Kategoriarkiv: Fodring

Olof har fået sin sidste flaske

Skriv et svar

I eftermiddag fik Olof sin sidste sutteflaske. Jeg har trappet ned i den sidste tid, med først to flasker dagligt, så kun én, så en lidt mindre portion og de sidste dage kun hveranden dag. 
Men nu er det altså slut. Det sidste pulver er blandet op og suget ud af flasken med stor iver. 5 kilo mælke-erstatning er blandet op med lidt mere end 22 liter vand. De fleste gange har doseringen stået på 3 dl vand og tilhørende 66 gram pulver. Det vil så sig, at jeg har været ude 75 gange – men det kan ikke gøre det, for de første dage fik Olof jo meget mindre portioner. 
Det ligger nok nærmere 90-100 gange.
Nu er “mit” lille vædderlam blevet stor. Han vejer 14,5 kg, ligner alle de andre og er ihvertfald slet ikke den mindste.
Men jeg tror helt, at jeg kan komme til at savne, at Olof kommer springende med glade øjne, for at få mad og klø og kæl.

Olof har det godt

Skriv et svar

Flaskelammet Olof Palme trives og har det godt. Han er snart 3 uger, vejer næsten 10 kilo og har i den sidste uge fået 4-5 dl mælkeerstatning i sin flaske 3 gange – fra i morgen 2 gange – om dagen. Han vokser godt og er glad.
Efterhånden som de andre lam færdes mere i grupper – mere fri af deres mødre – så er han ikke så anderledes og alene. Nu falder han bare ind i gruppen af legesyge lømler. Det er dejligt!
Kun lige når han ser og hører mig, så opfører han sig ikke som de andre. Han kommer pilende med et forventningsfuldt smil om munden og bræger glad, borer hovedet ind i buksebenene på min termodragt og kaster sig over mælkeflasken.

Søde Olof

Skriv et svar

Det er altså en fornøjelse at komme ud i folden med sutteflasken i hånden i disse dage. Jeg kalder på Olof … og så snart han hører min stemme, kommer han susende, den lille velopdragne dreng – høhø! Mad er godt og min stemme og mine bukser forbindes med mad, så han borer hovedet ind mine ben og støder sit hoved ind i “yveret”.

3½ dl modermælkserstatning forsvinder hurtigt – og så hopper han fro afsted igen med en ordentlig tyk mave.
Olofs biologiske mor og søskende – Blishøne, Anna Lindh og Lille Lars – har han desværre slet intet med at gøre. Det er meget mærkeligt og lidt trist at se på. Han går ikke sammen med dem og han lægger sig og sover sammen med andre.
Men han har det godt, trives og vokser – og så må det bare være godt sådan!

Så er sutteflasken i gang

Skriv et svar

Det er gået rigtigt godt længe – men nu gik den ikke længere. Sutteflasken må i gang.
Det er ikke – som man skulle tro – nogle af firlingerne, der skal have supplerende foder. Nej, det er Blishønen, der igen i år har besluttet, at der er et af lammene, hun ikke vil have med at gøre. Hun fik jo tre uensartede lam, et standart og et lille i grå og så det store hvide – Anna Lindh, Lille Lars og så Olof Palme.

Det er mærkeligt nok den store, hun ikke vil passe mere. De første dage gik fint, men for et par dage siden kunne jeg se, at hun konsekvent afviste ham, når han forsøgte at patte. De to grå fik al den mælk, de kunne ønske. Jeg forsøgte en dag med et reb i Blishønen og holdt hende fast, mens han pattede, men hun strittede imod af alle kræfter, sparkede til lammet og ville ikke lægge mælk ned. Så …. nu har jeg taget konsekvensen – og Olof er blevet mit! Han er sød, stor og stærk og tager godt fra, så det er den rene fornøjelse – måske lige bortset fra, at jeg bliver noget mere bundet. Men påsken står for døren, så det går nok!

Gærdesmutten skal nurses

Skriv et svar

Der er kamp om pladserne ved Gærdesmuttens yver. Hun har jo altså kun to patter, så man må skiftes! Gærdesmutte er tålmodigheden selv og så omsorgsfuld over for alle fire lam… MEN det koster på hendes egen krop. Mens lammene vokser og tager på, rasler kiloene af Gærdesmutten. Jeg førsøger at nurse og forkæle hende så meget som muligt. Hver morgen stiller hun sig en til døren i stalden, jeg åbner den og hun smutter ind i den lille ekstra boks jeg har lavet, og så får hun en ordentlig portion kraftfoder. De andre synes det er død-uretfærdigt, men det er det altså ikke. Hun gør et kæmpe arbejde og jeg er meget taknemmelig for, at hun kan klare det!

Pile-mad

Skriv et svar

Selvom regnen var dejlig, så ændre det
ikke det store. Der er stadig ikke græs til
får og lam.
Da vi alligevel har snakket om at beskære pilen, kunne det lige så godt ske nu.
Så havde fårene da lidt at spise der.

Tørt, tørt, tørt

Skriv et svar

Den fantastiske sommer bare fortsætter.
Jeg nyder det faktisk! Det kan man lige så godt, for vi kan ikke gøre en dyt ved det alligevel – MEN det er altså så rasende tørt, at jeg samtidig bliver helt ked af det, når jeg går ude på marken. Det er intet tilbage og det har der ikke været i den sidste måned. Det græs, der måtte stå i hjørnerne, er svedet brunt af vinden, der er lige så varm som sciroccoen og græshopperne larmer.
Alt sammen forhold, der gør, at man føler sig hensat til det sydfranske. Det giver også associationer til samme sted, at fårelorterne bare ligger ovenpå jorden og afgiver en varm og krydret lugt. Ingen regn har opløst dem i månedsvis, så der er ved at være tæt besat.
Fårene flytter sig fra skyggested til skyggested – men lider ellers ingen nød, fordi jeg eller min søde feriehjælper kommer forbi hverdag med rå mængder kraftfoder, korn og hø.