Tag-arkiv: Valnødder

Flere valnødderøvere

Ja, ligesom æblet ikke falder langt fra stammen, så er det heller ikke vanskeligt at se hvor gimmerlammene har lært valnøddefangerkunsten! I forbindelse med lidt omflytning skulle fårene for en kort bemærkning være i Æblehaven. Der var to store fokuspunkter – og desværre var ingen af dem græs. Der kunne gufles valnødder – eller man kunne trække et nummer i ryg-klø-maskinen – det lille halvt væltede egetræ! Blomst trak grenene ned, så både hun og Spurv kunne knuske valnødder. Blishønen var vaks ved egetræet og var ikke sådan at få jaget væk igen!