Siden begyndelsen af oktober har jeg haft 18 lammeskind liggende saltet ned ude i garagen (se mere her). Nu skal de snart afleveres og for et par dage siden fik jeg dem pakket, så de er klar. Jeg har været så smart lige præcis ikke at være hjemme den dag, så min søde datter har tilbudt at tage turen til Fyn og aflevere skind!
Jeg var da lidt spændt på, hvordan det ville være at “åbne op” for sådan en stak skind, der har ligget i 4 måneder, hvoraf de første to ihvertfald ikke var særligt kolde.
Men skindene var fine, tørre og hvis de lugtede lidt, var det af får og lam. Pelssiden var også stadig fin og krøllet. Jeg var alene hjemme, så der er ikke nogle “Dorte i arbejde”- billeder, men masser af arbejde alligevel. Jeg tog et skind og rystede og børstede “indersiden” fri for salt hen over en trillebør. Jeg brugte en plastikbetrukket halmballe som arbejdsbord og fik lagt skindene sammen i passende firkanter og lagt 2-3 skind i klare sække og tapet sammen. Samtidig skulle jeg huske at notere ned og holde styr på papirarbejdet. Antal skind i hver sæk, mit chr-nummer og hvilken sæk ud af hvor mange, samt hvordan jeg vil have skindene i den sæk garvet – alt det skulle skrives på et ark papir og lægges oven på pakken med skind, der så skulle i endnu en klar sæk og klæbes godt sammen med gaffa-tape.
Der skal være styr på tingene, når der sådan skal samles skind sammen fra mange besætninger og det hele skal sendes til Sverige. Fynske fåreavlere står for indsamlingen og sørger for god mængderabat. Tak til dem!!
Nå, men nogle timer senere havde jeg 8 sække klar til udbringning! Jeg krydser fingre for, at jeg har udfyldt alle formularer korrekt.