Når jeg linder på døren herhjemme, er gimmerlammene klar! De synes, at det er så lækkert med korn. Så der er en koncert. Men de må nu nøjes med en enkelt fodring dagligt lige som de andre. Når jeg så endelig kommer med spandene, er de klar og gufler løs af kornet.
På denne årstid går der altid lidt tid med fodring af de forskellige flokke. Fårene er delt i tre – drenge, piger og voksne damer – og de er stadig på græs og derfor tager det lidt ekstra tid. Men det er nu ikke galt i år.
Indimellem skal der køres nye forsyninger af korn ud til den 
fjerneste fold. Jeg fylder alle forhåndenværende spande med korn i bagagerummet og triller stille afsted.
Vædderlammene bliver glade for at se mig – eller nok mere for at se spanden med korn.
De kommer susende for at få deres daglige foder. De er så flotte 
og rene, men ofte også temmeligt våde. Det er utroligt, som det regnvejr har kunnet blive ved. Men den kommende uge tegner vist lidt mere tør, og det er dejligt!
Tiden er kommet til at også gimmerlammene skal lidt med på kornvognen. Den første overflod af græs er ovre og de skal også vænnes stille og roligt til foderet, så ikke maverne gør knuder.
De var nu også vældigt interesserede! Gimmerlammene er fuldt lige så nysgerrige og frygtsomme som en flok kvier!
Uha, det var spændende, men uha, 
det var altså også ret farligt, da jeg kom ind med trug og spand! Men det med foderet – det kunne de altså hurtigt vænne sig til!
Jeg fik i foråret jo garvet skind af mange af lammene fra sidste år. De blev så flotte. Og som noget nyt fik jeg skrevet lammenes øremærker i skindet, så jeg ved hvilke skind der er fra hvilket lam – så skindet har “navn”.
En del af skindene er allerede solgt – nogle på bestilling, andre har 
solgt sig selv hen over sommeren. Men jeg har 5 smukke hvide lammeskind til salg endnu – vildt bløde og med de fineste krøller. Det 6. skind er lidt blandet i farven – det synes jeg er sjovt, for det giver spil og spræl i ulden.
Prisen er 1040 kr + moms – altså 1300 kr. Evt. fragt må vi finde 
ud af. Hvis du er interesseret, så skriv til mig på denne mail: faarpaabjerget@gmail.com.
Men ellers bare nyd synet her – jeg synes, de er så smukke!
Sikke dog jeg nyder, at gimmerlammene er kommet op at gå foran huset.
Det er så hyggeligt – og i de første dage kunne jeg rigtigt mærke, hvor meget jeg havde savnet det.
Når man går rundt inde i huset og bare lige løfter blikket – så går lammene lige dér.
Det er da dejligt
Vædderlammene har det fint, men er ved at have spist en del af deres græs og mangler lidt mere. Det er helt normalt på denne tid. Så jeg er begyndt at give dem en lille portion korn hver dag. Også for at vænne maverne til den nye kost.
Den lille kostforandring/tilskud synes de er skønt. De kommer glade løbende og guffer kornet i sig – også som her, når det plaskregner.
Får og gimmerlam har gået længere nede på marken i en tid, men græsset foran huset fik fred til at vokse op igen. Men nu er det langt, saftigt og flot grønt.
Det må lige være guf for pigerne, der skal vokse sig store og flotte, tænkte jeg, og fik flokken drevet herop foran huset. Det vakte stor glæde og begejstring, da gimmerlammene opdagede det grønne græs rundt om hjørnet. Farten blev sat op, et par små bukkespring, og så i løb ca. 10 meter ind på folden, hvorefter hovederne blev sænket – og ikke løftet mede de næste par timer!
Pyt er halt og det har hun været en tid.
Det er ret bekymrende og hverken dyrlægen eller jeg kan finde ud af, hvad der er galt. Hun halter på venstre forben. Dyrlægen mener, at hun må have fået et ordentligt skrub på skulderen af et af de andre får – måske i lidt hierarki-infight. Hun har fået noget smertestillende, det hjalp absolut ingenting, og så skulle vi lige se tiden lidt an.
Men tiden hjælper tilsyneladende ikke på problematikken. Huh ….. det er ikke rart, hvis hun bare ikke kan mere, den søde søde lille Pyt. For bortset fra haltebenet er hun jo det samme søde og glade lille kælefår, som hun plejer at være.
Mine lam har det rigtigt godt. De trives og vokser – og med den her sommer er de jo så renvaskede, så det er en lyst! Pelsene er klare i farverne og krøller er elastiske og fine.
I varme og tørre somre kan pelsene godt blive lidt støvede, og deraf stive og kedelige, men det problem har vi da ihvertfald ikke i år.
Det allerbedste er næsten, at alle lammene er helt fri for mavepine.
Ingen har forspist sig i frisk græs, ingen har orm eller andet mavebøvl, så alle haler og rumper er lige så fine som resten af kroppen. Det er bare dejligt!
Ja, ligesom æblet ikke falder langt fra stammen, så er det heller ikke vanskeligt at se hvor gimmerlammene har lært valnøddefangerkunsten! I forbindelse med lidt omflytning skulle fårene for en kort bemærkning være i Æblehaven. Der var to store fokuspunkter – og desværre var ingen af dem græs. Der kunne gufles valnødder – eller man kunne trække et nummer i ryg-klø-maskinen – det lille halvt væltede egetræ! Blomst trak grenene ned, så både hun og Spurv kunne knuske valnødder. Blishønen var vaks ved egetræet og var ikke sådan at få jaget væk igen!
