Min skønne svigerinde, der bor i Sverige, havde dette herlige stykke tekstil med til mig i dag, da næsten hele hele familien Bruun var samlet til juletræf hos os!
Min store søn mener ikke, at jeg har plads til mere fåre-merchandise! Men jeg tror nu det går 😉
Det er vildt på Bjerget i dag! Sneen bliver pisket rundt af en strid vind. Snedriver hober sig op og selvom stalddøren er lukket drysser der et lille fint lag fygesne med over det hele.
Men fårene har det varmt og godt i læ, med hø og lune overfrakker på.
Dette fine honninghjerte fik jeg i fredags af en kollega, der holder meget af lammekød! Med så begejstrede kunder er det jo let at være mig 😉
Tusind tak 😀
Mums! Så er de gode fårespegepølser hentet ved Gelstedslagteren!
De er lavet af kødet fra Turid, Tågehornet og Safran, der blev slagtet samtidig med lammene i efteråret.
Næsten alt fedt er skåret af, kødet er krydret godt med salt, peber og hvidløg – og så har pølserne fået en omgang røg! Uhm.
De er faste og kødfulde – og som en kollega sagde, med overraskelse i stemmen:
“Det smager jo slet ikke af får – det smager af mer´”
Så er vædderen rejst af igen! Denne gang til de evige græsmarker!
Det er jeg faktisk svært glad for! Vores forhold blev aldrig rigtigt det sammen igen efter at det kom for en dag, hvad han havde bragt med sig.
Men før det var jeg jo faktisk godt tilfreds. Han var effektiv og har tilsyneladende kun haft behov for en enkelt brunst fra hvert får til at fuldføre den opgave, han var her for.
Jeg håber, at jeg bliver ham mildere stemt igen til foråret, når små hvide, brune – og måske lysebrune – lam hopper rundt på marken 😀
Ahhhh, min søde mor har strikket denne flotte kjole eller spencer til mig. Hun sendte et billede af en opskrift og spurgte, om hun ikke skulle strikke den til mig – i mit eget uldgarn.
Uhm, jo tak da 🙂
Dejlig kjole – og meget dejlig mor!
Opskrift følger senere 😉
Det var vidst ikke det mest positive indlæg, jeg lavede sidst. Jeg var godt nok også noget ærgerlig og gal i skralden.
Men heldigvis er det sådan, at udbruddet af orf-virus i stalden ikke er blevet værre. Persille, der var hårdest angrebet, er i bedring og de andre får vist ikke lige så mange sår og skorper.
Til gengæld er jeg også blevet smittet og går nu rundt med en finger med en underlig byld på – lægen har lagt forbinding over og jeg skal forsøge at holde den i rimelig ro i 3-6 uger.
Det er lidt kikset at have en fåresygdom! Men den smitter heldigvis ikke til andre mennesker – så vidt man ved 😉
Stakkels Persille
For en stor uges tid siden lagde jeg mærke til noget, der lignede vorter ved et par af fårenes mundvige. Men siden da er det bare blevet værre. Det var ikke vorter, men sårskorper og der blev flere og flere!
I går havde jeg så dyrlæge. Hun så godt på sårene og kunne fortælle mig, at der er tale om et udbrud af orf-virus.
På nettet lyder dyrlæge Ove Stengaards beskrivelse sådan: Orf eller læbeskurv hos får er en hudlidelse, der forårsages af et virus. Der opstår vesikler og pustler omkring munden, især i læberanden. Senere breder sårene sig ud på mulen og næseborene. Pustlerne tørrer ind og danner tykke skorper, der er fastsiddende. Løsnes disse, ses en rå blødende hud nedenunder. Se mere på: http://www.gotlamarkiv.dk/information/faglige_artikler/orf.htm
Den er desværre kommet med vædderen. For f…. da også! Vædderen er rask, men må være smittebærer – og det passer desværre alt for godt med en inkubationstid på 2-3 uger og så et begyndende udbrud! Jeg har snakket med vædderejeren i dag, og han blev godt nok meget ked af det. Han var ikke klar over, at den var bærer og den bliver kørt direkte til slagteren herfra. Men skaden er jo sket her i mit lille “næsten” lukkede system.
Selvom fårene bliver raske og immune overfor smitte, kan smitten ligge meget længe i små stumper sårskorpe og så angribe lammene, når de kommer til foråret. Ja, det kan såmænd også smitte mig!!
Jeg skal godt nok igen være glad for min stald, der ikke har en masse gammelt træ, hvor smitten kan gemme sig. Forværk og krybber m.m. skal igennem en ordentlig omgang desinfektion, når først fårene er raske.
Men når alt kommer til alt – jeg må jo glæde mig over, at det ikke er en virkelig alvorlig lidelse, hvor fårene kaster lammene, eller hele besætningen skal aflives.
Så er vandtruget blevet skrubbet, spulet og rengjort, så det er fri for nedfaldsblade og gamle græstotter 🙂
Nu står det fuld af tindrende frisk og koldt vand – og jeg har bagefter fået lukket af for vandet, så det ikke kan fryse i rørene.
Da vi byggede stalden, hørte jeg for sent om en smart vandhane, som sådan set lukker for vandet nede i jorden, hver gang man lukker for hanen. Det lyder dælme god nok smart 😉
Det gamle system med hengemte jernstænger ned i jorden, der skal vrides en tur, – ja, det virker jo da stadig! Men smart? – Det er det dælme ikke 😉
