Her er lige et par søstre, der ligner hinanden! Sikke fine! Spurvs to gimmerlam ligner hinanden som to dråber vand.
Moét (tv) og Chandon er et par smukke store gimmerlam. Især Moét har en fantastisk lækker krøllet uld!
To søstre
Skriv et svar
Kategoriarkiv: 2015
Så er der rundstykker
Jeg har fået en pose med gammelt brød og rundstykker med hjem. Det gjorde stor lykke hos både store og små! Her er det Pyt, Ruinart og Reims, der bidder til bollen. Mums!
Endelig – frisk græs
Ja, så gav jeg mig endelig! Fårene har længe plaget og kastet lange øjne efter den anden side af hegnet, hvor græsset unægteligt er grønnere! Jeg har været spændt på, om Enya traditionen tro – en dag tog beslutningen i egen hånd ……. men i år kom jeg altså først!
De blev lukket ud, da jeg kom hjem fra arbejde for nogle dage siden: Det gjorde stor lykke!
Nu nyder hele flokken græsset hver eftermiddag og aften, men kommer på stald om natten med hø ad libitum og så den magre græsmark om formiddagen. På den måde håber jeg, at jeg kan undgå mavepiner og beskidte bagdele.
Dejlig eftermiddag
Det er altså fantastisk – efter en lang dag på job – at kunne trække i den store dragt og så bare sætte sig midt på marken og nusse og klø og blive hevet lidt i håret og gumlet i gummistøvlen! Så kan skuldrene sænke sig og alt det andet kan faktisk rende og oppe!
Frostklar morgen
Flere morgener i denne uge har der set sådan ud på Bjerget – som så mange andre steder! Og det har været så smukt! Klar luft, høj himmel og temmelig koldt! Rimfrost i græsset og på ruderne, is i regnmåleren! Og det er jo altsammen meget godt ….. men det er ikke noget, der rigtigt sætter fut i græsset! Fårene glæder sig meget til at græsset skal blive så højt, at de får lov at komme ud på hele marken, så de drømmer også om lidt vand og noget lune i luften igen! Men smukt er det!
Adræt Oh Land
Oh Land har fundet ud af, at jeg har lavet en lille fodringsstation til lammene i den lille boks foran fodertrugene. Og hun har også fundet ud af, at hun fint kan hoppe igennem. Hun står helt stille og så – vupti – lige igennem tremmerne. Så elegant! Jeg har halvhjertet forsøgt med en tværpind sat fast med strips, men den skubber hun op og så – vupti!
Endnu er der point for initiativet og ingen modforanstaltninger fundet. MØ ville let kunne komme igennem også – meget lettere – men hun har ikke fundet ud af det endnu!
Oh Land ved godt at den er gal, for så snart hun ser mig, så hopper hun tilbage igen.
Sød lille gråskæg
Grand har altså det mest herlige ansigt! Let genkendeligt med de grå aftegninger og sådan lidt gammelfar at se på, men dødcharmerende! Grand er den sorte halvdel af Persilles Grand Cru -vædderlam. Nyd ham lige her!
SÅ kom de sidste lam
Ja, lige så snart jeg fik skrevet om, at vi ventede på de sidste lam ….. så kom de!
Da jeg kom hjem fra arbejde her sidst på eftermiddagen, stod Pyt lige så fint med to nyfødte lam! Et hvidt og et sort vædderlam! Velkommen til Pinot Noir – Pinot og Noir
Det første måltid var nok overstået, da jeg kom hjem, men her får de en god tår og så er det ellers i gang med lidt bukkespring! De ser friske og stærke ud! Sådan, Pyt! Tillykke!
Mens vi venter …. på Pyt
På mange måder synes jeg, at læmme-sæsonen er slut … men jeg mangler altså Pyt!
Fjorten får går rundt og nusser og passer deres lam – og hugger foderet i sig til spisetid!
Pyt tuller bare rundt og bliver tykkere og tykkere! Hold nu op! Men nu har hun da fået yver, så det nærmer sig vel 😉
“Tror du, hun får mere end ét?”, spurgte en kollega i dag! Og det vil jeg så sandelig håbe, for ellers bliver det ikke nemt at få ud!
Men hun har det godt, den “lille” Pyt! Efter et par dage i sidste uge, hvor hun hang lidt med hovedet, er hun igen glad og frisk og futter rundt på marken. Hendes gang er ikke så ubesværet, som den er på andre tider af året. Man kan nærmest sige, at hun vralter ….. men sådan er det jo!
Alle lam er imødeset med spænding og forventning – men Pyt er jo særlig, og dermed også hendes lam. Vi glæder os her på Bjerget!
Dagens fødselar
Enya har fødselsdag! Hip hip hurra! Mit ældste får fylder 9 år i dag.
Hun er eneste datter af Rose, som var et gotlænder-gimmer jeg købte af min mands kusine i julen 2004. Hun var et dejligt får, der desværre ikke blev særligt gammel!
Den eneste gimmer hun nåede at få, havde jeg heldigvis beholdt! Enya! En skøn dame.
Enya er opkaldt efter hovedpersonen i Josefine Ottesens børnebog “Troldtøs”. Hun har alle dage været helt sin egen – masser af personlighed! Hun elsker at få klippet ulden af, vil så gerne kløes, (når det passer hende, men ellers slet ikke,) og har de mest velopdragne lam i hele flokken!
Enya er bare sej! Herover ligger hun og nyder solen med sit lam fra i år, Anjou. Tillykke!