Tag-arkiv: Anjou

Sommer

IMG_0476Uh, hvor er det er dejligt, at sommeren nu endelig er over os. Man kan rigtigt ligge og dase og nyde solens stråler, der varmer langt ind i kroppen – lige ind til det altså bliver for varmt og man kan trække ind i skyggen af et træ! Her er det Enya, der tager en ordentlig skraber – med Anjou i umiddelbar nærhed.

God sommer!

Dagens fødselar

IMG_9356Enya har fødselsdag! Hip hip hurra! Mit ældste får fylder 9 år i dag.

Hun er eneste datter af Rose, som var et gotlænder-gimmer jeg købte af min mands kusine i julen 2004. Hun var et dejligt får, der desværre ikke blev særligt gammel!
Den eneste gimmer hun nåede at få, havde jeg heldigvis beholdt! Enya! En skøn dame.

Enya er opkaldt efter hovedpersonen i Josefine Ottesens børnebog “Troldtøs”. Hun har alle dage været helt sin egen – masser af personlighed! Hun elsker at få klippet ulden af, vil gerne kløes, (når det passer hende, men ellers slet ikke,) og har de mest velopdragne lam i hele flokken!

Enya er bare  sej! Herover ligger hun og nyder solen med sit lam fra i år, Anjou. Tillykke!

Så kom Anjou

IMG_9334Tirsdag morgen stod Enya klar med et stort flot gimmerlam!! Jubii! Det havde jeg sådan ønsket mig! Jeg troede egentlig, at hun skulle have flere lam, for hun var så tyk. Men det er hende vel undt! Lammet er rimeligt stort og bare godt tilpas. Sort med hvide aftegninger i hovedet, hvide ører og halespids! Ret sød!
Ophavsmanden til årets navnetema IMG_9336har efterlyst en “Anjou”, for han synes, at det er sådan et fint navn! Jeg gav ham ret – og fortalte, at det også præcis er derfor, at jeg har holdt det lidt tilbage! Jeg har gemt det til hvis der kom et lam, der kunne være kandidat til at blive her på Bjerget! Og da jeg først havde konstateret, at Enya havde fået et gimmerlam, var jeg ikke et øjeblik i tvivl! Her er Anjou!