Så er vædderen rejst af igen! Denne gang til de evige græsmarker!
Det er jeg faktisk svært glad for! Vores forhold blev aldrig rigtigt det sammen igen efter at det kom for en dag, hvad han havde bragt med sig.
Men før det var jeg jo faktisk godt tilfreds. Han var effektiv og har tilsyneladende kun haft behov for en enkelt brunst fra hvert får til at fuldføre den opgave, han var her for.
Jeg håber, at jeg bliver ham mildere stemt igen til foråret, når små hvide, brune – og måske lysebrune – lam hopper rundt på marken 😀