Netop som jeg stod og så på, at får og gimmerlam tog bestik af den nye situation – adskilt af et hegn – var der én, der tog sagen i egen hånd. Zagitova – Aishas smukke og adrætte kunstskøjte-prinsesse – fløj nærmest uden tilløb hen over det 90 cm høje hegn. Vupti! Så var hun genforenet med sin mor – og svært tilfreds med det.
Men jeg havde nu bestemt det anderledes, så jeg fik hurtigt hele flokken ind i fårehuset igen, fik fat i tøsen og så blev hun udstyret
med halsrem og tøjr og trukket ud i pigefolden igen. Pløkken blev hamret ned, så hun både kunne nå fodertruget og vandbaljen, og så må hun blive der et par dage. Basta!


Så i år har jeg lavet tre folde på marken. Alle får og lam blev lukket ind i fårehuset og trykket godt sammen af grindehegn. Så er de nemme at få fat på og sorteret, uden at der opstår løb og panik. Alle 15 vædderlam blev pillet ud, fik en ormekur og så drevet via markvejen ned på det nederste stykke af folden. Så blev de 13 gimmerlam indfanget og fik ormekur og kom derefter ud på det midterst stykke lige rundt om hjørnet på fårehuset.








de fleste er inde i hegnet.





Lørdag morgen var det tid at drive flokken hjem igen. Jeg havde igen Conny og hendes søde hund Whisp til at hjælpe og manden i front på cykel. Fårene ville meget gerne hjem. Så meget, at de var forrest de første flere hundrede meter, hvor jeg halsede efter.




