Sådan en flok får, der bestemt mener at de trænger til en spand korn, kan larme noget så eftertrykkeligt! Man kan næsten høre det, når man ser billedet af Aisha her! Fuld skrald!
De larmer altså ind imellem
Skriv et svar
Tag-arkiv: Aisha
Aisha og Zagitova
Aisha fik jo desværre kun et enkelt lam – men sikke et! Hun er så stopfuld af krudt og attitude og laver de vildeste hop og krumspring! Derfor var det oplagt, at hun blev navngivet Zagitova – en skøjteprinsesse. Som enebarn er hun måske lidt for velnæret i forhold til en skøjteprinsesse, men hun er pragtfuld i al sin livslyst og -energi.
Aishas lam
For lidt over et døgn siden var jeg slet ikke kommet i gang med læmningerne – og nu står der 6 fine og vakse lam ude i stalden! Det er da for vildt!
Da jeg kiggede ud i stalden, lige før jeg gik i seng – ja, så blev sengetiden udsat. Aisha gik rundt med vandblæren ude og var meget urolig. Hun gik og kaldte, som om hun allerede havde fået et lam, hun ikke kunne finde, men der var ikke flere end de fem, der hørte til Terne og Spurv. Ind imellem lagde hun sig ned og pressede, men kunne tilsyneladende ikke komme videre i fødslen. Da jeg havde set på det i en tid, blev jeg enig om at tilbyde min hjælp. Og det tror jeg var fint. Lammet havde ikke fået strakt forbenene ordentlig og lå ligesom og blokerede for sig selv. Da jeg hjalp med at få forbenene trukket frem hjalp det gevaldigt og Aisha kunne selv føde et dejligt livskraftigt gimmerlam. Hun kastede sig fra første minut rundt i forsøg på at komme op at stå, og så snart hun var oppe – efter små 4 
minutter – gik hun rundt mellem alle de andre får. Aisha fulgte febrilsk efter hende rundt, mens hun slikkede hende. Der så desværre ikke ud til at komme flere – det havde jeg da håbet fra sådan en frisk 2-årig, men ét lækkert lam, er jo bestemt skønt.
Jeg fik lagt lidt frisk halm i fødehjørnet, placerede lammet der og slukkede lyset. Så kunne der forhåbentligt falde lidt ro over dem alle og jeg kunne få lidt søvn i den i forvejen lidt afkortede nat.
Men altså 6 levedygtige dejlige lam – sikke en lykke! Billederne er fra her i formiddags.
Fantastiske krøller
Det er ikke så længe siden, at I fik en portion billeder af lækre lammepelse. Men her kommer lige én mere.
Jeg kan ikke lade være. Nu når regnen har vasket pelsene godt igennem krøller de mere 
end nogensinde og de er så fine og lækre og bløde og …..
Skien og K øverst, Moêt og Aisha nederst
Søde Aisha og smukke Oslo
Ja, de to bliver jeg bare mere og mere glade for. Aisha er så sød og glad.
Hun kommer gerne hen og skal have en lille sludder. Sidste års sutteflasker er ikke helt glemt!
Og så er Oslo bare et rigtigt stort og flot gimmerlam – med en dejlig krøllet uld.
Et rigtigt fint par – det er lige, hvad de er.
Oslo – en by og et lam
Det gik jo lige pludselig stærkt i stalden – og som det sker hvert år, kom jeg lidt bagud 🙂
Men nu må jeg i gang med både navngivning og øremærkning, mens det stadig er nogenlunde overskueligt at holde styr på, hvilke lam der er hvis, og hvad jeg har bestemt at de skal hedde.
Året første lam skal naturligvis hedde Oslo! Det stod hurtigt klart, at Aishas smukke mørkegrå gimmerlam skulle opkaldes efter Norges hovedstad, der ligger så fint i læ i bunden af en fjord. Det er en dejlig by at komme rundt i, når vi besøger søn og svigerdatter, med mange fine steder.
Så den lille frøken her – lam nummer 190 født her på Bjerget – hedder Oslo.
Årets første lam
Da jeg skulle til at åbne porten til fårestalden i morges hørte jeg en lille lyd!
Hov! Kunne det nu også passe?? Jeg mente bestemt først, at jeg kunne begynde at få lam fra på torsdag-fredag!
Men det var der ikke nogen, der havde fortalt Aisha, der nok så frejdig og helt rolig stod og slikkede et lille helt nyfødt lam!
Ret sejt af en førstegangsfødende. Hun slikkede og nussede, og da jeg åbnede porten ud til folden, gik de andre får roligt ud, så den nybagte mor kunne få lidt ro! Men de gik ikke længere væk, end at hun kunne kalde, hvis der var noget (Ja, nu fortolker jeg vidst ;)) Det lille lam begyndte hurtigt at øve sig på at komme op at stå og under et af de mislykkede forsøg opdagede jeg, at det var et gimmerlam. En fin lille sortgrå pige. Det kunne jo have været skønt og blive hængende og kigge, men arbejdet kaldte og alt så fint ud, så jeg tog afsted. Og alt var også fint da jeg kom hjem igen. Mor og datter hyggede i stalden, og hen under aften gik de med flokken ud på marken! Jubiii – lammesæsonen er skudt godt i gang
Tre flaskebørn
Der var én, der var to, der var …. tre. Men jeg håber nu ikke,
at det fortætter til 10!
Først var der jo Aisha, hvis mor, Persille, ikke havde mælk i patterne, og så var ét af Kardemommes lam med for en kort bemærkning. Men det gik over!
Så besluttede jeg, at hjælpe Pyt lidt med firlingerne og det var især Aya, der gerne ville have. Forleden spottede jeg så et Kardemomme-lam, der gik og så lidt forkommen ud.
Raja ville ihvertfald gerne have lidt ekstra mad. Så tre lam får en flaske hver morgen og hver aften, og så må de ellers supplere med 
kraftfoder og modermælk for Aya og Rajas vedkommende. De er jo søde og nuttede og snor sig rundt om mig til de får sutten i munden! Så bliver der ro! Lige ind til flasken er tom – for så kan man jo godt prøve at tilkæmpe sig noget af de andres! Inde på køkkenbordet er det også synligt, at der er flaskelam i stalden. 
Pulvermælk, vægt og flasker m.m. fylder lidt. Men det får jo heldigvis en ende igen – om en månedstid, vil jeg tro.