Fårene var jo begyndt at glæde sig til staldlivets hygge, da vædderlammene pludselig blev drevet hjem og indtog stalden. Det var en streg i regningen, synes de, og snyd! De bræger troligt hver gang jeg er ude at fodre lammene, men de bliver nu heller ikke snydt!
De er altså aldeles skønne og kaster over foderet, så man skulle tro, de aldrig får noget! Jeg fodre nu langs hegnet, fordi de væltede mig omkuld, når jeg kom ind i folden med kornspandene. Skøre damer 😉
Efteråret arter sig jo heldigvis smukt, så de lider absolut ingen nød, går på tørt underlag og har lune nætter og dage.
Og så har de jo rigtig lækker uld at holde varmen i.
Sidste uges regnskyl fik lige vasket det værste sommerstøv ud af pelsene, så de er simpelthen så flotte nu.
Renvaskede og krøllede – og bare fine.
Fårene fodres
Skriv et svar