Jeg har fået en pose med gammelt brød og rundstykker med hjem. Det gjorde stor lykke hos både store og små! Her er det Pyt, Ruinart og Reims, der bidder til bollen. Mums!
Så er der rundstykker
Skriv et svar
Kategoriarkiv: Fodring
Adræt Oh Land
Oh Land har fundet ud af, at jeg har lavet en lille fodringsstation til lammene i den lille boks foran fodertrugene. Og hun har også fundet ud af, at hun fint kan hoppe igennem. Hun står helt stille og så – vupti – lige igennem tremmerne. Så elegant! Jeg har halvhjertet forsøgt med en tværpind sat fast med strips, men den skubber hun op og så – vupti!
Endnu er der point for initiativet og ingen modforanstaltninger fundet. MØ ville let kunne komme igennem også – meget lettere – men hun har ikke fundet ud af det endnu!
Oh Land ved godt at den er gal, for så snart hun ser mig, så hopper hun tilbage igen.
Pyt er træt af mig
Ja, det er ikke rart, men det er sådan det er! Pyt er lidt træt af mig i disse dage!
Jeg forsøger at forklare hende, at det faktisk er for at passe på hende, men er ikke helt sikker på, at hun forstår!
Pyt er det eneste får, der stadig ikke har læmmet og hun går stor og tyk rundt på marken i lidt besværet gangart! Hun har det fint – og på et eller andet tidspunkt så kommer de vel også ud, de lam!
Problemet er, at alle de andre får jo har brug for en masse næring, fordi deres lam dier og suger rigtigt meget næring ud af deres mødre! Så de skal bare have meget mad!
Men Pyt har jo altså ikke født og jeg ved ikke, hvor mange lam hun bærer på. Lammene vokser rigtigt meget den sidste tid, inden de bliver født – så derfor tør jeg simpelthen ikke bare lade hende spise løs 
sammen med de andre. Hvis lammene bliver alt for store, bliver de jo tilsvarende sværere at føde.
Så når Pyt lige har fået lidt korn og kraftfoder morgen og aften, bliver hun sat uden for døren, mens de andre spiser videre. Det er hun ikke tilfreds med! Heller ikke selvom hun – som den eneste – får resterne af de grøntsager, der bliver presset til juice hver morgen!
Lidt svært at fodre
Ja, så er jeg vist ved at have indhentet virkeligheden og være på omgangshøjde med det hele igen. Efter en hæsblæsende uge, hvor der stort set var nye lam, hver gang jeg kom i stalden, er der nu faldet lidt ro på. I weekenden fik jeg klippet de sidste får! Det er jeg noget stolt af og synes faktisk, at det gik lettere i år end jeg havde forventet! Men mere herom senere.
Det har været rart med et par dage til at få samlet op og bare have tid til at nyde den store flok på 17 friske og fine lam. Men … Der er én ting, der er lidt svær.
I en stald som min, hvor alle dyrene går sammen, kan jeg ikke så godt styre, hvor meget mad de enkelte dyr får. Og alle de får som har læmmet og dier 1, 2 eller 3 lam, de er bare sultne. Det kan 
man jo godt forstå. Stod det til dem, så lod jeg bare foder trille ned i krybben, hver gang jeg kom i nærheden. Men det kan jeg ikke.
Der er 6 får, der endnu ikke har læmmet, og hvis jeg bare fodre løs kan de jo risikere at få nogle alt for store lam. Hvis jeg vidste, hvor mange lam de havde i sig, kunne det da hjælpe lidt på det. M
en tænk, hvis en af de tykke madammer, Pyt og Enya, herover kun har et enkelt.
Så til at dæmpe sulten lidt bliver der uddelt og gumlet masser af hø og halm! Og det går også fint endnu, men det bliver ikke ved, når lammene rigtigt begynder at tage fra!
Så når jeg nu får påskeferie, må de sidste 6 såmænd gerne lægge sig og føde 🙂
Aktivering af får
Jeg kan se, at mine hundevenner fodre deres hunde på en lidt anden facon end tidligere. Hundene skal aktiveres og selv lede efter maden, så det tager længere tid og skærper deres sanser på anden vis, end hvis det bare bliver serveret i en skål og ædt på 15 sek.
Da jeg her i weekenden skulle afsted hjemmefra midt på eftermiddagen, besluttede jeg mig for en tidlig, men lidt mere “gør det selv-agtig” fodring.
I stedet for at fodre med græskar, der er hakket i småstykker med en spade – af mig -, fik fårene simpelthen alle græskarrene serveret hele i to baljer.
Så kunne de selv gnave sig igennem! Og med nogle ordentlige hø og halm-bunker ved siden af, så skulle de nemt kunne klare sig de ekstra timer! (Og det gjorde de, kan jeg afsløre!).
Det vakte lykke og der var trængsel og en hel del skubberi for at få plads om baljerne!
Og fårene gnavede og gnaskede, så de var helt gule om munden.
Græskar-knas til aftensmad
I weekenden fik jeg bagagerummet fyldt med hokkaido-græskar. Då- og rådyr har taget et par bidder hist og her, men ellers fejler de ikke noget. De kan bare ikke sælges i butikkerne.
Så hver aften ryger 1-2 græskar i baljen og bliver hakket i stykker med en spade.
Når kraftfoderet er spist – og det er det hurtigt – så er der dejlig knasende dessert!
Lyden af græskar, der bliver “knusket” i fåremund, er fantastisk. Kardemomme, Myse, Sylfiden og Blomst m.fl. er helt vilde med græskarene, men andre faktisk hellere vil æde hø og halm. Men så er det jo skønt, at de selv kan vælge.
Flushing
I den sidste måned har jeg øget mængden af foder til fåreflokken – jeg er i gang med projekt “Flushing”.
Det betyder, at fårene i ugerne op til vædderens besøg simpelthen skal føle, at de bor i et land, hvor det bare flyder med mælk og honning. Det gør nemlig, at de sender flere æg afsted ved ægløsning, fordi deres krop kan 
mærke, at det kan de sagtens klare, med de rigelige mængder af foder de har til rådighed.
Og det betyder igen, at der er flere æg, der kan blive befrugtet, når vædderen og brunsten kommer!
Flushing´en – med al den rigelige og proteinrige kost – skal fortsætte en måneds tid efter befrugtningen. Så kan man skrue lidt ned igen. For det er ingen fordel med fede får og slet ikke med for store lam, når de skal læmme til foråret!
Men lige nu er det altså tid for spande med korn og kraftfoder og 
mineraltilskud, dejligt hø og det stadig friske grønne græs på marken!
Så det er slet ikke så skidt at være får på Bjerget i disse dage!
Fodringstid
En af de sidste aftenfodringer med lammeflokken.
Det ved de heldigvis ikke, men sådan er det altså.
Om et par dage bliver hele flokken på 22 lam og 1 får hentet af lastbilen fra Gelstedslagteren – og så er årets lammeeventyr forbi.
Det har været en rigtig dejlig sommer med flokken. De har ikke bøvlet meget og jeg kan stadig gå ind i flokken, uden at bekymre mig om at få benene fejet væk af et galsindet vædderlam. Det er bestemt ikke alle år, man kan det.
Alligevel bliver det også godt at få dem afsted. Inden mørke og mudder tager over! Det er faktisk ved at være halvmørkt 6.15, når de får deres morgenmad.
Men i dag var det solskin og bare hygge.
Flere havde heldigvis også tid til en lille kløtur 🙂
Herlige glade lam
Det er et skønt syn, når man morgen eller aften kommer ned for at fodre flokken af lam.
22 fine sunde lam ved godt huld og med blød pels.
Ofte står de klar og bræger i nærheden af trugene, men enkelte gange går de ude på marken og græsser.
Flokken går der og græsser fredeligt, ind til ét af lammene løfter hovedet og får øje på mig, bræger og sætter i løb. 
Snart er hele flokken afsted i strakt karriere mod fodertrugene. Det ser flot ud – og gør mig helt glad!
Fårene fodres
I august har fårenes ædetrug været i brug nede hos lammene.
Men nu er de heldigvis kommet retur, blevet vasket og tørret og hængt op i fårestalden.
Jeg har selv bygget dem af gamle gulvbrædder fra vores hus og de fungerer faktisk mægtigt godt. De er lige præcis så lange som de skal være, de er tunge, så de hænger godt og stabilt – og så er det sjovt selv at lave ting i træ, som jeg kan bruge i stalden, synes jeg.
Fårene nyder bestemt, at krybberne er kommet op – og nok endnu mere, at der også kommer noget i dem!
Gro har altid haft svært ved manérerne – hvis hun kunne, var hun hoppet lige igennem. Kardemomme, Enya og MØ står lidt mere tålmodigt og venter, men det er skønt, når krybberne er fulde og roen sænker sig!
