Efterårets første kornleverance er i hus! Lammene skal have lidt tilskud her i den sidste måneds tid, så de er flotte og godt fyldt ud til slagtetid. Jeg er så utroligt heldig at kunne få en bigbag af gangen, løftet lige ind i garagen! Og det er flot, sådan noget nyhøstet korn – og dufter så dejligt. Her er det byg og hvede blandet sammen fra en plet på en mark, hvor der er blevet eftersået. Fårene, de er ligeglade – nej, faktisk glade. Mums!
I den sidste tid har jeg virkelig været på charmeoffensiv overfor vædderlammene.
Jeg begyndte med rugbrød – det snart lidt gamle og derfor nedsatte fra Rema – men det faldt ikke for alvor i god jord hos andet end et par stykker. Her på billederne øverst er det to af Spurvs drenge, Beqaa og Batroun.
Da den gode gamle bygspand kom frem, så gik det helt anderledes hurtigt med opdragelsen. Den gjorde lykke. Nu kommer de gerne løbende, for at mæske sig i den halve spand korn, som jeg hælder ud på græsset. Og for første gang hele sommeren kan jeg have hele flokken af væddere på samme billede. De har hele tiden gået i småflokke på 3-5 stk, men korn det samler! 13 fine drenge (- den sidste på vej)!
Der er dem, der mener, at jeg forkæler mine får!
Det er sikkert også rigtigt, men det er jo blandt andet derfor jeg har dem: For at få lov til at lave hyggelige -og sikkert indimellem lidt fjollede og meget lidt rentable -bonderøvsting.
I dag var jeg ude med mit fine håndsegl og slå noget af det lækre 
knasende sprøde skvalderkål, der vælter op af jorden lige nu.
Lidt vild gulerod, døvnælde og mælkebøtter kom også med i spandende – og så ellers ind på foldens kortbarberede græs til Pyt og co. Lyden af knas bredte sig hurtigt til hele flokken, der kom løbende fra alle sider og snart var der mange om fadet!
Det er en sulten flok der møder mig hver morgen og aften! Der skal bare noget mad igennem, når lammene skal holdes med mælk i døgndrift!
Spandevis af korn og kraftfoder og hø og halm ad libitum bliver kørt igennem fåremaverne. Og de største af lammene spiser også med.
Nogen af dem hopper igennem tremmerne og spiser 
fra den anden side, og der er sat ekstra trug op, så alle kan nå at få! Velbekomme!
Der var én, der var to, der var …. tre. Men jeg håber nu ikke,
at det fortætter til 10!
Først var der jo Aisha, hvis mor, Persille, ikke havde mælk i patterne, og så var ét af Kardemommes lam med for en kort bemærkning. Men det gik over!
Så besluttede jeg, at hjælpe Pyt lidt med firlingerne og det var især Aya, der gerne ville have. Forleden spottede jeg så et Kardemomme-lam, der gik og så lidt forkommen ud.
Raja ville ihvertfald gerne have lidt ekstra mad. Så tre lam får en flaske hver morgen og hver aften, og så må de ellers supplere med 
kraftfoder og modermælk for Aya og Rajas vedkommende. De er jo søde og nuttede og snor sig rundt om mig til de får sutten i munden! Så bliver der ro! Lige ind til flasken er tom – for så kan man jo godt prøve at tilkæmpe sig noget af de andres! Inde på køkkenbordet er det også synligt, at der er flaskelam i stalden. 
Pulvermælk, vægt og flasker m.m. fylder lidt. Men det får jo heldigvis en ende igen – om en månedstid, vil jeg tro.
Det er bare super hyggeligt, når man kommer hjem fra arbejde, at gå ud i stalden med korn til fårene. De har været i gang med foderet i nogle uger nu. Jeg plejer at fodre dem rigtigt godt op inden vædderbesøget. Har de rigeligt at spise, løsner de flere æg, fordi deres krop “tænker”, at der er fint overskud til at brødføde mange lam. Jeg hepper og håber på, at de voksne 
madammer får to lam – med Moët gælder andre regler.
I får lige flokken igen: Øverst fra ventre gumler Blomst, Gauda, Myse, Gro, Kardemomme og Persille.
Og på nederste billede har vi MØ, Pyt, Moët, Blishønen, Spurv, Gærdesmutte, Terne og Oh Land.
Jeg er ved at beskære mine store blåbærbuske, samtidig med at jeg får plukket de sidste modne bær. Der er rigtigt mange umodne på endnu, men dem må jeg nok opgive!
Mine heldige og let forkælede får, får grenene og spiser blade og bær med meget stor fornøjelse!
De tre gimmerlam, som blev på Bjerget, Moet, Rosé og Anjou, er nu genforenet med de seks andre. Så her har vi årets ni gimmerlam (fra venstre): Clicquot og Rose, Moët, Perrier, Gamay, Chandon, Blanc, Syrah og Anjou til højre.
I den kommende tid vil de få lidt korn og masser af kæl og klap og så bliver “tamheds-graden” et medvirkende parameter, når jeg skal finde ud af, hvem jeg vil beholde. De tre, der blev på Bjerget, var valgt meget efter afstamning og til dels efter udseende, men både Rosé og Anjou tegner ret så skøre og jeg orker ikke sådan nogle hystader, der stikker af bare de ser mig! Så de skal liige overveje …….
Ja, det er jo ikke en kålmark, jeg har, men så lidt alligevel. Efter festlig sammenkomst blev der et par hvidkålshoveder til overs, som jeg smed ud på marken. Det er jo så moderne med aktiverende fodringer, har jeg hørt. Så får og lam måtte selv kæmpe sig igennem hovederne. Her står et par af de absolut mindste lam, Ternes champagnebobler, Ruinart Krug og Bollinger m.fl. og kæmper med at få gjort kål på noget af det.
Mine får er altid glade for at se mig – men i disse dage er de ekstra glade. En kollega har fået en masse brød til overs – og en del af det, er faldet af på mine får. Det vækker stor lykke med sådan en ordentlig portion boller og rugbrød hver eftermiddag, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det er glade dag og der er en asen og en masen af den anden verden, for tænk, hvis nu en af de andre fik en særlig godbid, som man så selv gik glip af.
Men det får jo en ende igen …. I morgen får de den sidste portion – det ved de bare ikke endnu, de søde får!
