Tag-arkiv: Farvel

Farvel til Quito

Quito har længe været under lup. Det var et sats fra begyndelsen, men af dynastiske grunde beholdt jeg hende. Hun var et lidt uroligt væsen og hvor jeg satsede på, at hun skulle blive mere rolig med alderen, er det nærmest gået omvendt. Hun ville gerne snuse og komme tæt på, når jeg stod på den anden side af forværket i stalden, men i det øjeblik jeg kom ind blandt fårene ….. paniiik!
Jeg har derudover længe været i tvivl om, hvorvidt Quito var med lam. Da jeg klippede hende for et par uger siden stod det klart, at det var hun ikke. Det var hun heller ikke sidste år. Som 1-årig er man undskyldt her på Bjerget, men ikke som 2-årig!
At hun også i højere grad fløj rundt i luften end stod på jorden, da jeg skulle klippe hende, hjalp heller ikke på pointtavlen. Jeg opgav faktisk at klippe hende. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før. Når får og lam var ude på marken og jeg kom derud, fór hun hen til flokken af lam og hidsede dem op til at skulle blive bange og løb væk fra mig. DET var dråben. 
Jeg fik lavet en aftale med slagteren og Quito er kørt afsted til de evige græsmarker.
Jeg håber, hun kan få det lidt mere fredeligt der. Hun har jo ellers udset til at skulle videreføre slægten fra mit allerførste får, Sofie, men sådan blev det altså ikke.

Farvel til fire kære får

Skriv et svar

Det var en lidt hård stund, da slagtebilen kom, for fire af mine kære gamle får skulle med i år. Jeg synes det rev lidt mere end vanligt!

Det har længe været besluttet, at Anab var nødt til at rejse, for hendes ene side af yveret er ødelagt og hun havde kun mælk i en enkelt pat i år. Det gå ikke at avle videre på. Anab er ikke så gammel og det er så ærgerligt. Hun bliver den sidste af sin slægt på Bjerget. Anabs mor blev heller ikke gammel pga. yverskade.

Helsøstrene Terne og Blishøne (th) er på mange måder helt specielle. De er firlinger efter Pyt – og Blis er mit jubilæumsfår nr. 100. De har slægtet deres mor og har fået mange lam og fik jo altså 7 tilsammen i år. Men de er begge to ved at være gamle og slidt og har lidt småskavanker – og derfor siger de farvel nu med værdigheden i behold, inden skavankerne tager kræfter og lederskabet fra dem.

Spurv havde jeg ellers håbet kunne blive et år mere, men hun fik ikke lam i år og har gået og hængt med hovedet i løbet af sommeren og virket lidt træt og modløs. Jeg har heldigvis hendes gode gener i fåreflokken stadig, men jeg kommer til at savne hendes milde væsen.