En fåre-ven i nabolaget ringede for nogle dage siden og var i knibe. Han havde lavet aftale med en anden “lamme-producent” om at købe to lam, der skulle slagtes og steges til et familiearrangement her i august. Men det havde leverandøren glemt at tænke på, da han gav hele besætningen ormekur!
Så de måtte ikke slagtes før om
flere uger.
“Har du to lam, jeg kan købe, Dorte?”. Derfor er Dom Perignon og Amarone – der meget passende var de største jeg havde – blevet sendt til slagt.
Og indfanget i fangefold! Det har jeg ønsket mig i mange år, men
NU er det altså et “must have”. Man må sige, at mange ting vil blive lettere – også efterhånden som vi bliver færre bosiddende her på matriklen.
Når vi nu var i gang, fik jeg sorteret gimmerlammene fra – fordi jeg lærte, at vædderlammene faktisk bruger alt for meget energi på at slås og føre sig frem, når der er
hunkønsvæsner til stede – energi, de hellere skulle bruge til at vokse af.
Så 6 gimmerlam kom retur til Bjerget, mens vædderlammene – minus to – blev på græsmarken.
Kategoriarkiv: 2015
Festdag
Efter udmugningen – hvor det jo ikke rigtigt er mig, der knokler – bliver det min tur! Og jeg elsker det faktisk!
Jeg skal have højtrykspulet min stald!
Det er en lidt pudsig proces, der begynder med, at jeg er rimelig ren, mens stalden er temmelig fuld af l…!
Når processen er slut, kan man godt argumenterer for, at det omvendte er tilfældet! Alligevel elsker jeg det!
Jeg har “arvet” min ungdoms højtrykspuler, så det er efterhånden en gammel sag, men den er aldrig blevet brugt dagligt, og jeg har den i gang en eller to gange om året, den starter troligt og holder sig godt.
Jeg begynder i det ene hjørne og alt bliver spulet over. Netvinduer og lamper med blid stråle, men forværk og cementgulv får med fuld tryk!! Sikke det pynter.
Alle krybber, spande og kar bliver spulet til slut. De muntre sig med at sende det meste af vandet tilbage i hovedet på undertegnede, men fornøjelsen ved at vide, at det hele nu står rent og tørt ud i stalden, opvejer til fulde alt det skidt jeg skal have i hovedet! 


Stalden muget ud
En af de sidste dage i juli stod den på udmugning.
Det plejer jeg at få gjort i foråret, men det nåede jeg ikke i år.
Min fantastiske nabo kom med bobcat og container og i løbet af en lille time fik han bakset over to tons fåremøg og hårdt trampet strøelse ud i containeren!
Det kan simpelthen ikke overvurderes, hvor stor en hjælp det er for mig. Strøelsen er trampet så hårdt sammen, at det er næsten umuligt at skille ad med en greb – for slet ikke at tale om, hvor mange trillebøre, jeg ville skulle køre ud!
Så tusind tak til en professionel, der gør livet som hobby-bonderøv mulig!

En god dag!
En af de der elendige, triste, grå, grå “sommerdage” sidst i juli, tog et eller andet ved mig! Nu skulle det være! I rent raseri og desperation over, at en alt for stor del af min sommerferie var blevet til efterårs-ditto.
Lige siden jeg fik mit fårehus i 2009 (ups!!) har skelettet af det gamle skur stået på marken og set farligt ud! Min søde og dybt t
ålmodige mand har garanteret ventet og ventet på, at jeg skulle gøre noget ved det! Jeg forsøgte en gang at flette pil på det, men det åd fårene og siden har de bare brugt det som klø-stativ!
Jeg fandt ud af, at vi selv har en vinkelsliber, tog den med ind i et byggemarked og fik en meget sød ung mand til at vise, hvordan
jeg skulle bruge den, hvilke skiver jeg skulle bruge til jernrør og hvordan jeg skulle skifte dem, når jeg havde slidt dem op. Whao! Sikke en service! Jeg drog hjem med skiver, sikkerhedsbriller og en kabelrulle med 40 m ledning og så gik jeg ellers i krig!
Skelettet var flikket sammen (ikke af mig, vil jeg bare sig) af gamle vandrør og det ÅD skiverne, som var det slik! Men efterhånden fik jeg da bugt med skidtet og skåret det i bærbare stykker, som jeg så bar op i gårdspladsen! Det var tungt som bare det og sveden løb.
Men helledusseda! Farvel og tak! Dagens gode gerning!
Sommer!
Hu hej, tiden flyver og det er da vist på høje tid med et indlæg. Men nu er sommeren endelig kommet og jeg har så travlt med at nyde solen og varmen, når jeg kommer hjem fra arbejde.
Jeg har opført mig nøjagtig som denne due, der en dag lå og vendte og drejede sig på vores græsplæne, pudsede fjer og ellers bare lå med skiftevis den ene og den anden vinge op i luften og lod sig gennembage! Det kunne jeg simpelthen ikke stå for!
Efterår??
Lørdag formiddag – kalenderen siger 25. juli – men man kan godt blive i tvivl. Termometeret viser 12 grader og regnen pisker ned fra en blygrå himmel!
Hvad sker der lige med det her sommervejr? Jeg måtte lige ud og tage lidt billeder af drivvåde får, der søgte læ langs stalden – og så forbarme mig over dem og åbne ind til stalden, så de kunne komme i tørvejr. 40 mm kom pjaskende ned fra himlen inden det stilnede lidt af igen. Her i eftermiddag har det været gråt og fugtigt, men vindstille og næsten lunt! (Ja, man er virkelig vænnet fra sommer, når 17 grader føles som lunt).


Lammene flytter hjemmefra
Ja, så kom dagen, hvor får og lam skulle skilles. Vædderlammene er ved at være ret fremmelige og hvis jeg ikke skal have lam i januar, er det vist på tide at få gjort noget. Så hele flokken på 43 individer har været sammen i dag for sidste gang (ja, det håber jeg da)!
Men belært af dagens hændelser – ja, så ved man aldrig!!
Jeg fik hele flokken drevet ind i huset ved middagstid og fik indfanget fårene og de tre gimmerlam, der skal blive her på Bjerget – og sendt dem ud på marken.
Det gik sådan set rimeligt fint. Jeg fik drevet fårene længere ned på marken og sat et hegn op. Så langt så godt.
Lammene skulle drives på græs et andet sted og hydehunde-assistance var tilkaldt.
Problemet var bare, at da vi skulle have flokken af lam ud, sprang de hid og did – i en sådan grad at vi og hyrdehunden Neela ikke formåede at holde samling på noget som helst – og lammene sprang over og igennem alt hegn for at komme tilbage til deres mødre!
For P….. da også. Nå, men hjælpere og hyrdehund var søde til at vente til yngstesønnen og jeg lige havde delt flokken igen. Denne gang med omvendt fortegn, så de der skulle blive på Bjerget også blev i huset! Jeg kan faktisk ikke gøre rede for, hvad jeg har tænkt første gang, men klogt var det ikke!
Gauda sprang igennem døren og kom med i lammeflokken og Pyt tog vi med som det beroligende og stabile element – og så kom vi afsted! Det svære er lige
at få gang i flokken samlet og i den samme – rigtige – retning, men her hjalp Pyt! Når først der er gang i flokken, så går det faktisk rimeligt nemt! Der var ikke mange biler og dem vi mødte holdt ind til siden og synes, at det var et sjovt syn. Kun lige da en hund pludselig gøende kom farende ud i haven og hen til dens hegn, var der lige ved at gå panik i flokken. Men en sød dreng på vejen, beroligede hunden og vores hyrdehund fik sat fremdrift i flokken og vi ilede videre.
Resten af turen gik faktisk stille og roligt! 27 dyr i samlet flok! Det ser da godt ud, synes jeg.
Da vi nåede frem kom de ind på marken og vi fik lukket af og konstateret, at der var stød i tråden!
Fire af lammene – Syrah og Gamay, Pinot og Noir er jo så heldige, at have deres mor med, men de andre skal nu undvære deres.
Til gengæld er der masser af friskt grønt græs og smovse i. Mums!!
Græsning i æblehaven
Græsset på marken er ved at være lidt kort – og da græsset udenfor marken på samme tid er ved at være lidt langt, har jeg sat en lille interimistisk hegning op, så fårene kan spise græs på vendepladsen og i mellem æbletræerne. Der er nu ikke kun imellem træerne de åd, de slamberter. Får elsker æblegrene! Mine gør ihvertfald.
Det er hyggeligt at sidde et par timer med en
god bog og holde øje med, at flokken bliver hvor den skal. Det er ikke rigtigt nødvendigt, men en super anledning til at tage den med ro og slappe af!
Konen med leen
Ja, i mit tidligere indlæg, tog jeg nok lidt forskud på glæden over, at sommeren endelig var kommet. Den kiggede forbi et par timer – og gør det stadig i ny og næ – men et egentlig gennembrud, kan vi jo ikke rigtigt tale om, desværre.
Det var ikke spor for varmt, at trække i de lange bukser og ærmer for at gå ned på marken og slå tidsler og brændenælder med min le. Det er lettest, når fårene har spist græsset godt i bund, som nu. Så står klatter af brændenælder frit og tidslerne står én og én rundt omkring! Efter et par timer med leen er jeg godt træt i ryggen af den svingende bevægelse, men så er der også en del planter, der har måtte lade livet!



Sommer
Uh, hvor er det er dejligt, at sommeren nu endelig er over os. Man kan rigtigt ligge og dase og nyde solens stråler, der varmer langt ind i kroppen – lige ind til det altså bliver for varmt og man kan trække ind i skyggen af et træ! Her er det Enya, der tager en ordentlig skraber – med Anjou i umiddelbar nærhed.
God sommer!

