Når det klør, så må man klø igen!
Også selvom det er sådan et bøvlet sted som i nakken!
Billy Joel her bruger en anden teknik end Kardemomme. Han er nok også en smule mere adræt!
Kategoriarkiv: Lam
To, som elsker hinanden
Krumspring og spilopper
En gang eller to om dagen tager lammene en ordentlig tur! De løber, laver tricks, leger pjatter og springer rundt! De elsker at lege op og ned ad de to jordbunker, vi har liggende
i folden – og derfor er de blevet liggende! Herover er det Johnny Madsen!

Men det er ikke let at fange alle deres krumspring og spilopper. Der er fuld fart på og man skal være hurtig på aftrækkeren.
90 % af billederne – mindst – bliver uskarpe, men prøv lige at nyd de her forholdsvis vellykkede skud! Man kan næsten høre dem grine og råbe “Se, hvad jeg kan”
Pigerne kan skam også. Her er det Ane Trolle
Klumben – den lille flaskedreng
Kardemomme har jo som det eneste får fået tre lam i år. De klarede sig alle tre, har det godt – og det er jo herligt! Men hun var fra begyndelsen ikke vild med vædderlammet. Måske har Blomst forstyrret det hele ved at begynde at slikke dem, mens Kardemomme fødte, måske er det bare sådan det er med den Kardemomme. Pigerne Madonna og Rihanna får gerne, men ikke Klumben!
Jeg brugte de første mange dage af hans liv på at slås med Kardemomme, for at han også skulle nyde modermælken, men har måtte give op!
Klumben er nu et flaskelam. Med de glæder og bøvl det nu giver! Han er jo ihvertfald ikke svær at komme i nærheden af.
Han følger mig gerne i hælene som en lille hund, men har heldigvis fået lært, at stødtråden altså slår til, så han bliver i folden.
To eller tre gange i døgnet får han en halv liter sødmælk med fløde. Den suger han i sig på under to minutter!! (Prøv selv, om du kan slå den ;))
Efterhånden er han ret god til små cirkusnumre, for at nå op til flasken. Sød lille gut!

Status :D
Her på månedsdagen for det første lam, må vist være tid til en statusrapport.
Jeg havde 14 får, og ikke et eneste var uden lam i maven. Det er jo ret flot. Også point til vædderen.
Og i løbet af 3 uger er de 14 blevet til 39! 25 levedygtige og flotte lam i
alle størrelser. Ét enkelt var dødfødt og det var super ærgerligt, men vi kan jo ikke undgå, at det går galt ind imellem.
Så faktisk er det 13 får, der passer de 25 lam. De har også travlt – og der skal noget foder igennem.
Jeg havde faktisk ikke turde håbe på så mange, fordi de fire unge
førstegangsfødende ikke nødvendigvis ville få mere end ét lam. Men de fik to lam alle sammen og klarede læmningerne så flot.
Hvor de unge har imponeret, er det mere de lidt ældre, der har “snydt”, hvis man kan sige sådan. At både Gauda, Persille og Blomst skulle nøjes med et lam, havde jeg ikke forestillet mig – og det fik jo også store
konsekvenser for Persille. Jeg tror stadig, hun er deprimeret, den stakkel.
Vædderen har sørget for gode befrugtninger, men måske har han også haft anlæg for bøjede forben i sit dna. Jeg har ikke før haft så ens læmningsproblemer – og plejer ikke at skulle hjælpe andet end
en enkelt! Persilles, Sylfidens og Blomsts lam lå lige på samme måde med klovene ved siden af hovedet og ikke med strakte forben. Men jeg var der heldigvis i tide de to af gangene.
Alt i alt kan jeg ikke være andet end tilfreds med læmme-sæsonen. Jeg synes, “vi” har klaret det godt – fårene og jeg.
Det er dejligt!
Tid til en lur?
Når sulten er stor ….
Myses lam MØ og Medina trives og har det godt. De vokser godt – og det er ikke uden grund. De spiser godt og ofte – og MØ her lader sig ikke slå ud af, at mor Myse lige skal have et velfortjent hvil.
MØ er et af de gimmerlam jeg overvejer at beholde. Det kommer an på hendes uld. Hvis den bliver lige så lækker og blød som Myses, er det absolut en mulighed!

Sylfidens lam
I den linde strøm af lam, der kom i sidste uge, nåede jeg ikke at lave en ordentlig præsentation af Sylfidens lam. Og det er faktisk synd, for de er skønne!
Jeg har nok lidt et særligt forhold til dem, da jeg var medhjælper ved læmningen en sen nattetime.
Det er to gimmerlam, med Sylfidens
spinkle fine træk. Meget smukke. I sær hende, der står op her, kan jeg slet ikke stå for. Hun er lys karamelfarvet og …..ja, jeg smelter bare! Det er spændende om farven holder eller blegner med tiden 😉
Hun hedder Oh Land og hendes søster, der bestemt også er meget sød, hedder Quadron! Men se lige her ……..

Så kom de sidste lam … for i år :)
Som rosinen i pølseenden har Blishønen lige lukket læmningssæsonen 2014!
Jeg har netop lige været ude for at give alle de sultne ammende mødre en tot hø – og hvad finder jeg: To små vædderlam for fødderne af Blishønen!
De er altså nogle fantastiske små unge får – de fire gimmerlam fra sidste år.
De har selv klaret alt uden min indblanding – ja, faktisk uden at jeg har opdaget, at noget var nært forestående.
De to små nyfødte ser fine ud. De er så de sidste to – det minder lidt om “De eneste to” – og derfor kommer de til at hedde Kvamm og Sommer! Velkommen til!
Cubas lam
Det gik lidt stærkt nogle dage – og jeg fik slet ikke præsenteret Cubas lam 😉
Hun fik to lam en travl nat i sidste uge – en vædder og en gimmer – og er som altid en virkelig super mor for dem. De var i god fødestørrelse, men vokser hurtigt og er allerede nu ret så kornfede over ryggen!
Det er desværre ikke lam, jeg kommer meget i berøring med, for Cuba lærer dem, at jeg er en farlig én. Men de er meget søde! De er navngivet Billy (Joel) og Lily (Allen). Det er godt nok ikke meget vi hører af deres musik, men en af Sørens kammeraters fødselsdagsønske! Så værsgo, Nanna. Billy er ham med det brune hoved, Lily den mere hvide.













