Det er pragtfuldt med sådan en solskinseftermiddag, hvor solen banker ned over græsmarken og fårene og lam ligger og slapper af i skyggen under træet. Så ved man at sommeren er ved at være der. Merlot her nyder også solen og kan ligge mæt og varm og klø sig på næsen.
Den seneste tids megen regn har gjort, at fårene har været mere i fårehuset end de plejer på denne årstid. Jeg havde ellers brugt den sidste halm, ryddet op og besluttet, at jeg ihvertfald ikke skulle have en balle mere hjem. Men omvendt – der trængte virkelig til noget strøelse. Så da der pludselig kom en vindstille dag, var det bare om at få gang i trillebøren og få hentet et læs løs halm fra naboen.
Resten af året er jeg jo så forkælet at få halmen leveret i minibig-baller, men det kan vist lige vente til eftersommeren. Dejlig fredelig tur – og sikke en syrenduft at gå i!
Jeg har fået delt folden i mindre stykker med mit løse hegn.
Når nu varmen kommer og græsset giver sig til at gro …. så har det godt af nogle gro-pauser. Fårene kan også bedst lide frisk, grønt og ikke alt for langt græs og på den måde kan det ene forenes med det andet på bedste vis.
Så skal jeg bare flytte flokken fra fold til 
fold, når der ikke er mere græs i den aktuelle fold! Det spændende er så om græsset kan følge med i år, for der ryger noget græs igennem, når 15 får og 28 lam spiser igennem
Lammene – og såmænd også nogle af fårene – var vældigt nysgerrige og fulgte mit arbejde tæt!
Billedet er næsten det sammen som i lørdags, men vejret unægtelig noget anderledes.
Vi fik meget vand og ikke meget varme i maj måned og juni er ikke begyndt bedre.
Mon dog ikke det kommer. Græsset er bestemt grønt, men mangler nogle varme til at sætte skub i sagerne. Det gror ikke så meget endnu, men det har da bestemt fået 
vand nok til det næste stykke tid. Hovedfærdselsåren ned over marken er pænt mudret!
Jeg hepper på juni og håber, at den snart byder på lidt mere sommeragtige temperaturer.
Under sommerens Tour de France var jeres udsendte rejst sydpå for at nyde folkelivet, cyklisterne og bjergene! På turen sidste år så jeg skyggen af en fåreflok på Chamrousse-bjerget og det var ét af mine erklærede mål for dette års tur at finde dem!
Efter en skøn vandretur oppe i højderne, på vej ned i liften, så jeg dem pludselig! Lige under os! “Tryk på stopknappen”, sagde min søde mand vittigt!
Jeg fløj ud af liften ved bjergets fod. Fik ompakket rygsækken med vanddunk, Dannebrog og kamera, og så var det ellers i march-tempo op igen! …. Eller ihvertfald alt, hvad lår og lunger kunne holde til! Fra liften havde jeg holdt øje med ruten: Op ad stien langs “Downhill-cyklisternes” bane, rundt om den første top og så ….
Ja, der lå de så. En ordentlig flok, der hvilede i skyggen under træerne eller dasede i solen.
Netop som jeg nærmede mig lød en skinger piften! Siestaen var forbi, hyrden fløjtede til afgang og det løse hegn blev åbnet! Sikke et syn. Det rullede simpelthen ned ad bjergsiden med får! Der var enkelte geder også og nogle væddere, men ellers får og lam i hundredevis!!
Èn mand og to hunde ledte dem afsted længere op i bjergene, for at de kunne få fyldt maverne med græs! Det var bare heldigt, at jeg nåede dem – for hurtigt var de drevet rundt om en bjergtop og væk …..
Se, det var får på rigtige bjerge!
Montée de Chamrousse er 2250 meter højt! Fårene her gik nok i ca. 1800 meter – og så er det jo ikke meget at komme med mine 90, men her er skønt!
De to gimmerlam Mø og Oh Land skiftede flok her i weekenden. Jeg har længe overvejet, om de ikke skulle blive på Bjerget og blive til får! Faktisk har jeg overvejet så længe, at jeg er lidt nervøs for, om nogle af vædderlammene har været for tæt på Oh Land. Hendes pels på ryggen var meget rodet for nogle dage siden. Jeg håber det ikke ……
Nå, men – nu er de ihvertfald flyttet op på det øverste stykke mark, hvor fårene går!
Oh Land er vild og sky som sin mor Sylfiden, så der skal nok blive masser af bøvl med hende, men jeg har – fra det øjeblik jeg trak hende ud i foråret – været fuldstændig tovlig med hende. Hun er så smuk og graciøs! Og prøv lige at se hendes uld! Fine krøller.
Mø skal også tæmmes lidt – hun er valgt for sin uld, der ligner hendes mor Myses. Brun og grå og så blød, så blød! Herunder står hun foran Myse! Hendes pels falmer jo altid noget i solen om sommeren, men bliver mørkere igen i løbet af vinteren.
Efter en dejlig varm og lidt tør juli skal jeg da love for, at sluserne har åbnet sig over Bjerget og omegn. Flere gange ugentligt skal en fuld regnmåler tømmes og da jeg gik ned over marken i dag, for at se til lammene, løb der vand oven ind i mine træsko! Rolig nu!
Jeg har åbnet stalddøren, for de nyklippede får synes, det er for koldt og vådt udenfor – og de andre nyder det bestemt også. En lille tot hø og lidt tørvejr – det er noget der dur!
Da fårene nu alligevel var indfangede lørdag blev Sylfiden, Blomst og Blishønen også klippet. Gotlænderne skal helst klippes to gange årligt. Sidste år fik jeg det simpelthen ikke gjort og resultatet var, at deres uld filtede en del inden den blev klippet af. Faktisk så meget af den var ikke til at bruge! Det kan man jo så lære af!!
Det var lidt det samme med Blis, så derfor har hun også fået en sommerklipning. Terne har jeg ikke klippet, for der var ingen problemer med hendes uld. Men de to helsøstre har også en meget forskellig uld. Ternes ligner Pyts helt og aldeles, mens Blishønens uld opfører sig som hendes mormors!
Tilbage i flokken er der ihvertfald forskel på fårenes størrelser. De i forvejen mest spinkle er nu også blevet klippet, mens de store tunge madammer ydermere har 5-7 cm uld til at fylde om livet! Det ser sjovt ud!
Som eneste skribent på “Får på Bjerget” må man være om sig – og have et vågent øje for den lille historie alle steder! Små fårehistorier stikker hovedet frem mange steder.
Jeg var på en udflugt til Sprogø en dejlig sommersøndag for ikke så længe siden!
Fin “lille” ø, der rummer mange historier og fortællinger. Nogen mere hyggelige end andre.
Øen lægger græsningsarealer til 250 får og lam og lidt kvæg i sommertiden. Der var et par Gotlanske pelsfår nær bygningerne, men ellers var det vist mest texel, krydsninger og lignende. Man må jo ikke færdes frit på øen og fårene var tydeligt ikke særligt vant til mennesker, så det var ikke nemt for fotografen, men et par skud blev det da til. Det nederste til højre er taget igennem vinduet på en kørende bus og derfor let sløret. Det var tørt og varmt at være får på Sprogø en sommersøndag og de har da ihvertfald også fået græsset gnavet godt ned! Men sikke en fred og ro de havde derude! Lige bortset fra biler og toges susen, var øen jo meget fredfyldt og uforstyrret og fuld af fugleliv!
God oplevelse!
Jeg kan ikke huske, at jeg før har haft en hel flok lam med så flotte bagdele! Det er bare skønt! Ingen har haft ondt i maven, tynd mave af for meget græs, orm, kulde eller hvad der nu kan give problemer!
Den ene flotte uldne hale bliver svinget med, løftet op – eller hænger bare roligt for enden af sunde og veltilpasse lam. Det er altså en ren fornøjelse!
