Tirsdag morgen stod Enya klar med et stort flot gimmerlam!! Jubii! Det havde jeg sådan ønsket mig! Jeg troede egentlig, at hun skulle have flere lam, for hun var så tyk. Men det er hende vel undt! Lammet er rimeligt stort og bare godt tilpas. Sort med hvide aftegninger i hovedet, hvide ører og halespids! Ret sød!
Ophavsmanden til årets navnetema har efterlyst en “Anjou”, for han synes, at det er sådan et fint navn! Jeg gav ham ret – og fortalte, at det også præcis er derfor, at jeg har holdt det lidt tilbage! Jeg har gemt det til hvis der kom et lam, der kunne være kandidat til at blive her på Bjerget! Og da jeg først havde konstateret, at Enya havde fået et gimmerlam, var jeg ikke et øjeblik i tvivl! Her er Anjou!
Så kom Anjou
Skriv et svar