Vædderlammene går nu igen her ude foran huset og pynter på udsigten! Her er bestemt endnu mindre græs, men til gengæld er der halm og hø at gumle på – og korn i krybberne.
Det kan man godt vænne sig til 😉
Kategoriarkiv: Fodring
Lammene er hjemme igen

Mine lam er “pludselig” blevet tynde. Ja, det er ikke noget jeg er stolt af, men jeg har set på mængden af græs og har ikke haft fat i rygstykkerne på lammene – og det har simpelthen snydt mig. Græsset har været der, men pga. tørken åbenbart ikke indeholdt nok at vokse af.
Jeg kan forstå, at andre har lavet samme fejl, men det er en ringe trøst. Føj, jeg føler mig ramt på min landbrugelige stolthed.
Men der er jo ikke andet at gøre ved det end at gøre noget ved det ;).
Så jeg for hjem og fik ordnet stalden med det sidste halm fra sidste år og fik min søde nabo til at levere mere halm og korn.
Og så var mand og yngstesønnen søde til igen at være fårehyrder. Jeg havde besluttet, at drive hele flokken hjem. Nu er det gået så godt de andre gange (selvom der er er dem, der mener, jeg ikke er rigtig klog! ;))
Vi fik alle 19 vædderlam ud af folden i fin stil og så afsted af småvejene mod Bjerget. Grøftekanternes friske græs var meget fristende ind imellem og det kunne vi jo så benytte os
af, når der var biler, der skulle forbi eller vi trængte til en pause. Folk er jo rigtigt søde – og overraskede, når de møder sådan en flok lam på vejen – og holder ind til siden eller triller lige så stille forbi, når vi giver tegn. Også da vi skulle krydse en større vej, gik alting uproblematisk. Så igen en succesfuld spadseretur – og hjemme ventede belønningen med “lokke-kornet” i græsset 🙂
Brød er godt …
Mens vi venter på græsset!!


Hver dag, når jeg kommer hjem fra arbejde, står der en modtagelseskomite´ klar: En ordentlig flok sultne får. Og hold da op, hvor det siger højt! Jeg er ikke et sekund i tvivl!
De ER meget glade for at se mig ;). Så snart jeg nærmer mig stalden er hele flokken i fuld galop på vej mod krybberne!


Det er ikke alle, der bare stikker hovedet ud og pænt står og venter! Gro er SULTEN og meget utålmodig!
Men når der så er korn i krybberne, falder roen over stalden igen!
Men der skal noget til, med alle de lam.
Jeg har lige været afsted for at supplere lidt på foderfronten, så der er til den kommende uge 😉
Mere mad
En gang om dagen får firlingerne en flaske mælk af mig! Sådan set ikke fordi de trænger – men stadigvæk for at hjælpe Pyt. Jeg tænker, at hvis de er knapt så sultne, som de plejer – i et par timer – kan der nå at ryge en lille smule sul på hende i mellemtiden 😉
Det er populært! Især Blis er ivrig!
Og så tuller de ellers rundt på græsplænen, spiser kraftfoder og går på opdagelse – og når det bliver for kedeligt, kan de lige klemme sig ind imellem fårehuset og stolpen, så de kan komme ind og lege med de andre! En – to – tre – fire !!!
Opfedning
Pyt er sat på fedekur – og jeg bruger enhver lejlighed til at få fyldt noget mad i hende :). Græsplænen lokker – der vil hun heldigvis gerne ud og spise frisk græs. Brødskorper fra frokostbord og spisekammer ryger også gerne ned.

Terne syntes, sådan en broccoli-stok så interessant ud.
Men det var en ordentlig mundfuld! Da Pyt var færdig med brøddet tog hun over!
Pyt orker ikke at spise ekstra kraftfoder, men jeg kan da nok lokke lidt i lammene! Lillen her er næsten kravlet op i spanden! Det hjælper alt sammen!
Det er hårdt at være Pyt!
At være mor til firlinger – det er altså noget af en opgave! Der kan man ikke bare sige pyt!!
Lammene vokser og lider slet ingen nød – men Pyt! Huh, hun bliver tyndere og tyndere for hver dag der går. Jeg prøver at give hende ekstra foder, men det gider hun ikke. Hun spiser gerne kraftfoder sammen med de andre, men ellers ikke! Og nogle af de andre slughalse, kan jo nemt skubbe hende væk, hvis jeg lægger en ekstra god bunke foder, hvor Pyt står! Hun ligner en jersey-ko hen ad ryggen og jeg bliver helt bekymret for hende!
Det eneste hun gider æde alene, er frisk græs! Så hun går meget på tøjr rundt på græsplænen og på markvejen og hvor jeg ellers kan finde steder med mere græs end på folden! Så vi får ryddet ud i mælkebøtterne!
Den søde ventetid ;)
Ja, nu er vi nået til den tid, hvor jeg står og tæller på fingre og leger konen med æggene, hver gang jeg fodre. Skal Lys og Gro mon ikke have to lam? Pyt skal helt sikkert, men hvad med Enya? Og de små 1-årige? Skal de mon ikke have et enkelt?
Her til aften slog de kreds om halmbunken – og der er da bestemt et par tykke maver eller fire at holde øje med her i den kommende uges tid 😀
Så lidt forår ville altså ikke gøre noget!



Og det er bestemt det eneste tidpunkt på året, hvor jeg ikke bliver bekymret, når et får står for sig selv, ikke vil æde noget særligt, skyder ryg og ser lidt indadvendt ud!
På alle andre tidspunkter ville jeg tænke:
“Åh nej, hvad er der kommet til dig, Persille? Er du syg?”
Nu bliver jeg næsten helt glad – og spændt 🙂
































