Page er det sidste får, der mangler at læmme. Fredag gik jeg vanen tro og holdt øje med staldkameraet, når jeg var inde i huset og ikke ude at fodre og kigge. Page gik rundt på marken – ingen Page i stalden! Alt åndende fred!
Da jeg så kom ud med sutteflasker til de to flaskelam ved 17tiden, stod Page ude på marken og slikkede tre små nyfødte lam! Ih, du milde!
Huh, lammene var kolde af at ligge og stå ude i den stride blæst! Især det lillebitte og nok sidstfødte, hvide lam var meget forkommen. Vi fik lammene båret ind i stalden og Page kom med – lokket af lammenes brægen. Jeg fik gnubbet lidt varme ind i det hvide lam og lod så Page nusse og slikke for resten. De tre lam – et rimeligt stort vædderlam og to meget små gimmerlam var alle friske og absolut livsduelige, da de først havde fået varmen! Uh, hvor dejligt! Alt var fryd og gammen og jeg var glad!
Ja, alt så såre godt ud og virkede harmonisk! Men så gjorde jeg (måske??) den fejl ikke at skærme Page og hendes lam, da resten af flokken senere kom ind til aftensmad og natlogi. De plejer jo alle at gå sammen og kun hvis der har været ekstraordinære omstændigheder sætter jeg et får for sig selv. Nu gik de delt i to grupper – de store lam og mødre i den ene halvdel og de små i den anden.
Jeg ved jo ikke, om det havde hjulpet, hvis jeg havde bygget en boks og sat Page og de tre nye lam der for sig selv. I hvert fald var Page helt ude af flippen, da jeg kom ud for at give nat-flasker til flaskelammene og fnøs af alle, der nærmede sig – inklusive sine egne lam og mig. Hun var fuldstændigt rundt på gulvet. Jeg fik hurtigt banket et aflukke sammen og fik Page og lammene derind, sammen med foderspand, vand og hø til at berolige den opkørte mor. Hun faldt lidt til ro og begyndte efterhånden at opføre sig som en nybagt mor over for de to små piger – men det store vædderlam var fuldstændig udelukket fra hendes sfære. Hun fnøs og stampede, og stangede ham hårdhændet væk. Åh nej ….. Det gode er, at han er sød og skøn og en kraftkarl – det knap så gode er, at han skal have mad ret ofte …… af mig!