Kategoriarkiv: 2014

Tre flotte barnevognstæpper

IMG_3725I dag kom min dejlige svigermor på besøg og med sig havde hun det tredie barnevognstæppe! Så er de klar 😉
De er lavet af mit uldgarn i de tre forskellige farver garn jeg har haft! De er bare flotte!
Det hvide uldgarn ændrer sig ikke meget. Det farvede garn får derimod forskellig farve hver gang, alt efter hvilke får jeg har med hvilke farver uld! Tusind tak, søde Mille!

Status :D

IMG_3526 - KopiHer på månedsdagen for det første lam, må vist være tid til en statusrapport.
Jeg havde 14 får, og ikke et eneste var uden lam i maven. Det er jo ret flot. Også point til vædderen.
Og i løbet af 3 uger er de 14 blevet  til 39! 25 levedygtige og flotte lam i IMG_3572alle størrelser. Ét enkelt var dødfødt og det var super ærgerligt, men vi kan jo ikke undgå, at det går galt ind imellem.
Så faktisk er det 13 får, der passer de 25 lam. De har også travlt – og der skal noget foder igennem.
Jeg havde faktisk ikke turde håbe på så mange, fordi de fire unge IMG_3580førstegangsfødende ikke nødvendigvis ville få mere end ét lam. Men de fik to lam alle sammen og klarede læmningerne så flot.
Hvor de unge har imponeret, er det mere de lidt ældre, der har “snydt”, hvis man kan sige sådan. At både Gauda, Persille og Blomst skulle nøjes med et lam, havde jeg ikke forestillet mig – og det fik jo også store IMG_3613konsekvenser for Persille. Jeg tror stadig, hun er deprimeret, den stakkel.
Vædderen har sørget for gode befrugtninger, men måske har han også haft anlæg for bøjede forben i sit dna. Jeg har ikke før haft så ens læmningsproblemer – og plejer ikke at skulle hjælpe andet end IMG_3575en enkelt! Persilles, Sylfidens og Blomsts lam lå lige på samme måde med klovene ved siden af hovedet og ikke med strakte forben. Men jeg var der heldigvis i tide de to af gangene.
Alt i alt kan jeg ikke være andet end tilfreds med læmme-sæsonen. Jeg synes, “vi” har klaret det godt – fårene og jeg.
Det er dejligt!

Når sulten er stor ….

IMG_3358Myses lam MØ og Medina trives og har det godt. De vokser godt – og det er ikke uden grund. De spiser godt og ofte – og MØ her lader sig ikke slå ud af, at mor Myse lige skal have et velfortjent hvil.
MØ er et af de gimmerlam jeg overvejer at beholde. Det kommer an på hendes uld. Hvis den bliver lige så lækker og blød som Myses, er det absolut en mulighed!
IMG_3466

Gren-guf

IMG_3550Mand og søn har tyndet ud i hegnet for udgåede og delvis væltede træer. Kviste og grene endte inde i folden, til stor begejstring for hele flokken. Da først motorsaven tav, varede det ikke længe før næsten hele flokken stod og spiste nye skud og knopper! Guf!

Herunder er det Pyt og DAD.

IMG_3557IMG_3560

Sylfidens lam

I den linde strøm af lam, der kom i sidste uge, nåede jeg ikke at lave en ordentlig præsentation af Sylfidens lam. Og det er faktisk synd, for de er skønne!
Jeg har nok lidt et særligt forhold til dem, da jeg var medhjælper ved læmningen en sen nattetime.
Det er to gimmerlam, med Sylfidens IMG_3190spinkle fine træk. Meget smukke. I sær hende, der står op her, kan jeg slet ikke stå for. Hun er lys karamelfarvet og …..ja, jeg smelter bare! Det er spændende om farven holder eller blegner med tiden 😉
Hun hedder Oh Land og hendes søster, der bestemt også er meget sød, hedder Quadron! Men se lige her ……..
IMG_3250

Så kom de sidste lam … for i år :)

IMG_3524Som rosinen i pølseenden har Blishønen lige lukket læmningssæsonen 2014!
Jeg har netop lige været ude for at give alle de sultne ammende mødre en tot hø – og hvad finder jeg: To små vædderlam for fødderne af Blishønen!
De er altså nogle fantastiske små unge får – de fire gimmerlam fra sidste år.
De har selv klaret alt uden min indblanding – ja, faktisk uden at jeg har opdaget, at noget var nært forestående.
De to små nyfødte ser fine ud. De er så de sidste to – det minder lidt om “De eneste to”  – og derfor kommer de til at hedde Kvamm og Sommer! Velkommen til!

Cubas lam

Det gik lidt stærkt nogle dage – og jeg fik slet ikke præsenteret Cubas lam 😉
Hun fik to lam en travl nat i sidste uge – en vædder og en gimmer – og er som altid en virkelig super mor for dem. De var i god fødestørrelse, men vokser hurtigt og er allerede nu ret så kornfede over ryggen!
Det er desværre ikke lam, jeg kommer meget i berøring med, for Cuba lærer dem, at jeg er en farlig én. Men de er meget søde! De er navngivet Billy (Joel) og Lily (Allen). Det er godt nok ikke meget vi hører af deres musik, men en af Sørens kammeraters fødselsdagsønske! Så værsgo, Nanna. Billy er ham med det brune hoved, Lily den mere hvide.
IMG_3193IMG_3387

Et Blomsterbarn

IMG_3487Efter aftensmaden var jeg lige ude og holde øje – og det var bare super godt.
Igen var der et lam, der ikke havde strakt forbenene ud. Nu er jeg ved at være i skarp træning og i løbet af nul komma dut havde Blomst og jeg fået et stor flot gimmerlam bragt til verden.
Hun ser ud til at have det godt og vejer 5 kg. Det er godt skuldret af Blomst, der selv er så klein!
Tillykke Blomst – jeg tror, hun skal hedde Fallulah!

Magi på marken

Da jeg kom hjem i dag trak jeg i den store dragt, og gik ud for at se om alt var som det skulle være – og for at lægge noget hø ud på marken. Så ville jeg sætte mig et sted i læ og nyde synet!
Det blev nu til at jeg lagde en gammel madras ud i solen på græsset og lagde mig der med en pude under hovedet. Alt åndede fred og idyl – og jeg skulle så se på får og lam. Jeg tror jeg kom til at tælle dem – for jeg gik ud som et lys. Og vågnede 30 min senere ved en spæd lille lyd.
Midt ude på marken, 15 meter væk og lige midt i mit synsfelt, stod Terne og slikkede to vædderlam, hun lige havde født! Det kunne selvfølgelig have været sjovt at have været vågen – men det her var også ret magisk – og når hun nu klarede det så fint, er der jo ingen grund til andet end at være glad og tilfreds! Fantastisk 🙂
Billederne her er fra det første kvarter. Det er ikke let at holde styr på fire ben på samme tid, men endelig finder man da frem til patten!
IMG_3421IMG_3426IMG_3420

 

IMG_3443 bIMG_3444IMG_3462

 

 

 

*

På billedet her er lammene et par timer gamle. Smuk dag og smukt sted at blive født 🙂

IMG_3472