Ja, nu tør jeg næsten ikke skrive det, men ….. Lammene virker til at være kommet ovenpå igen. Efter ormekuren var der et par stykker, der fik mavepine og hele flokken gik lidt fra foderet! Og det regnede og regnede!
Nu har det været tørvejr et par dage og både lam og jeg ser mere lyst på det hele. Det er kommet liv og spræl og appetit tilbage i flokken. Det er altså dejligt! De kommer glade løbende, når jeg kommer med foder morgen og aften og kaster sig nu ivrigt over foderet. Kornet er blevet suppleret med lidt fårepiller – og det kan de godt li!
Det ser så flot ud, når de står der på en lang række -skulder ved skulder – med alle deres flotte uldne rygge.
Det er Lily, der lige kigger op på billedet her længst til venstre. Hun er ret sky, så hun holder meget øje med, hvor jeg er og hvad jeg laver!
Resten af striben gumler bare løs!

I denne uge er jeg begyndt at fodre mine lam.
En lille slat korn morgen og aften, så de stille og roligt kan vænne sig til det.
De første dage var der ikke stor interesse, men efterhånden som ugen er gået kommer flere og flere dappende og vil gerne have lidt. Men der er bestemt ikke kamp om pladserne og kun få kommer løbende – og det tager jeg som udtryk for, at de ikke er voldsomt sultne. Men det er rigtigt fint! Det skal de heller ikke blive!