Efter en dejlig varm og lidt tør juli skal jeg da love for, at sluserne har åbnet sig over Bjerget og omegn. Flere gange ugentligt skal en fuld regnmåler tømmes og da jeg gik ned over marken i dag, for at se til lammene, løb der vand oven ind i mine træsko! Rolig nu!
Jeg har åbnet stalddøren, for de nyklippede får synes, det er for koldt og vådt udenfor – og de andre nyder det bestemt også. En lille tot hø og lidt tørvejr – det er noget der dur!