De sidste par morgener har været fantastisk smukke. Flotte solopgange, masser af lys og frisk klar luft. Fårene har stået klar ved døren for at komme ud og morgenhøet er derfor blevet serveret udendørs de sidste par dage. Ifølge DMI, er det slut i denne omgang – men sikke skønt det har været! Der er ikke noget at sige til, at lammene må lave glædeshop 🙂
Forleden var der en dame, der spurgte – “Hvorfor kan man ikke følge din blog?”
Det kan man heldigvis godt.
Når du kommer ind på bloggen dukker der et lille “Follow” op nederst til højre (rød pil). Hvis du trykker på det og skriver din email ind i det felt, der dukker op, så får du en mail, når der kommer et nyt indlæg!
Voila!! Super smart 🙂
Sikke meget sådan noget solskin kan nydes! Jeg er jo ikke helt færdig med klipningen, men både de klippede og uklippede, de nybagte mødre og de højgravide nyder til fulde det dejlige vejr. Eftermiddagshøet er i udendørsservering og bagefter kan man hvile i solen 🙂
Den er faktisk flot – min fåreklipper! Og helt uundværlig, synes jeg. Ville nødig gøre det med en saks, som Bonderøven. Men det er selvfølgelig bare et spørgsmål om, hvad man er vant til. Min lille klippemaskine summer derudaf med lidt strøm og olie og tygger sig igennem millioner af små fibre.
Det er sjovt at se, hvor meget den bliver fedtet ind i lanolin. Ved nogle får, som Sylfiden, kommer der meget lidt lanolin på, men da jeg var færdig med Pyt, var forskellen tydelig!
I søndagens fantastiske vejr kom der lige et par piger fra Århus på lammevisit.
“Vi skal bare ae!”, “Nåh, hvor er de altså søde!”, “Og bløde – og se alle de små krøller” ;).
Både Gauda og Spurv var synligt bekymrede for deres afkom, men affandt sig dog med situationen. Det var jo meget søde piger!
DAD tog kegler med sine bløde bløde hængeøre og meget ekstraskind, mens Trolle og Dj – ud over også at være meget søde – kunne imponere med deres energi og virkelyst!
Tak for besøget 😀
Ja, nu sidder jeg igen med lange arme og øm ryg! Og husker at jeg – hvert år, når jeg skal klippe Persille – tænker, at det jo godt kunne være, jeg skulle se at få det lært på den “rigtige” måde.
Hun er altså helt umulig! Springer og hopper rundt, som en kilden loppe!
Jeg tog dem fra den store ende i dag! Pyh, der er langt rundt på Gro, Kardemomme (billede 1+2) og Persille!
Så var jeg træt – og besluttede mig for at slutte af med Blishøne, der havde stået i kø hele dagen 😉
Hun er utrolig! Selvom jeg aldrig smider halm ind over fårene, for ikke at få halm og hø i pelsen ( – og garnet), så ligner hun hver dag 
en lille omvandrende høstak. Jeg piller og ordner, men næste dag er det lige det samme. Terne – hendes helsøster – er slet ikke så beskidt – og de andre er jo næsten halmfri! Men ikke Blishønen! Pyts mor – der har samme farve som Blishøne, har det præcis lige sådan! Suk!
Nå, men det er altså godt nok en nem omgang at klippe hende! Dels er der nok kun en trediedel kvadratcentimeter at komme over i forhold til Kardemomme og dels slægter hun sin mor og står bomstille, mens jeg klipper. Det eneste bøvl var, at hun simpelthen har så tæt en pels, at klipperen næsten ikke kunne 
tygge sig igennem. Der er bare mange uldfibre pr. kvadrat!
Men sikke en flot ham, der kom ud af det. Det bliver lækkert garn!
Spurv har fået lam! To fine små sprællevende lam. Og selvom jeg var i stalden ca. hveranden time for at passe lille DAD, lykkedes det mig ikke at opdage, at noget var på vej. Jeg fik ikke engang mistanke! Imponerende flot af sådan en lille førstegangsfødende!
De var slikkede og stod op og blev nusset om og drak selv mælk!! Det er jo altså langt det nemmeste for alle parter!
Det er et lille vædderlam, Dj (til venstre) og et lidt større gimmerlam, Trolle!
Og helt imponerende – så er det jo Pyts første oldebørn! Flot i en alder af 5 år.
PS: En rettelse tilføjet den 14.3:
Det gik vist lige lidt stærkt, Fru Bruun! Pyt fik altså sit første oldebarn sidste år, da Gauda fik sit første lam. De tre lam fra i år er jo sådan set oldebørn nr. 2,3 og 4.
Men det er også sejt!
Ja, jeg var ellers lige ved at blive bekymret! Der har ikke været meget “Bad Craziness” eller “Riskin it all” over den lille fyr hverken det første eller andet levedøgn, og det er måske også lige rigeligt meget forlangt, men bare lidt gåpåmod!
Jeg fodrede ham så ofte som muligt med sonde eller flaske, men så i aftes fik han pludselig forståelse for det smarte i selv at kunne tage direkte fra faddet!
Endelig gav han sig til at die ved sin mor!
Og der er bestemt nok at tage af!
Gauda burde have haft to lam til al den mælk og al den moderlige omsorg!
Og her i eftermiddagssolen kunne man
pludselig se dette lille forårshop!
Så nu skal det nok gå.
Da jeg klippede fårene sidste år, var der et par stykker af dem, som måske havde lidt lus. Det var jeg ikke vild med, så alle fårene fik lige et drys af noget lusepulver, jeg havde stående fra vores ponyer. Og jeg har ikke siden haft grund til mistanke om utøj. Så langt, så godt!
Men jeg har kunnet konstatere, at fårene i vinter ikke har været så rene i huden, som de plejer. Selvom det på denne årstid er længe siden ulden har været kort nok til, at fårene og deres hud har fået et egentligt brusebad i et ordentligt regnskyl, er de jo sædvanligvis fine rene inde i bunden af de 8 -15 cm uld, når man klipper dem. Og det var de også alle andre steder end lige hen ad ryggen.
Da jeg klippede ulden af Pyt faldt 10-øren. Hun var beskidt lige præcis i den stribe, hvor jeg havde drysset med pulver! Det er åbenbart ikke lavet til fårenes hudforhold og har bundet skidt fast i lanolinen.
Jeg fik i en fart lavet en spand med lunkent sæbespånevand og så fik de ellers en skrubbetur med sæbevand og stiv børste hen ad rygstykkerne.
De var lige ved at gøre knuder på sig selv af velvære.
Og efter en ordentlig spuling med rent vand, er de nu fine og rene og parat til en ny sæson.
Her er det Sylfiden, der bliver skuret og spulet 🙂
Jubiii!
Ventetiden nåede ikke at blive lang i år!
I eftermiddags lå der et stort fint vædderlam i halmen ved siden af Gauda 🙂 Dejligt,dejligt! Men han blev ved med at ligge! Han lå også det koldest sted i hele stalden, hvor vinden susede om ørerne på ham. Så jeg fik lukket stalddøren og trukket ham hen i læ, gnedet ham tør og varm med noget halm og efter et par portioner råmælk med sonde kom han på benene og ser mere og mere frisk ud!
Gauda ser ud til at have klaret læmningen fint og efterhånden som der kom lidt spræl i lammet, kom også alle de rigtige små lyde fra mor til barn. Læg lige mærke til alt det ekstra skind han har! Han har potentiale til at blive rigtig stor. Og hvis han ellers kommer i sving, så har Gauda også mængder af mælk, så han skal bare tage fra.
I anledningen af at DAD netop i dag kan fejre deres 30 års fødselsdag, er denne lille fyr blevet opkaldt efter dem. Så må vi se, om han bliver en langhåret cow-punker!
