Besætningen er i dag blevet to får færre! Yding og Prinsesse blev købt i februar, fordi jeg trængte til, at der skulle ske noget ;), og så for, at de kunne medvirke til at øge lammeflokken! Det er imidlertid ikke sket. (Så kan man lære det med impulskøb!!)
De er blevet tykkere, siden de kom – bevares – men det er bare, fordi de her hos mig, har fået noget mere at leve af.
Gravide er de ihvertfald ikke – og så opfører de sig stadig fuldstændigt tosset og har derfor konstant en snor på – ellers ville jeg ikke have en chance for at fange dem.
I dag blev flokken fodret lidt i huset, og jeg fik mig listet til at få fat i dem begge og fik dem forsvarligt bundet. Så blev de læsset og er nu kørt til Gelstedslagteren på Fyn. Slut og færdig. Jeg kan ikke have sådan nogle kugleskøre får, der opdrager lammene til, at jeg er frygtelig farlig – og som tilmed ikke bidrager! Det går ikke.
Kategoriarkiv: 2013
Den lille mælkebøttespiser
Bløde fåremuler – et studie
Livlig trafik
Hvis der er bare den mindste anledning, såsom lidt foder eller andet, hopper lammene rask væk over gitteret! Let og elegant! De står stille og kigger og så … Vupti! Her er det Falk!
Da vi byggede stalden, havde vi også to ponyer, der skulle kunne stikke hovederne igennem gitteret! Ja, det synes vi dengang! Men det betyder altså, at der er en lidt for stor afstand mellem tremmerne til at afskrække lam (- og unge nyklippede og meget sultne mødre) og selvom min søde bror har lavet en tværpind, så hindre det ikke lammene i lidt højdespringeri!
De frækkerter! Især Falk, Gærdesmutte, Lunde, Blishøne og Terne er glade for at hoppe over og undersøge, om der skulle være noget at komme efter! Og når der så ikke er det – SÅ er det jo tilbage igen, Lunde!
Brød er godt …
Græsset gror
Græsset gror – det kan jeg se uden for folden, men inde i folden kan man endnu ikke se det! Det bliver barberet af, så såre det stikker hovedet frem! Derfor har jeg delt folden i dag med noget løst flytbart hegn. Når der ikke er helt så mange får hjemme, kan de godt undvære et lille stykke!
Det er stykket foran huset, der er skilt fra! Det er lidt kedeligt, for det er hyggeligt, når de går der uden for vinduerne, men græsset har godt af at få lidt ro.
Lige som os andre bliver græs stresset af, hele tiden at blive bidt ned, selvom det prøver at yde sit allerbedste.
Sådan her ser græsmarken foran huset ud nu! De højeste punkter er fårelortene, der ligger rundt omkring!
Jeg prøver at tage et billede igen om en uges tid, så skulle man gerne kunne se forskel 🙂
Sommergræs
Kardemomme, Cuba, Persille og Myse og deres store vædderlam, er kommet på sommergræs på en mark lidt længere væk!
En græsmark, der har hvilet siden sidste efterår. Det er guf!
Sidste år ventede jeg med at sende får på sommergræs til lammene skulle skilles fra. Men græsset har været sent om at komme i gang i år pga. kulde – og med alle de får og lam, er det godt at få nogle afsted.
De kommer til at æde sig en pukkel til i de næste par dage – eller i hvert fald en mavepine!
Garnfarvning på egen hånd
I dag tog jeg fat på at farve garn selv! Efter at have samlet mod i lang tid og – måske allermest – ventet på, at der var tid til det, gik jeg i gang fra morgenstunden! I løbet af den sidste uge har jeg gjort en arbejdsplads klar og forberedt, så det bare var at gå i gang med den rigtige farvning. Farvepulveret skulle opløses og diverse tilsætningsstoffer (altså bare eddike osv.) skulle opblandes i vand i den rette mængde. Det herlige er, at både lanasynfarver og de bindemidler man skal have i er helt ugiftige! Det kan jeg godt li`!
Dagens projekt gik ud på at lave den samme farveblanding to gange og så se om de to bundter garn bliver så ensfarvede, at man ikke kan se forskel, hvis man skifter garnbundt midt på et glatstrikket stykke! Det føler jeg mig ikke helt overbevist om.
Jeg har købt blåt, grønt og gråt farvepulver – og lagde ud i blå nuancer! Et farvebad med 4 liter vand, 200 ml farveopløsning + div og så 100 gr. garn. Det hele skal varmes op til kogepunktet og blive der i 30-45 min. Det var ikke alt farven, der var opbrugt, så derfor lavede jeg endnu en farvning bagefter i det sammen vand og fik en fin lys blå farve på garnet.




Efter to portioner lavede jeg også to nøgler regnbuefarvet garn med blå og grøn blandet! Det skal ikke koges, men bages i ovnen under stanniol.
Dagens resultat er 600 gr. flot garn i blå faver. Det er blevet vasket og skyllet, men er endnu ikke så tørt at jeg kan afgøre, hvad forsøget viser! Men det har været en dejlig dag – og garnet kan under alle omstændigheder bruges til en ny “hurtigstribet” sweater, bare i blå nuancer 🙂
Så blev “Striberne” færdig!
Den “hurtigstribede” sweater med alle farverne fra garnfarvekurset er blevet færdig! Jeg synes, den er blevet flot! Den skulle være tætsidende og ikke for voldsom, mere bluse end sweater. Og det lykkedes! Nu er den klar til det bliver vinter igen 🙂
Inden den tid skal jeg “bare” lige have skrevet ned, hvad det var jeg gjorde! Bare jeg kan huske, hvordan det var 😉 Ha Ha!
Bliver jeg mon aldrig klogere??
Seje Enya
Enya er mit ældste får – og pragtfuld!
Hun er syv år gammel og datter af det fine gotlandsfår Rose, som jeg købte af Carstens kusine i julen 2004 (se mere om Rose under “De evige græsmarker). Enya har en texel-vædder til far, og har hele vejen igennem været et særligt og og dejligt får – men også helt sit eget.
Jeg har aldrig været i nærheden af hende, når hun læmmede. Det er altid foregået udendørs – uanset vejret! Og hun har hver gang været meget sky og svær at komme i nærheden af, når hun har lam! Resten af året er hun en værre kælepotte!
Men i år er ikke alt som det plejer! Enya valgte at gå ind i stalden, da hun skulle læmme (og så lukkede jeg døren, må jeg indrømme) og jeg var ret involveret i læmningen.
(Se evt. indlæg fra 9. april).
Det seje er så, at hun – efter at have fået 1 eller 2 lam alle foregående år – her i sin høje alder, får 3 lam! 3 store flotte levedygtige vædderlam, som hun passer med bravour uden noget ekstra service overhovedet!
Jeg ville gerne yde en ekstra service – og Enya er også meget misundelig, når Pyt kommer i tøjr på græsplænen – men hun nægter at lade sig indfange! Og så kan jeg jo ligesom ikke rigtigt gøre noget! Hun klarer sig nu også fint og er såmænd ikke så tynd som flere af de andre får. Lammene suger virkelig kraft ud af deres mødre lige nu, lige meget hvor meget jeg fodre 😉
Det er iøvrigt lidt sjovt med Enyas lam, Rype, Ryle og Ride.
Hvis I ser på højden af lammene, kan I se, at den førstefødte yderst til højre er en ordentlig klippert! Søn nummer to – også i størrelse – er den sorte til venstre, mens lillebror er det hvide lam! Han burde såmænd nok have været en pige, for han har udpræget feminine træk, smukke dådyrøjne og er klart den mindste.
Og sådan var det lige fra fødslen. Den første var en ordentlig én at få ud og så blev de mindre og mindre! Rype var fra begyndelsen helt på størrelse eller større end lam, der er en uge ældre en ham selv.



























