Kategoriarkiv: 2022

Aisha får lam

I går eftermiddags var vi på hyggeligt familiebesøg. Det varede dog ikke længe før jeg via telefon og StaldCam kunne se at Aisha gik rundt i stalden og skrabte i halmen.
Jeg trøstede mig med at hun jo er en erfaren dame, så hun skulle sikkert nok klare den. Men da vi kom hjem til aften, var der stadig ingen lam og Aisha skrabte, lagde sig og ….. så ikke mere. Jeg trak i staldtøjet og gik ud for at undersøge lidt på sagen – og alt det hele virkede rigtigt – bortset fra, at Aisha slet ikke var åben og kunne få gang i fødslen. Da jeg havde siddet og set på hende en tid besluttede jeg mig for at hjælpe hende. Jeg fik lavet en lille åbning i livmoderen, så vandblæren kunne komme igennem og hjælpe med at udvide fødselskanalen. Og det hjalp! Vandblæren kom, og Aisha pressede og lagde sig, efter noget tid sprang blæren og hun kunne slikke fostervandet i sig.
Men selv om hun tydeligvis forsøgte, skete der så igen ikke mere. Jeg fik hjulpet forbenene frem, men jeg tror Aisha var ved at være træt. Ved fælles hjælp fik Aisha og jeg trukket og skubbet et fint sort vædderlam ud! Åh, hvor dejligt!

Så skulle der nusses og slikkes – og den lille kraftkarl havde i hvert fald ikke taget skade af den langvarige optakt, for han begyndte straks at prøve på at komme op at stå.
Tre minutter efter sin fødsel stod han på alle fire ben og begyndte at søge efter mælk. Det er en gut med fremdrift. Efter noget tid ville jeg lige se Aisha bagfra – og her kunne jeg lige skimte et par forklove. Så herligt! Jeg kiggede væk i måske 10 sekunder og … plask, så faldt en lillesøster ned i halmen!

Ih, sikke en dejlig lørdag aften! Det var hyggeligt, at sidde og se på de to små! Og måske var det ikke de sidste i denne omgang, for både Oslo og Hanun gik også uroligt rundt.

Hurraaa – årets første lam

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, var jeg ude ved fårene og fodre og hygge lidt omkring dem. Jeg havde ikke lukket dem ud i morges, fordi vejrudsigten lovede sne og vind fra NØ. Det er ikke noget for nyklippede og nyvaskede får. Så de var glade for at få lidt ekstra hø i maverne!
En stor time senere åbnede jeg for mit Fåre-Cam – julegave fra Carsten- for lige at se!
Og hvad var det! Der var da nogle små sorte ben bagved Page! Det var da ret sjovt, at jeg skulle opdage årets første lam på overvågningskameraet. Selvom det stadig er bedre at være der.
Men jeg fløj ud i stalden og her spankulerede et fint halmfarvet-gråligt vædderlam rundt ved siden af Page. Sikke skønt! Hvilken glæde!
Jeg troede en tid, at der skulle komme en til – men det gjorde der ikke. Èt lækkert lam er bestemt ikke at kimse af – og der er kraft i denne lille karl. Han stod allerede en time gammel og sparkede utålmodigt og frustreret ud med forbenet, fordi mælken var for svær at finde!
Et lille sjovt kuriosum – hvis I scroller 6 indlæg tilbage, så kan I se denne lille gut blive lavet! Og mine beregninger passer stadig ret godt – jeg plejer at regne med 5 måneder minus en uge, når jeg skal prøve at regne ud, hvornår der kommer lam. Det er i morgen!

Juhuuu- det er forår!

Med forårets komme stillede fårene sig i kø til klipning. Især Page her var ivrig. Hendes pels har kløet i lang tid og hun har virkelig glædet sig. Så snart jeg satte klipperen i kontakten og åbnede lågen, spadserede hun ud.
Det går jo “frygteligt” nemt med sådan en lille flok, så allerede efter tre små klippeture var flokken fri for den lange vinteruld. Det var dejligt. Jeg har ikke gjort mig særligt umage med at passe på ulden i vinter – og flere var kløet i stykker, så der er kun lige et par enkelte hamme gemt – til hvis nu jeg eller andre får til til at spinde. Rest-ulden skal være god til at lægge i bunden af kartoffelbedet eller holde rådyrene væk fra blomsterbedet, så sig til, hvis I mangler.
Som I kan høre har kløe været et tema, men efter flere behandlinger mod utøj foreslog min dyrlæge en omgang skælshampoo – så det er næste runde!
Godt, der kun er otte får!

Kamera i stalden

Jeg har fået overvågning i fårehuset – i julegave af min søde mand. Han tænker, at det kan spare mig for en del ture frem og tilbage til stalden i læmmetiden. Tanken er, at jeg kan kigge på min telefon og se om alle har det godt, selvom jeg sidder i sofaen eller bliver liggende i min seng.
Er der mon nogen, der ligner, at de er ved at læmme? Er der brug for hjælp? Er der et lam, der kalder på sin mor osv. Det bliver spændende at prøve.
Vi har fået det sat op og der er oprettet forbindelse til husets internet via antenner og kabler – så det fungerer – og i skrivende stund kan jeg se, fårene stå ude i stalden og nyde deres hø.

Juletræet bliver knusket!

Traditionen tro bliver julen båret ud – i fårefolden! Eller i hvert fald juletræet. Hele flokken så på træet med stor skepsis i forbavsende lang tid i år – men så …..
Knuske, grumske, gumle og gnaske – pludselig kom der skred i sagerne og grankvist efter grankvist blev bidt af og tygget godt igennem.
Herunder har vi vinterens flok på Bjerget: Den unge Mi længst til venstre, efterfulgt af Vigdís, Bunad, Page, Oslo, Hanun (allerbagest), Kuzmina og Aisha længst til højre.