Kategoriarkiv: Sygdom

Pyt har været syg

Skriv et svar

IMG_7513Da jeg kom hjem fra arbejde i går og gik ud at fodre, lå Pyt nede på marken med sine fire lam omkring sig – og hun blev liggende. Gisp! Jeg sprang ned over marken. Pyt lå helt slap, mat i øjnene og ville ikke rejse sig op. Kunne ikke rejse sig, selvom jeg forsøgte at hjælpe hende. Åh nej. Hun havde græsblandet snot ud af næseborene, fnøs lidt og var bare svag.
Dyrlægen vidste heldigvis råd! “Hun skal have IMG_7518noget kalk”, sagde han i telefonen. “Jeg kommer”. Og inden længe stod han på gårdspladsen. “Det er jo altså ikke altid, at de klarer det”, sagde han. Men da han så Pyt, syntes han faktisk, at hun så bedre ud end han havde frygtet. Jeg holdt Pyts hoved og så fik hun en kalkopløsning direkte ind i en åre i halsen. Og en ordentlig portion i depot ind i halsmusklerne og noget IMG_7523smertestillende bagefter.
“Er hun højtydende?”, spurgte han – og ja, det må man sige, med fire lam!
“Det er det sammen som mælkefeber hos kvæg”, fortalte dyrlægen. “Men får reagerer alligevel anderledes. Hun har haft kramper pga. kalkmangel og derfor er hun helt svag nu”.  Han anbefalede, at hun blev pakket godt ind og at jeg holdt godt øje med hende IMG_7526og helst fik hende på benene inden jeg gik i seng.
“For jo længere hun ligger, jo større er sandsynligheden for at hun ikke kommer op igen”. Så jeg fik hentet tæpper og sad og nussede om hende – og da jeg skulle ind og spise, var lammene solidariske og holdt deres mor med selskab. Næste gang jeg så til Pyt, ville hun stadig ikke op, men da jeg kom ud lidt før klokken 22, lå der kun tæpper på marken. Pyt havde rejst sig og var gået ind i stalden. Dejligt!! Her lå hun godt nok også, men det er også ok, med så meget medicin i kroppen, tænker jeg. Hun så mærkbart friskere ud! Og her til morgen stod hun frisk og udhvilet – og ville gerne have noget morgenmad.  Pyha! Det var godt! Andet havde næsten ikke været til at bære!

Klovene i behandling

Skriv et svar

Som så mange andre fårebesætninger, har jeg bøvlet med den ondartede klovsyge. Jeg har i flere omgange haft dyrlæge, selv behandlet med dit og dat, men rigtigt fået bugt med det, det har jeg ikke! Betændelsen i klovspalterne blev ved med at dukke op!
Men nu skulle det gerne være slut!
For et par dage siden ringede en dygtig dyrlæge, jeg har rådspurgt, pludselig og sagde:
“NU kommer jeg, hvis du er klar” – og så er det da bare om at rette ind og blive klar i en fart. Meget skønt! Denne gang skulle det være det helt rette medicin!
IMG_7910Men at nå at huske at tage billeder af indfangning og behandling – ja, det er vist en uladsiggørlighed! Og sådan må det være! Det er bare om at være effektiv, når man sådan får ekspert-bistand! Tusind tak for det!

Fårene var ret slatne i dagene efter behandlingen, og især Pyt spiste ikke i flere dage, men stod bare og hang. Men nu er de heldigvis ved at komme til hægterne igen!
Jeg krydser fingre for, at jeg har set mit sidste halte får!

Afhentning af døde dyr

Skriv et svar

I forbindelse med det lam, der døde i sidste uge, er jeg blevet spurgt om, hvad jeg egentligt gør, når et får eller lam dør. Hvad gør jeg, ved det døde dyr?
Døde husdyr må ikke begraves eller lægges ud i naturen. Blandt andet for at mindske spredning af eventuel sygdom. Det ville heller ikke være rart at færdes i skovene, hvis det var tilladt.
IMG_7222Derfor er der lavet en afhentningsordning. Man ringer til Daka og via et sindrigt – men meget forståeligt og præcist – trykknapsystem, kan man til langt ud på aftenen bestille afhentning af dyr til næste hverdag. “Er der tale om en hest – tryk 1, ged eller får – tryk 2 osv.” Dyreart og antal angives og adressen finder de via ens telefon- og chr-nummer, som også skal trykkes ind. Det har virket upåklageligt for mig hver gang. I dagtimerne kan man også snakke med et rigtigt menneske!
I løbet af næste dag kommer der en stor lastbil og henter dyret med en kran. Det skal ligge overdækket ved ens indkørsel – eller på et andet aftalt sted. Det er ikke super romantisk, men det er ordentligt og på sin vis også værdigt.

Blodorm i besætning

Skriv et svar

Resultatet af de gødningsprøver jeg har haft ved dyrlæge viste, at det var blodorm, der var skyld i DADs død.  Jeg har søgt lidt på internettet og har fundet ud af lidt mere om blodorm. Det er en parsit, som giver blodmangel og åbenbart ofte optræder i varme somre og kan være et ret stort problem. Heldigvis er det da noget, jeg kan gøre noget ved. Og gudskelov ser alle de andre lam ud til at klare sig!
Afsted til apotekets åbningstid efter den af dyrlægen bestilte ormekur og så har jeg ellers bare haft gang i doseringssprøjten – venligst udlånt af en sød veninde! Sådan en må jeg simpelthen have! Nå, men de nu kun 24 lam blev drevet hjem i stalden og så fik de en dosis ormekur i halsen. Da alle lammene var vel tilbage i deres egen ende af marken og alle hegn forsvarligt genopsat, var det fårenes tur til at komme på  stald.
IMG_7225Og når jeg nu havde dem indfanget, kunne de lige så godt få det store eftersommer-eftersyn! Ormekur – tjek, 14 x 4 klovbeskæringer – tjek, 3 x sommerklip – tjek! Pyha!
Billeder når jeg altså ikke at tænke meget på, men der kom lige én forbi, da jeg beskar klove, så her er Myse og jeg i aktion! Ikke just en IMG_7230reklame for gode arbejdsstillinger!
Det er ihvertfald noget, der giver sved på panden, selv nu hvor sommervarmen er blæst andre steder hen.
Nu er jeg bare helt træt – men er fortrøstningsfuld og har ro i sindet. God lørdag aften!

Trist eftermiddag

2 svar

IMG_7218Da jeg kom hjem fra arbejde i dag og gik ned og fodrede, lå der et lam i græsset. Og det blev liggende. Gisp! Mig afsted over hegnet. Men der var ikke noget at gøre. Det store flotte vædderlam -DAD – lå og var død.
Han har hængt en smule de sidste dage og er blevet lidt tyndere, hvilket var medvirkende årsag til, at jeg begyndte at fodre lige nu, men slet ikke noget, der sådan gjorde mig bekymret. Jeg har holdt lidt ekstra øje med, at han spiste osv. Og nu er han død.
Jeg har snakket med en dyrlæge, som spurgte om forskellige ting og til slut om hans farve i øjenslimhinden, når man trækker ned i kanten om øjet. Og her var han helt hvid.
Du skal sende mig nogle gødningsprøver, så jeg kan finde ud af om det er blodorm, sagde dyrlægen. Jeg fandt dette på nettet:
”Blodorm hos lam
Man skal være meget opmærksom på blodorm (Hæmonchus) hos lam. Blodorm giver ikke samme symptomer som andre indvoldsorm. Dyrene får ikke diarré og behøver heller ikke at tabe sig. Dyrene dør af blodmangel. Man skal holde øje med dyrenes slimhinder, især øjenslimhinden, og se om den er bleg. Blodorm kan fastslås ved en gødningsprøve. Hvis der konstateres blodorm, skal der iværksættes en behandling omgående.”
Jeg har flere gange før mødt indvoldsorm, men har i år jo netop glædet mig over fraværet af diarré og orm, – men blodorm kender jeg ikke og har måske nok glædet mig lidt for tidligt.
Nu jeg har gået rundt efter lammene og samlet frisklagt gødning og sendt det med posten til dyrlægen her til aften. Det lykkedes mig at få fat i et par lam og de var begge meget lyse i kanten af øjet! Suk! Jeg håber virkelig ikke, at der er flere, der skal dø af dette. Stakkels DAD