Kategoriarkiv: Skind

Lækker lammepels

Lammenes pels er nu ved at være så lang, at lammekrøllerne rigtigt træder frem.
Og sikke krøller! Det er jo bestemt meget forskelligt fra lam til lam, men prøv lige at nyd de nærbilleder jeg har snydt mig til her. Det er da ren “chokolade”. Nøj, de er bløde og fine!
Moëts grå lam “K” er bare uovertruffen.
Her er hun beskåret lidt sært, netop for at I virkelig kan se, hvordan hele hendes krop er dækket af de blødeste proptrækker-krøller.
Men også Siren, Oslo og Sorti herunder er lækre. I sollyset er det svært at se, men Sortis pels er …. kulsort. Der bliver helt sikkert nogle fine skind til næste år.

En tur i frostsneen

img_0221Selvom mine skind lige har været ude og lufte sig, måtte de altså have en tur mere, da det nu endelig gav lidt sne og frost!
Ud i blæst og fygesne! Med jævne mellemrum var jeg så ude og ryste dem, inden de igen blev lagt på terrassen til gennemblæsning.
Sneen renser pelsen fri for støv, uden at skindene bliver våde og krøllerne bliver spænstige og fine igen.
img_0222img_0223Jeg holder gerne “store-skind-rense-dag” i snefygning. Indimellem måtte jeg lede lidt efter skindene, fordi blæsten jog afsted med dem. Men jeg fandt dem igen hver gang – og flotte det blev de!

Skind til garvning

img_0203I forgangne weekend var det tid til at få lammeskindene, der har ligget saltet ned siden efteråret, pakket og gjort klar til at komme til garveriet i Sverige. Pakkedagen begyndte med en tur til byggemarkedet, hvor handsker, plastiksække og gaffatape blev indkøbt.
Og så ellers hjem og ryste og børste salt af skindene, pakke img_0206dem pænt sammen til firkantede pakker, få dem puttet i sække og skrevet CHR-nummer på en følgeseddel til hver sæk. Efter grundig indpakning i to sække blev hver pakke også vejet og så var det i gang med de næste skind. 6 pakker med i alt 13 skind kom afsted til garvning i år.

Søndag blev de afleveret på et inimg_0205dsamlingssted på Fyn, hvor Fynske Fåreavlere har en samlet afsendelse til det svenske garveri Tranås. Det bliver spændende at se skindene igen, når de kommer retur!
img_0209

Lammeskind i kold og fugtig luft

img_0199Jeg har beholdt disse to pragtfulde lammeskind til eget brug. Her i vinter ligger de i sofaen og luner rygstykkerne på min mand og jeg. Det er dejligt!
Men de skal altså ikke siddes helt flade! Derfor røg de ud i kulden her i weekenden, så de kunne blive rystet og suge noget af den fugtige luft til sig – og få krøllerne krøllet sammen igen.

De er så utroligt flotte – og jeg bliver så glad, når jeg ser dem og stikker fingerne ned i de lækre bløde krøller! I den kommende weekend skal jeg sende en ny portion skind afsted til garveriet i Sverige. Det bliver spændende, når de kommer tilbage – om de er lige så flotte!
img_0200img_0201

Skindene retur

img_9891Søndag eftermiddag var jeg i Gelsted for at hente de skind jeg gerne vil beholde med henblik på at få dem garvet. Det er jo lidt sært, at jeg for to dage siden kløede de selv samme “skind” bag ørerne, men sådan er det. Slagteren havde saltet dem virkeligt grundigt, fordi det er så lunt i vejret, og jeg fil dem lagt på en palle og saltet endnu mere. Så må vi håbe, at det er nok.
Skindene skal ligge her og blive “marineret” i salt til de skal pakkes sammen og sendes på garveri til februar!

Flotte pelse

img_9533img_9537I flokken af vædderlam går der nogle rigtigt flotte pelse rundt!
Og i dette smukke eftersommervejr gør de sig rigtigt! Krøller og farvespil, fine og rene – ja, med undtagelsen af tørre blade og grenstumper – lige til at begrave hænderne i. Og det siger vædderlammene ikke nej til.
En lille kløtur er altid velkommen!

Smukke lammeskind

IMG_7938IMG_7937I går hentede jeg lammeskindene hjem!
Jeg var så spændt, da jeg skulle åbne sækkene. Var de nu blevet lige så lækre og flotte som jeg har gået og drømt om?
Det var de!!
Hele aftenen futtede jeg rundt udenfor og aede på lammeskind, der hang overalt på sten, stole og låger og rettede sig ud. De har ligget stoppet tæt sammen i sække på vej hjem fra garveriet i Sverige, så de var lidt IMG_7936krøllede og fladmaste og skulle lige rystes og have lidt vind og fugt i håret!

Men nøj, hvor er de fine og bløde og lækre! Både de hvide, de næsten hvide, de grå, de brune og dem midt imellem! Jubii!

Så er skindene pakket

IMG_3705Siden begyndelsen af oktober har jeg haft 18 lammeskind liggende saltet ned ude i garagen (se mere her). Nu skal de snart afleveres og for et par dage siden fik jeg dem pakket, så de er klar. Jeg har været så smart lige præcis ikke at være hjemme den dag, så min søde datter har tilbudt at tage turen til Fyn og aflevere skind!
IMG_3709Jeg var da lidt spændt på, hvordan det ville være at “åbne op” for sådan en stak skind, der har ligget i 4 måneder, hvoraf de første to ihvertfald ikke var særligt kolde.
Men skindene var fine, tørre og hvis de lugtede lidt, var det af får og lam. Pelssiden var også stadig fin og krøllet. Jeg var alene IMG_3708hjemme, så der er ikke nogle “Dorte i arbejde”- billeder, men masser af arbejde alligevel. Jeg tog et skind og rystede og børstede “indersiden” fri for salt hen over en trillebør. Jeg brugte en plastikbetrukket halmballe som arbejdsbord og fik lagt skindene sammen i passende firkanter og lagt 2-3 skind i klare IMG_3706sække og tapet sammen. Samtidig skulle jeg huske at notere ned og holde styr på papirarbejdet. Antal skind i hver sæk, mit chr-nummer og hvilken sæk ud af hvor mange, samt hvordan jeg vil have skindene i den sæk garvet – alt det skulle skrives på et ark papir og lægges oven på pakken med skind, der så skulle i endnu en klar sæk og IMG_3719klæbes godt sammen med gaffa-tape.
Der skal være styr på tingene, når der sådan skal samles skind sammen fra mange besætninger og det hele skal sendes til Sverige. Fynske fåreavlere står for indsamlingen og sørger for god mængderabat. Tak til dem!!
Nå, men nogle timer senere havde jeg 8 sække klar til udbringning! Jeg krydser fingre for, at jeg har udfyldt alle formularer korrekt.

Lammeskind retur

IMG_2853Jeg har besluttet at beholde en del lammeskind i år. Det var jo derfor jeg ville have en gotlandsk vædder som deres far!
Så i eftermiddag var jeg i Gelsted og hente en hel masse lammeskind retur til Bjerget. De lå saltede og klar til afhentning og jeg fik dem læsset på traileren og kørt hjem.
Jeg havde lavet en plads klar til dem søndag. En presenning på garagegulvet og en ren palle IMG_2854oven på. I aftes fik jeg så lagt skindene på pallen et efter et. Det første med pelsen nedad. Jeg fik saltet bredt jævnt ud, suppleret hvor der var behov og skåret små kød- og fedtrester væk. Så fat i næste skind, der så skal ligge med skind- eller indersiden ned mod det første. Pelsside mod pelsside, skindside mod skindside.
Det tog lang tid at gå og ordne dem, og ikke IMG_2855alle arbejdsstillinger var lige efter regulativerne. Men de ser fine ud. ………
Og igen gik jeg og tænkte på det her med at slagte mine lam.
For et stort døgn efter, at alle de lam der ønskede det, fik en ordentlig kløtur og et nus på panden, stod jeg med hænderne i de samme pelse. Nu var de bare tomme.
“Der har vi Gamay”, tænkte jeg -uden at tænke over det! Rosé kunne jeg ikke finde, fordi hendes pels så lysere ud i mørket. Jeg ville ellers have lagt hende i par med hendes søster! Men hun dukkede da op!
Ja, igen. Jeg bliver bare glad over, at så meget af lammene kan bruges til mad og andre lækre produkter. Det bliver spændende at se dem færdige – men det er jo en lang proces. Nu skal de ligge saltet ned her, til februar skal de til garveriet i Sverige og der går nok et år inden vi ser resultatet! Vi må håbe, de bliver lige så flotte som de tegner nu!

Lammeskind

IMG_5113I vinter fortalte jeg om, at jeg har sendt lammeskind til garvning (se her). Nu har jeg været på Fyn og hente dem hjem igen. Syv flotte lammeskind i forskellige størrelser og farver ligger nu rundt i stuen og pynter. De er lækre og bløde – og gode at sove til middag på!

Ja, sådan skrev jeg i begyndelsen af juli og jeg ville have lagt billedet her på bloggen  – også for at få dem solgt!
Men jeg udsatte det, fordi jeg tænkte, at der såmænd ikke var mange, der ville læse fåreblog eller købe lammeskind midt i sommervarmen.
Men nu, hvor sommervarmen har dæmpet sig, har jeg slet ikke flere skind tilbage. “Lammeskind fra Bjerget” var en succes – så det må jeg vist efter igen en anden gang!