Det er altid lidt spændende om min opdeling af flokken holder de første timer – og den første nat. Sidste år varede det ikke længe – så var den lille skøjteprinsesse Zagitova sprunget over.
Men i år er det som om, lammene ikke har så stor tiltro til egne springevner. Måske det er den lidt tungere texel-afstamning, der også spiller ind her. Ihvertfald er der stadig to flokke på marken her til morgen. Og jeg er kun blevet vækket – og har været ude at kigge – et par gange i nat. Soveværelsesvinduet ud mod folden har været lukket i nat og vi har fået luft fra den anden side af huset. De kalder og bræger – men de bliver, hvor de er og skal være. Her er det Margaret, der savner og bræger.

Fårene siger mere end i går. De spændte yvere er ømme, fordi mælken presser på. De ville gerne have lammene forbi for en stund. Det ville være ganske optimalt, hvis jeg kunne trappe deres mælkeproduktion ned over nogle dage, men sådan spiller klaveret altså ikke. Når får og lam er skilt, er de skilt.
Spetaklet er helt sikkert også højest, når jeg færdes ude ved dem. Det meste af tiden går både får og lam faktisk og græsser fredeligt.

I dag er flokken blevet delt – og 37 er blevet til 16 gimmere, 11 får og 10 væddere. Det er altid sådan lidt mærkeligt, synes jeg. De går fredeligt sammen – og så kommer jeg og skiller dem ad og jeg ved, at de aldrig kommer til at gå sammen igen. Men sådan er det!
Jeg har heldigvis fået lavet en arbejdsgang, så hele øvelsen foregår fredeligt og roligt – og med meget lidt brug for ekstra hjælp.

Jeg begynder med at opdele folden og får båret grinder til fangefold ind i fårehuset.
Så driver jeg hele fåreflokken ind i fårehuset og samler dem i fangefolden, så de står helt tæt sammen. Når der ikke er plads til at flygte, er der ingen, der suser rundt og alt foregår i fred og ro. Jeg kan så gå rundt og finde de dyr, jeg skal have fat i.
I dag begyndte jeg med gimmerlammene og fik ét efter ét lukket de 16 gimmerlam ud af fangefolden og ud i resten af fårehuset. Så blev porten til fårehuset åbnet og de blev samlet lukket ud i folden – hvor der var åbent til deres del af folden. Jeg fik lukket af for dem og åbnet op til fårenes del – og da fårene så var delt fra på samme måde, blev de lukket ud i deres del af folden. Det giver en del ballade, når lammene opdager, at mor er væk. Fårene tager det meget roligt og siger ikke meget. De virker umiddelbart meget tilfredse.
Inde i stalden stod nu en lille flok på 10 vædderlam tilbage. De fyldte ikke meget. De blev læsset og kørt ud til sommerfolden, der har vokset sig langhåret igen – og det er her jeg lige har brug for en ekstra hånd til at holde lammene i vognen, mens de næste kommer derop.
Efter en stor times tid, var hele øvelsen ovre – nu er der kun en lidt heftig brægen og spændte yvere i de kommende dage.

Jeg nyder at have fårene hjemme! Sådan er det! Det er så hyggeligt at se flokken ud ad vinduet, når jeg vågner. At få en mæh-hilsen, når jeg kommer hjem fra arbejde. Når jeg sidder i min sofa og strikker, skal jeg bare løfte blikket – så går de lige der. Og at se dem ligge i græsset uden for vinduet, når jeg går i seng. Alt det nyder jeg meget.
Men det allebedste er at gå ud på marken, sætte sig ned og se hele flokken komme, for at blive nusset, kløet og klappet. Jeg bliver også nusset, mit tøj bliver bidt lidt i og jeg bliver brugt som klø-stativ! Jo, vi holder meget af hinanden.