Kategoriarkiv: Fodring

Der skal fodres

Skriv et svar

Den sædvanligvis billige sæson – med masser af grønt græs – er blevet dyr i år.
To gange dagligt er jeg rundt med spandevis af korn, kraftfoder og hø – fuldstændig ligesom om vinteren.
Nu er der bare 40 munde at mætte, istedet for den sædvanlige vinterbesætning på 12-15 dyr. Men det kan jo ikke nytte – græs, det er der ikke. Jeg er bare heldig, at jeg ikke skal leve af det. Det må være rimeligt fortvivlende for folk med store besætninger – enten det så er får eller andet.
Når det så er sagt, så er det jo pragtfuldt med sol og sommer. Men mens vi sov, måtte det altså godt regne en 20-40 mm hver nat i den næste uges tid.

Hækken klippet

Skriv et svar

Al forhåndenværende grønt bruges til foder i disse dage. Således også de blade og kviste, der bliver klippet af bøgehækken i disse dage. Det er normalt noget fårene kun spiser lidt af – jeg tror, de synes det er lidt bittert i smagen – men når de nu ikke kan vælge saftigt grønt græs, så dur lidt tørre bøgeblade faktisk godt.

Den sidste mælketår

Skriv et svar

I dag fik Kaisa Makarainen, Martin Fourcade og lille Sotji den sidste omgang mælke-erstatning.
De har i noget tid været på nedtrapning og har den sidste uge kun fået én gang dagligt. Men nu er det altså slut – det sidste pulver er brugt.
De er så store og stærke, at de kan klare sig uden, hvilket dagens mælketur var et tydeligt eksempel på. De kan hive sutterne af spanden, lige meget hvor meget jeg skruer dem fast.
Som I kan se på det store billede, ligger der en sut i græsset og Martin Fourcade prøver derfor at skubbe en af pigerne væk. Snart efter røg sut nummer 2 og jeg fortrak med den allersidste bundsjat. Nu må mine tre små babyer klarer sig med græs – og kraftfoder lidt endnu.

Trængsel om krybberne

Skriv et svar

Trods det at græsset gror godt, er der stadig trængsel omkring krybberne. Lammene  hopper igennem tremmerne og spiser med fra den anden side. Det kan synes som luksus, men både får og lam er lige til den tynde side, så lidt tilskud skal der til endnu. Men jeg trapper lige så stille ned og det er nu kun en enkelt gang om dagen, at jeg er ude med foderspanden.

Friske forsyninger

Skriv et svar

Som altid på denne tid, bliver der virkelig kørt noget foder igennem. Lammene er blevet så store og mælkeproduktionen er blevet sparket op på max – og fårene de er SULTNE!!
Hver gang jeg stikker hovedet ud af døren, står der et par signalhorn klar, dels for at henlede resten af flokkens opmærksomhed på mig og dels for at minde mig om, at de da vældig gerne vil have noget (mere) at spise.
En balle hø, halm og en bigbag korn får hurtigt ben at gå på. Det er ikke længe siden jeg fik sidst, men nu må der nye forsyninger til. Min plan er, at det gerne skal holde til der er græs nok til at leve af på marken, men det afhænger jo noget af vejret.

Flaskelam

Skriv et svar

Som det er fremgået af de sidste dages opslag, har jeg jo fået mig nogle babyer – altså flaskelam. Først kom Blishønens mindste under mine vinger. Et stort døgn efter læmningen blev Blishøne enig med sig selv om, at det fjerde lam altså var for lille og ikke værd at bruge krudt på. Så den fik ikke længere lov at die hos hende. Barsk, kan det synes – men i den virkelige verden giver det jo nok mening at sørge for tre stærke lam i stedet for at alle fire bliver lidt forhutlede.
Da Gros mælk forsvandt var jeg vejen vist her også – og måtte stille op med mælkeflasken klar. Jeg har købt mælkepulver specielt til lam, der blandes op i lunkent vand. Og så er det ellers hver 3. time – undtagen om natten og nu også undtagen, når jeg er på arbejde. De er nu heldigvis så store at de kan få større portioner af gangen, så de deler ca. 1 liter mælk 5-6 gange om dagen. De første dage var det med sutteflaske, men nu har jeg heldigvis fået fat i en “pattespand” – og fået sat de samme sutter i som på sutteflasken, så lammene vil sutte på dem. 
Så jeg hælder mælk i spanden og lammene kommer susende og kan nu drikke deres mælk samtidigt, mens jeg kan lave noget andet i stalden.  Spanden hænger på en taburet – og arrangementet er ikke kønt, men til gengæld flytbart og kan afmonteres igen uden skruemærker, når flasketiden er ovre igen! Det er super godt!

 

“Vi er sultne”

Skriv et svar

Når jeg kommer hjem fra arbejde, er mine får meget klar til at blive fodret. Som I kan se på billedet, er der stort set ikke et strå tilbage på marken, så der er ikke meget at supplere med. Men belært af mine erfaringer fra sidste år, så får flokken ikke helt så meget at spise, som de kunne ønske. Jeg havde været lidt for flink med foderskovlen sidste vinter.
Fårene var lige til den tykke side og lammene som følge deraf ret store. Og dyrlægen var af den overbevisning, at det godt kunne være forklaring på, at jeg fik 3 dødfødte lam sidste forår.
Den fejl skal jeg ikke lave igen, så jeg har trukket fårene lidt i fodermængde – og det synes de er kedeligt. Men med halm og lidt hø til fylder det alligevel noget i maven.

Aftenfodring

Skriv et svar

I denne tid er jeg som regel kun i stalden efter mørkets frembrud. Inden jeg kommer hjem fra arbejde, er det som regel blevet mørkt. Men det er også meget hyggeligt. Fårene kommer glade og sultne ind og har tid til at sludre, blive kløet bag øret og spise. Det er hyggeligt! Og så er det lidt fint at stå og kigge på fårene og nyde den udsigt, de har fra deres stald! Den er svær at tage billede af – men fine lys fra vej og by, når vejret er klart.

Jeg samler til huse

Skriv et svar

Pladsen, hvor foderet til fårene står, udvider sig i disse dage. Jeg samler til huse.
De seneste uger og den kommende måned er lidt tung på foderkontoen, fordi jeg udsætter mine får for flushing. Det vil sige, at jeg fodre dem rigtigt godt – nærmest rigeligt – i tiden op til vædderens komme, så de virkelig føler, at de lever en overflodstilværelse.
Så frigiver de flere æg, der kan befrugtes og jeg får mange lam. Der er – som med så meget andet – delte meninger om, hvorvidt det hjælper, men jeg synes, at det har virket for mig – og da jeg glemte det et år, fik jeg faktisk ikke så mange lam pr. får som sædvanligt! Så nu er det sådan det er på Bjerget. I oktober og november flyder det med mælk og honning – eller hø, korn og kraftfoder.
Når så alle får er ilæmmede og vædderen rejser hjem igen, skruer jeg ned for foderrationen igen. Ellers bliver fårene for fede og lammene for store. Det var vist præcis det, der skete i år. Jeg var for flink/glemte at få skruet ned. Det går ikke. Det er også alt for dyrt i foder, Fru fodermester.

Fodring III

Skriv et svar

Sidste stop på foderrunden er fårene.
De får endnu ikke så meget og ikke noget i trug. Der er rimeligt meget græs, selvom der ikke er så meget næring i det mere.
Men fårene skal jo hverken vokse, producere eller tage på lige nu, så der skal ikke så meget til.
Jeg har fået en aftale med en lille brugs, om at afhente det brød, der ikke er blevet solgt på dagen. Jeg har pænt takket nej til wienerbrød og kringle, for jeg tænker, at fårene har lige så lidt godt af det som vi andre. Men rundstykker og grovbrød ryger ned med den største fornøjelse.
Det er rigtigt hyggeligt. Fårene bliver håndfodret med en portion brød hver dag og det giver positiv nærkontakt på daglig basis.