Et helt umuligt billede – der tydeligt viser, hvor svært det er at få et samlet billede af de tre mødre med hver tre lam, men man kan se alle ni! 5 sekunder før stod fårene simpelthen så fint på stribe, med lammene foran sig, men så gik Vigdís to skridt, Oslo sænkede hovedet og Nuuks lam løb bagud! Bum! Væk var motivet – og alt det hele foran et fint træ i grim plastvandingssæk. Godt, jeg ikke skal leve som fotograf! Men herunder, delt op i tre portioner, kan I se lidt mere vellykkede fotos af de tre familier. Oslo, Nuuk og Vigdís med hver tre lam. Herligt.
Mandag morgen vågnede jeg – af en eller anden grund – klokken 04.40. Jeg åbnede for min FarmCam-app på telefonen som (kun) i denne tid ligger på sengekanten. Mit unge førstegangsfødende får Nuuk stod med et lam. Jeg stod op og ville ud at se om, alt gik som det skulle. Hun har været så tyk, at jeg var sikker på, at hun ville få et lam mere – og det ville jeg da gerne sidde og se på. Nuuk stod roligt og slikkede et lille loddent vædderlam. Jeg indrettede mig med et sæde/ryglæn af halm og forventning i maven. Nuuk gav sig til at presse igen, men der skete ikke rigtigt noget. Jeg kunne mærke forbenene kort inde, men de blev mere presset op i ryggen på Nuuk end ud og så snart jeg lige fik dem drejet frem, klarede hun fint at få lammet ud selv. Sikke da en lykke! I det øjeblik jeg lettede mig fra mit halmsæde langs den ene væg for at hjælpe Nuuk, overtog Vigdís pladsen. Hun lagde sig ned, løftede sig op på forbenene og stemte imod og efter to kraftige pres, kom vandblæren til syne. Hun lagde sig og pustede et par minutter, stemte sig op på forbenene igen og pressede til. Kun fordi jeg var der, hjalp jeg lige med at få forbenene strakt, da lammet var halvvejs, men ellers havde hun fint klaret det alligevel. Et flot stort vædderlam! Whao, Vigdís er sej! Da jeg vente mig om, stod Nuuk også med endnu en vandblære. Hmmm – selvom hun er en voksen 2-åring, så er hun førstegangsmor og jeg havde bestemt håbet på, at hun “kun” skulle have haft to lam. Det kunne jeg godt have undt hende. Da Nuuk begyndte at presse denne gang, kunne jeg mærke, at hun var ved at være godt træt. Jeg tror, hun har stridt en del i løbet af natten, for at få det første lam ud, og nu var der ved at være udsolgt. Problematikken var den samme, med forbenene pegende opad, men ved fælles hjælp fik vi det tredje lille vædderlam til verden. De er friske og levedygtige alle tre og Nuuk virker meget omsorgsfuld og kærlig overfor dem alle tre.
Vigdís havde også travlt med at slikke sit lam, men samtidig kunne jeg fornemme, at hun gjorde “klar”. Det gjorde jeg så også – og da hun 20 minutter efter den første “satte” sig til rette, var jeg klar med kameraet. I skal få hele fødslen en anden dag. Men nu lagde hun sig altså, pressede vandblæren ud, slikkede sin førstefødte, og pressede så en stor flot søster ud til ham! Imponerende! Jeg gav mig til at servicere de fødende! Egen boks, lunt vand, masser af hø og en lille smule foder. Alt imens jeg forventede, at Vigdís efter 20 minutter igen ville presse et lam ud, for der var en tydelig vandblære mere. Men det trak ud og trak ud. Da efterbyrden begyndte at komme, måtte jeg mere og mere hældede til, at der måske alligevel ikke var tale om en vandblære, men bare hinder, der tilfældigvis var fulde af vand – eller, at der måske kom et dødfødt lam sammen med moderkagen. Men lidt før 11 – mere end 3 timer efter det andet lam – kom der en lillebror ud sammen med efterbyrd og moderkage og i den anledning noget mere rød af blod en vanligt – men frisk og frejdig! Og Vigdís var heldigvis ikke i tvivl om, at det var hendes lille guldklump og hendes ansvar! Sikke en skøn morgen! Et ungt og et erfarent – men to meget seje får! Og seks fine lam!
Søndag sidst på eftermiddagen fik Oslo årets første lam. Sikke en lykke! Allerede lørdag eftermiddag begyndte hun at gøre tegn til læmning, så jeg troede egentlig at der ville være lam i løbet af natten. Men der kom ingen lam – og heller ikke i løbet af formiddagen. Vi skulle på visit om eftermiddagen, men på et tidspunkt kiggede jeg på min staldkamera-app, og så var det tid at komme hjem. På turen hjem kunne jeg se Oslo presse voldsomt og hårdt, uden synligt resultat, så jeg belavede mig så småt på, at jeg skulle hjem og assistere. Men da jeg kom ud i stalden var et lam lige præcis blevet presset ud og Oslo var i fuldt gang med at slikke det. Efter 5 minutter kom endnu et lam til verden og 20 minutter efter igen kom så det tredje! Et gimmer- og to vædderlam. Oslo nussede og puslede, slikkede og sagde søde lyde, så alt var en fryd. Jeg kunne nøjes med at nusle og pusle om hende og sørge for en lille barselsboks, lækkert hø, lidt foder og lunt vand i spanden. I dag har den lille familie været ude en lille stund, men vinden var for skarp, tror jeg de synes, så de trissede ind i den lune halm til en tår mælk og en lille søvn. Mega sejt, lille Oslo! Jeg tror, hun stred virkelig meget for at få den første ud, men nu er alt fryd og gammen – og jeg krydser fingre for, at hun fortsætter med at passe alle tre. Herunder er de alle tre – oven i købet i fødselsrækkefølge!
Første i oktober drog alle lammene og et enkelt får afsted fra Bjerget. Det var en flot flok, de blev hentet af vognmanden under meget rolige forhold og der var ingen panik. Det var dejligt. Jeg havde overvejet om jeg skulle beholde nogle lam – og jeg har jo altid lyst – men endte med at beslutte, at alle skulle afsted. Jeg har haft planer om at skrue lidt ned for flokkens størrelse i et par år – og så går det jo ikke at blive ved med at beholde. Derfor rejste alle 19 lam – og derfor blev det også farvel til Page! Hun fik tre lam i år, men var i foråret meget forstyrret og urolig og ville kun passe de to – og de to vedblev oven i købet med at være ret små. Så “barsk” må man være – men glæden over at sende gode, flotte, rolige lam til slagteren, efter at de har haft et fantastisk dejligt og sygdomsfrit lammeliv, den er faktisk stor! Farvel, flotte flok! Farvel, søde Page!
Dette indlæg fra midten af april har jeg åbenbart ikke fået “postet”, og selvom det er to måneder gammelt og helt uaktuelt, sender jeg det nu lige ud i æteren alligevel. De er så søde – og nu meget større.
Jeg skal straks og med det samme sige, at jeg egentlig gik og var ret glad og tilfreds med “timingen” i forhold til flaskelam og påskeferie! De to første var blevet så store, at de efter ferien fint kunne nøjes med at få mad tre gange dagligt: morgen, eftermiddag og før sengetid. Men med et lille nyt flaskelam nr. 3 ……. Ja, så røg jo den plan. Jeg følte lidt, at jeg blev rykket tilbage til start og jeg var lidt spændt på, hvordan han skulle klare sådan en arbejdsuge. Det er heldigvis gået super fint. Han er sød, sulten og en værre slughals, der gerne spiser nogle ordentlige portioner, så han vokser godt og er i god trivsel. Det er dejligt!
Se lige de billeder herunder. Jeg kan ikke gå på marken uden at falde over Sovs og Panda – og her på billedet den tre dage gamle Bearnaise, der også har helt styr på, hvem jeg er og modtager mig med stor entusiasme! De er sgu heldigvis så søde!
Mange får et billede af stor dramatik, når man siger “øremærkning”. Men sådan er det ikke. Se på billedet her og læs, hvordan det foregår her på Bjerget: Efter morgenmaden var hele flokken ude på folden og blive luftet. Et par timer senere lokkede jeg dem ind med en formiddagssnack og lukkede porten. Da foderet var spist opdagede alle, at det da slet ikke var så dårligt med et middagshvil indenfor i solen og den lune halm. Mens får og lam lagde sig til at snue, gjorde jeg klar med øremærker og tang og jeg hængte en liste med hvilke numre til hvilke lam op på døren. Da jeg så var klar, gik jeg stille og roligt rundt og hentede et lam ad gangen, mens de lå og sov til middag. Jeg løfter lammet op, tager det ud, sidder med det på skødet og klemmer med et hurtigt tryk et øremærke i hvert øre. De fleste lam spræller ikke engang, der er ikke en dråbe blod og efter en kløtur, evt. en vejning eller andet tjek, hopper de ned og gå ind til deres mor igen. Jeg noterer på listen, gør tangen klar til det næste og går så ind og “plukker” et lam mere. Det er så fredeligt og roligt og lammene er fuldstændigt upåvirkede.
Bunad er også en af de seje og klarer selv at passe sine trillinger …. men det er hårdt! Bunad virker ret slidt og ikke så overskudsagtig, som hun plejer at være, men hvem kan fortænke hende i det! Lammene trives og har det godt!
Her får I lige en stribe middagssøvn! Bunad tager venstrefløjen. Til højre for hende sover den lille Sriracha. Hun er let at kende med sin fine blis og hvide snude. Det helt sorte gimmerlam Salsa ligger i midten, mens vædderlammet Tabasco er vågen! Han ligner sin søster, Sriracha, men har streg på næsen og til gengæld sorte snude. De tre trives godt og laver en masse ballade sammen med de andre lam.
Og så gik der et par dage fra jeg skrev ovenstående og til jeg kunne nå at poste det. I mellemtiden skete der det, at jeg mødte et mere og mere forhutlet lam på marken. Salsa får ikke mere meget mælk fra Bunad – og er nu det fjerde lam, der har brug for hjælp fra mine sutteflasker. De to store, Sovs og Panda, er heldigvis ved at blive udfaset og får fra i morgen kun én gang dagligt!
Kuzmina er et dejligt og sejt får, der selv passer de tre skønne tøser hun har fået i år. Soya, Teriyaki og Satay er nogle små håndfaste, kornfede (eller mælkefede, må det vel være) frøkener, der nyder livet. De er ikke nemme at kende fra hinanden, men Teriyaki har lidt grå snude – og troner her på ryggen af sin mor! Livet er godt!
Aisha er et af mine absolutte yndlingsfår. At hun også i år får to lam og passer dem selv – det gør det jo bare endnu bedre. Aishas datter har de lækrest lysebrune kanter på sine ører, hendes bror lidt mere ens sortgrå. Begge er i virkelig god vækst. Hvis jeg skal beholde et gimmerlam i år, så står Aishas gimmerlam godt fremme i rækken. Aishas lam hedder Hoisin (tv.) og Oyster
Her har vi Vigdís og hendes tre lækre gimmerlam. Mornay til venstre, Bechamel til højre og Panda i midten! Hun er årets undtagelse fra navnetemaet – I ser nok hvorfor! Panda blev jo ret hurtigt kørt over på mit hold – af grunde jeg ikke helt forstår – men her klarer hun sig godt og vokser godt. Hun har god kontakt til sine søskende. Det er dejligt!
Jeg kan dog ikke hamle op med Vigdís, der må have noget virkelig kraftig mælk – for nøj, hvor de to gimmerlam Mornay og Bechamel vokser. De har rundet de 12 kilo her 22 dage gamle. De vejede sikker 3-3,5 kilo, da de blev født! Men Panda kommer lige efter!
