
Anab besluttede sig jo for ikke at ville passe sit midterste lam! Og med opdagelsen af, at hun kun har et halvt funktionelt yver, én pat altså, så ville det under alle omstændigheder blive nødvendigt med hjælp til at passe tre lam! Så det er såmænd helt fint, når det nu skal være.
Lammet vejede knapt 4 kilo, da han blev født – og drikker nu 7 gange i døgnet næsten 2 dl fed og lækker modermælks-erstatning. Det tager lidt over 2 minutter for ham at suge det i sig. Jeg kunne ikke gøre det efter, selvom det bare var vand. Han er begyndt at følge flokken og færdes sammen med nogle af de andre lam. Det er rart! Men når han ser og hører mig, kommer han susende og følger mig, hvor jeg går som en lille hundehvalp, og bræger kaldende, når jeg efterlader ham bag et hegn han ikke kan hoppe igennem. Han er en helt igennem kær lille sag, så vel er der meget arbejde i et flaskelam, men der er også meget hygge, nus og nåååh.

Udgivet i 2020, Lam | Tagget , , | Skriv en kommentar

Harissas tykke mave gemte på trillinger

Jeg har jo været noget spændt på, hvad Harissas tykke mave indeholdt! Var der to store lam? Var der tre eller fire? Kunne hun selv klare at få dem ud? Spændingen havde bredt sig i familien, så mine børn – når de ringede hjem for at høre, hvordan det gik med deres forældre i disse tider – også spurgte: Hvordan går det med Harissa?


Nu kender vi svarene! For samtidig med, at Anab læmmede, lagde Harissa også kraftigt an til handling. Og da Anab var færdig (eller næsten færdig altså) med at få lam, kunne jeg se, at der var brug for hjælp. Harissa pressede og skubbede uden den ringeste effekt. Ved fælles hjælp fik Harissa og jeg tre små sorte frøkener bragt til verden. Alle tre lå sådan, at de ved hver ve, skubbede forbenene lige op i ryggen på deres mor og slet ikke havde retning af livmoderhalsen. Når jeg havde fået lammene lagt i den rigtige position kunne Harissa selv føde dem. Jeg hjalp hende lidt med den sidste, for hun var ved at være træt. Hun har måske været i gang noget tid, før jeg kom til. Men hold da op, sikke en morgen. Inden kl. 8 havde jeg fået 6 lam – heraf ét som jeg var blevet mor for! Tju hej!
Få timer efter var de tre små skønheder ude i solen og nød livet! Ikke særligt samlet, så I må vente med et familieportræt til navngivningsfesten!

Udgivet i 2020, Forår, Læmning, Lam | Skriv en kommentar

Anab er også blevet mor

I går morges tidligt, da jeg kom ud i stalden stod Anab med et lille slikket og næsten tørt lam. “Det kan da ikke passe at hun kun skal have ét lam”, tænkte jeg. Lammet var ikke kæmpe – og Anab havde da en ok stor mave. Og mens jeg stod og holdt øje, kunne jeg også se, at der skulle komme flere. Men Anab var så fuldstændig optaget af sit første lam, at hver gang hun lagde sig ned for at presse, så sagde den førstefødte mæh, eller gik fire skridt væk, og så rejste Anab sig med et sæt og gik efter den lille. Men til slut ville den næste altså ud. Det blev skubbet ud med stor kraft, hvorefter Anab igen måtte have styr på sit oppegående lam. Den nyfødte vred og vendte sig med stor iver og kraft for at komme fri af fosterhinde og væske og ramlede ind i grinderne, under stort spektakel. Anab blev helt forskrækket. Jeg ved ikke om det var det, der gjorde det, men hun var meget uvillig til at slikke lammet, selvom jeg lagde det hen ved det første. Hmm, så var det bare at krydse fingre. To smukke lysebrune lam – en gimmer først og et flot stort og livskraftigt vædderlam. Herligt!
Min opmærksomhed var påkrævet andetsteds (herom om lidt), men lidt senere hørte jeg pludselig en lille plaskende lyd fra Anabs kant. Hvad? Minsandten om hun ikke havde fået et tredie lam. Denne gang kulsort. Det blev slikket ganske lidt og kom også på benene.

Billedet her er ikke voldsomt godt, men tiden var ikke til mere – og det beskriver faktisk situationen meget godt. Et tørt og fuldstændigt trimmet lam øverst og to lidt våde og forsømte størrelser ved siden af en meget irriteret og ikke særlig rolig Anab. Ret atypisk!
De to lidt små gimmerlam tog hun sig af. Den lyse med stor kærlighed, den sorte lidt mere pligtskyldigt! Men vædderlammet fik det glatte lag og blev “stanget” væk og af vejen i en sådan grad, at jeg blev helt bekymret for hans helbred. Det så ikke rart ud.
Jeg fik fat i Anab og holdt hende fast, for noget råmælk skulle han ihvertfald have at drikke. Råmælk er den første mælk, der er i yveret og det indeholder vigtige antistoffer til lammet og har også en afførende effekt, så der kommer gang i lammets mave. Vædderlammet fik noget mælk suget i sig. Han var stærk og sulten. Men jeg opdagede endnu et problem: Anabs ene pat var tom. Den ene halvdel af hendes yver var hårdt … og uden mælk! Det har jeg prøvet før – et stenyver. Øv! Det kan skyldes et insektbid eller en fluebåren bakterie, der så er krøbet den forkerte vej op i yveret eller en uopdaget yverbetændelse – altsammen sidste år. Jeg snakkede med dyrlægen og han bekræftede, hvad jeg jo godt vidste: Der er ikke noget at gøre nu! Anab har heldigvis været god til at passe sine lam og har haft godt med mælk tidligere, så nu håber jeg, at hun kan og vil passe de to gimmerlam. De må deles om den ene pat – og så må jeg tage mig af vædderlammet. Bum bum bum – ikke den bedste udvikling her til morgen, men der kommer jo altid nogle små bump – og jeg har bare været heldig ind til nu!

Udgivet i 2020, Dyrlæge, Får, Læmning, Lam, Sygdom | Tagget , | Skriv en kommentar