Får på rigtige bjerge

IMG_6821Under sommerens Tour de France var jeres udsendte rejst sydpå for at nyde folkelivet, cyklisterne og bjergene! På turen sidste år så jeg skyggen af en fåreflok på Chamrousse-bjerget og det var ét af mine erklærede mål for dette års tur at finde dem!
Efter en skøn vandretur oppe i højderne, på vej ned i liften, så jeg dem pludselig! Lige under os! “Tryk på stopknappen”, sagde min søde mand vittigt!

IMG_6795Jeg fløj ud af liften ved bjergets fod. Fik ompakket rygsækken med vanddunk, Dannebrog og kamera, og så var det ellers i march-tempo op igen! …. Eller ihvertfald alt, hvad lår og lunger kunne holde til! Fra liften havde jeg holdt øje med ruten: Op ad stien langs “Downhill-cyklisternes” bane, rundt om den første top og så ….

IMG_6801IMG_6799Ja, der lå de så. En ordentlig flok, der hvilede i skyggen under træerne eller dasede i solen.

IMG_6811
Netop som jeg nærmede mig lød en skinger piften! Siestaen var forbi, hyrden fløjtede til afgang og det løse hegn blev åbnet! Sikke et syn. Det rullede simpelthen ned ad bjergsiden med får! Der var enkelte geder også og nogle væddere, men ellers får og lam i hundredevis!!

IMG_6815Èn mand og to hunde ledte dem afsted længere op i bjergene, for at de kunne få fyldt maverne med græs! Det var bare heldigt, at jeg nåede dem – for hurtigt var de drevet rundt om en bjergtop og væk …..
Se, det var får på rigtige bjerge!
Montée de Chamrousse er 2250 meter højt! Fårene her gik nok i ca. 1800 meter – og så er det jo ikke meget at komme med mine 90, men her er skønt!
IMG_6819IMG_6823

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *