Kategoriarkiv: 2018

Anabs to kulsorte perler

Skriv et svar

Anabs lam ligner fuldstændigt …. Anabs lam. Nogle sunde stærke solide typer med masser af tilvækst og kræfter. Og så er de så kulsorte at de er svære at tage billeder af. Men her er de da fanget i et hyggeligt, fælles middagshvil.
De er opkaldt efter et par stærke langrendsløbere – Johannes Høsflot Klæbo og Heidi Weng. Her på Bjerget bliver det bare til Klæbo og Weng – et stærkt par!
Anab er en pragtfuld underspillet, meget omsorgsfuld mor, og man kan se på lammene, at hun har masser af mælk til dem! Dejligt, dejligt!

Glenten igen

Skriv et svar

En dag jeg gik og var ved at rydde op efter klipning, lød glentens skrig pludseligt og meget tæt på.
Jeg var lige ved at række ud efter kameraet, for at få det med ind, så jeg fortsatte min bevægelse, greb fat i kamera og løftede det op mod øjet samtidig med at jeg løftede hovedet for at lokalisere glenten. Og så hang den lige over mig!
To tanker fór nærmest parallelt igennem mit hoved: “Hvor er den smuk” – og “Jeg er glad for, at jeg ikke er et lille lam”.
Billedet her yder den slet ikke retfærdighed. Uskarpheden skyldes udelukkende fotografen – men I får det med alligevel. Der var ikke skyggen af uskarphed i det blik, jeg fik!

Forvandlingskugler

Skriv et svar

Hvert år er det sjovt at se, hvorledes fårene forandre sig i størrelse og farve, når de bliver klippet. Det er jo hverken mærkeligt eller overraskende – men alligevel! Herover har vi Aisha og hendes datter Oslo. De ligner hinanden rigtigt meget – normalt. Her er Aisha blevet klippet – og det var Oslo tydeligvis ikke på det tidspunkt.
Hanun fik jeg taget et “før og efter”- billede af. Der svinder jo virkelig noget, men med 14-16 cm uld (uden at det er strakt) rundt på ryg og sider, er der ikke noget at sige til, at omkredsen bliver lidt større.
Det er iøvrigt sjovt, så enormt forskellige fårene er at klippe.
Blishønen er utroligt bøvlet, mens hendes helsøster Terne vil det så gerne og kun er bøvlet på den måde, at man skal tage sig agt for at hun nærmest står og stemmer imod og læner sig/bøjer sig ud mod klipperen af ren nydelse. Gauda – som ofte kan være lidt hys og svær at komme til – står stille og roligt, når hun bliver klippet. Også de to førstegangs-klippede Bunad og Oslo reagerede meget forskelligt. Bunad stod som sagt fuldkommen stille og bare nød, mens Oslo hoppede hid og did i alle retninger og tog en farlig tid at klippe.

De små flaskelam …

Skriv et svar

De tre små flaskelam vokser og har det godt. De har dannet sig en søskendegruppe, men blander sig også mere og mere med de andre lam i flokken. Sotji var længe om at give sig til at vokse, synes jeg, men hun har hele tiden spist godt og er nu også begyndt at vokse godt. Martin Fourcade og Kaisa Makarainen har bare fart på.
Jeg har virkelig også gjort mig umage med at give lammene meget mælk og ofte, så de virkelig fik et ordentlig rygstød og boost at vokse videre fra. Og jeg synes, det lønner sig nu. Martin og Kaisa er fuldt så store og flotte som deres kammerater og kaster sig over mælken, når jeg kommer med den. Og Sotji hænger som sagt rigtigt fint på, selvom hun ikke er så stor som de andre to. Men det var hun jo ikke helt fra begyndelsen.

De sidste 14 dage har jeg haft en herlig “pattespand” at fodre i, så de kan drikke alle tre på én gang. Jeg kan nu nøjes med at give dem mad 4 gange dagligt – 1,3 liter lunt vand og 286 gr. mælkepulver pr. gang.
Sådan halvanden liter mælk kan suges indenbords på 2 minutter og 45 sekunder. Sådan!

Oslos datter

Skriv et svar

Oslos førstefødte trives og har det godt. Hun er navngivet efter endnu en skiskytte, nemlig tyske Laura Dahlmeier.
Lille Laura her er en smuk sort frøken, der i mangel på søskende, hygger sig med alle de andre lam i den store børnehave-flok. Indimellem er der også tid til en stille stund i selskab med mor Oslo.

Klippe-dage

Skriv et svar

Græsset foran stalden bærer i disse dage meget præg af, at jeg klipper får. Det er dejligt at stå ude, lyset er bedre og jeg kan lægge den afklippede uld i græsset uden at det bliver fuld af halm, støv eller andet.
Det er hårdt arbejde for sådan en kanalje som mig at klippe får, så jeg tager dem lidt i mindre bidder. Det skal foregå i tørvejr, for ulden må ikke være våd, når den klippes af – og det er jo under alle omstændigheder det rareste. Så ligger den afklippede ham og lufter lidt inden den kommer i papirsæk, flyttekasse eller gamle lagner, for at blive båret under tag.

Hanuns pudsige lam

Skriv et svar

Hanuns lam er pudsige og søde – og svære at få hold på. De putter sig og er sjældent at finde sammen med deres mor samtidig – ihvertfald, når jeg har kameraet med mig.
De er også meget forskellige. Gimmerlammet Irene Würst forrest har nærmest pels som en hund og sådan lidt vildtfarvet, mens vædderen Kjeld Nuis er mere lammepels-classic med sorte tætte krøller. Det skal blive spændende at se, hvordan Irenes lammepels udvikler sig hen over sommeren.

Fårene klippes

Skriv et svar

Den opmærksomme læser har nok allerede spottet, at jeg er begyndt at klippe mine får. Sidste søndag var det så mildt og skønt i vejret, at jeg slet ikke kunne lade være med at finde klipperen frem. Bunad stillede sig straks klar ved lågen. Hun er vild med at blive klippet – ligesom sin mor – og stod bomstille og uden snor, mens jeg klippede rundt ved hoved og hals. Det er jo altså skægt! Og sikke hun svinder i størrelse.
Bagefter blev det Moëts tur. Min mand kom forbi og svang kameraet. Det er jo ellers ikke et syn, der er værd at skilte med – mig i umulige arbejdsstillinger, men det er nu sådan, det foregår her. Jeg er ude af øvelse med at lægge fårene ned, mens jeg klipper, fordi jeg plejer at klippe dem, mens de er højgravide.

Gaudas trillinger

Skriv et svar

Gauda fik jo trillinger i slutningen af “Fårets dag” – to vædderlam og et lille gimmerlam. De fik jo en lidt bøvlet start, da Gauda røg ind i en yverbetændelse. Det kom vi heldigvis igennem ved fælles hjælp. Lammene holdt godt gang i yveret og mælkeproduktionen – og de trives og har det godt.
Vædderlammene trives måske lidt bedre end gimmeren, men nu var de jo også foran fra begyndelsen. Gauda tager sig rigtigt sødt af hende – og én skal jo være den mindste.
Gaudas lam hylder de danske OL-deltagere. Vædderlammene hedder Daniel og Wagner og gimmeren Dupont!
Her ligger de i en skøn søskendebunke og nyder forårssolen – den lille brune Dupont, Daniel med det lyse hoved og Wagner med det mørke.

Bunad med to seje drenge

Skriv et svar

Bunad trives og har det godt og det har hendes to drenge også. Det er ret sejt af en ung og spinkel førstegangs-mor at brødføde to meget aktive drenge i sådan en grad at de er helt brede over ryggen. Der er god fart i drengene, der gerne er med på sjov og spas – og en ordentlig løbetur. Jeg har navngivet dem Niskanen og Pellegrino efter et par ligeledes seje langrendsløbere.
På billedet er de også godt på vej – en aktiv familie.