Vædderlammene bliver skam ikke snydt og får også deres daglige portion korn.
I weekenden fik de en lille fangefold sat ind til sig, som de så kan vænne sig til i den næste uge. Det varede nu ikke mange øjeblikke at vænne sig – når der kom mad i truget.
Og jeg kunne sagtens lukke bagved dem og lige kontrollere, at det fungerede med alle ti i indelukket. Så er det let at hente dem hjem i næste weekend.
Græsset er ikke længere så kraftfuldt, så lammene er blevet fodret i de sidste uger. Det er dejligt, for så har de en anledning til at komme, når jeg kommer – og det er et dejligt syn. Herover er det gimmerlammene, der kommer susende. Nederst til venstre bliver der spist på livet løs, mens fårene er meget misundelige og føler sig snydt! Hvad de ikke ved er, at om en uge har de hele marken for sig selv og kan nyde mange gode dage endnu.
Ikke alle er ikke lige så heldige.
Ligesom vædderlammene har også gimmerlammene det godt. De var nemme at skille fra mødrene, og der har heller ikke senere udbrudsforsøg eller anden ballade. De har næsten hele marken at boltre sig på og masser af mad. Det eneste jeg kan klage over er, at de er ret sky og svære at komme til – men det er vist min egen skyld. Jeg har brugt for lidt tid sammen med dem efter, at de er blevet “store”.
Jeg går og diskuterer lidt med mig selv: Skal jeg beholde et gimmerlam – og i så fald hvilket… Og spiller det nogen rolle, hvad farve …. Men det løser sig vel hen ad vejen.
Indtil videre kan man bare gå og nyde de fine dyr, rene rumper og kønne ansigter. Som altid mister lammene noget af deres genkendelighed og bliver mere ens, når de vokser til, men enkelte af lammene er så karakteristiske, at det stadig er helt tydeligt, hvem der er hvem. Margaret Thatcher (tv) og Helle T er stadig lette at kende (synes I ikke??) ;D
Det er nogle flotte fyre, der går rundt på marken. Ti fine og store vædderlam. Sommeren har været god for dem, med græs nok – og uden antydning af mavepiner, orm eller andet. Så de har vist bare brugt krudt på at vokse! Der er – som altid – nogle der er større end andre og altid en enkelt eller to, der er mindst, men alle er sunde og ingen er nogle sølle skravl. Der er skønt! Om en lille måned er det slagtetid, men lammene kan heldigvis gå rundt i lykkelig uvidenhed om, at livet ikke varer evigt – og at sommeren snart er forbi.
De 10 vædderlam er flyttet hjemmefra og kommer først tilbage til efteråret. De går igen på dejligt grønt græs ude på sommermarken – hvor de ikke syner af meget.
Det er godt at have dem der – langt hjemme fra. Hvis de går herhjemme, er der altid den risiko, at de bryder igennem et hegn og blander sig med de voksne får.
Vædderlam begynder at blive kønsmodne fra de er 4 måneder gamle. Derfor skiller jeg flokken nu – og sender vædderlammene godt væk fra fåreflokken, så jeg ikke risikerer at få lam i utide til vinter.
Vædderlammene tager det helt roligt, hygger og spiser godt af det friske græs!
Det er altid lidt spændende om min opdeling af flokken holder de første timer – og den første nat. Sidste år varede det ikke længe – så var den lille skøjteprinsesse Zagitova sprunget over.
Men i år er det som om, lammene ikke har så stor tiltro til egne springevner. Måske det er den lidt tungere texel-afstamning, der også spiller ind her. Ihvertfald er der stadig to flokke på marken her til morgen. Og jeg er kun blevet vækket – og har været ude at kigge – et par gange i nat. Soveværelsesvinduet ud mod folden har været lukket i nat og vi har fået luft fra den anden side af huset. De kalder og bræger – men de bliver, hvor de er og skal være. Her er det Margaret, der savner og bræger.
Fårene siger mere end i går. De spændte yvere er ømme, fordi mælken presser på. De ville gerne have lammene forbi for en stund. Det ville være ganske optimalt, hvis jeg kunne trappe deres mælkeproduktion ned over nogle dage, men sådan spiller klaveret altså ikke. Når får og lam er skilt, er de skilt.
Spetaklet er helt sikkert også højest, når jeg færdes ude ved dem. Det meste af tiden går både får og lam faktisk og græsser fredeligt.
I dag er flokken blevet delt – og 37 er blevet til 16 gimmere, 11 får og 10 væddere. Det er altid sådan lidt mærkeligt, synes jeg. De går fredeligt sammen – og så kommer jeg og skiller dem ad og jeg ved, at de aldrig kommer til at gå sammen igen. Men sådan er det!
Jeg har heldigvis fået lavet en arbejdsgang, så hele øvelsen foregår fredeligt og roligt – og med meget lidt brug for ekstra hjælp.
Jeg begynder med at opdele folden og får båret grinder til fangefold ind i fårehuset.
Så driver jeg hele fåreflokken ind i fårehuset og samler dem i fangefolden, så de står helt tæt sammen. Når der ikke er plads til at flygte, er der ingen, der suser rundt og alt foregår i fred og ro. Jeg kan så gå rundt og finde de dyr, jeg skal have fat i.
I dag begyndte jeg med gimmerlammene og fik ét efter ét lukket de 16 gimmerlam ud af fangefolden og ud i resten af fårehuset. Så blev porten til fårehuset åbnet og de blev samlet lukket ud i folden – hvor der var åbent til deres del af folden. Jeg fik lukket af for dem og åbnet op til fårenes del – og da fårene så var delt fra på samme måde, blev de lukket ud i deres del af folden. Det giver en del ballade, når lammene opdager, at mor er væk. Fårene tager det meget roligt og siger ikke meget. De virker umiddelbart meget tilfredse.
Inde i stalden stod nu en lille flok på 10 vædderlam tilbage. De fyldte ikke meget. De blev læsset og kørt ud til sommerfolden, der har vokset sig langhåret igen – og det er her jeg lige har brug for en ekstra hånd til at holde lammene i vognen, mens de næste kommer derop.
Efter en stor times tid, var hele øvelsen ovre – nu er der kun en lidt heftig brægen og spændte yvere i de kommende dage.
Jeg nyder at have fårene hjemme! Sådan er det! Det er så hyggeligt at se flokken ud ad vinduet, når jeg vågner. At få en mæh-hilsen, når jeg kommer hjem fra arbejde. Når jeg sidder i min sofa og strikker, skal jeg bare løfte blikket – så går de lige der. Og at se dem ligge i græsset uden for vinduet, når jeg går i seng. Alt det nyder jeg meget.
Men det allebedste er at gå ud på marken, sætte sig ned og se hele flokken komme, for at blive nusset, kløet og klappet. Jeg bliver også nusset, mit tøj bliver bidt lidt i og jeg bliver brugt som klø-stativ! Jo, vi holder meget af hinanden.
På denne årets længste dag kan jeg ikke lade være med lige at slå en tanke et år tilbage. Mange ting var næsten det samme. Fårene var på græs på sommermarken – og skulle snart hjem igen. Men ser man på billedet fra sidste år, så er det let at få øje på forskellen.
Får og lam har masser af græs at spise – for det vokser godt her i det våde, lune sommervejr. Meeen …. en mælketår ved mor er nu stadig ikke noget at kimse af.
Harissas to vædderlam Mikael Gorbatjov og Eduard Sjevardnadse er ved at være et par odentlige klipperter, men mors mælk er stadig noget de elsker. Når de støder hovederne op i Harissas yver, for at sætte gang i nedløbsrefleksen, er det lige så hendes bagben letter fra jorden.
