Det er nogle flotte fyre, der går rundt på marken. Ti fine og store vædderlam. Sommeren har været god for dem, med græs nok – og uden antydning af mavepiner, orm eller andet. Så de har vist bare brugt krudt på at vokse! Der er – som altid – nogle der er større end andre og altid en enkelt eller to, der er mindst, men alle er sunde og ingen er nogle sølle skravl. Der er skønt! Om en lille måned er det slagtetid, men lammene kan heldigvis gå rundt i lykkelig uvidenhed om, at livet ikke varer evigt – og at sommeren snart er forbi.
Vædderlammene vokser godt
Skriv et svar