Det er altid lidt spændende om min opdeling af flokken holder de første timer – og den første nat. Sidste år varede det ikke længe – så var den lille skøjteprinsesse Zagitova sprunget over.
Men i år er det som om, lammene ikke har så stor tiltro til egne springevner. Måske det er den lidt tungere texel-afstamning, der også spiller ind her. Ihvertfald er der stadig to flokke på marken her til morgen. Og jeg er kun blevet vækket – og har været ude at kigge – et par gange i nat. Soveværelsesvinduet ud mod folden har været lukket i nat og vi har fået luft fra den anden side af huset. De kalder og bræger – men de bliver, hvor de er og skal være. Her er det Margaret, der savner og bræger.

Fårene siger mere end i går. De spændte yvere er ømme, fordi mælken presser på. De ville gerne have lammene forbi for en stund. Det ville være ganske optimalt, hvis jeg kunne trappe deres mælkeproduktion ned over nogle dage, men sådan spiller klaveret altså ikke. Når får og lam er skilt, er de skilt.
Spetaklet er helt sikkert også højest, når jeg færdes ude ved dem. Det meste af tiden går både får og lam faktisk og græsser fredeligt.