I weekenden fik jeg bagagerummet fyldt med hokkaido-græskar. Då- og rådyr har taget et par bidder hist og her, men ellers fejler de ikke noget. De kan bare ikke sælges i butikkerne.
Så hver aften ryger 1-2 græskar i baljen og bliver hakket i stykker med en spade.
Når kraftfoderet er spist – og det er det hurtigt – så er der dejlig knasende dessert!
Lyden af græskar, der bliver “knusket” i fåremund, er fantastisk. Kardemomme, Myse, Sylfiden og Blomst m.fl. er helt vilde med græskarene, men andre faktisk hellere vil æde hø og halm. Men så er det jo skønt, at de selv kan vælge.
Græskar-knas til aftensmad
Skriv et svar