I går, da jeg var ude på marken med kameraet, kom Pyt og skulle mose sig helt ind på mig og kløs og nusses. Det var kropumuligt at få hende på en rimelig fotoafstand! Så tænkte jeg, at vi jo kunne lave os en “selfie”. Men det kan altså ikke anbefales med et spejlrefleks-kamera og et uroligt får! Resultaterne er ynkelige! En anden gang må jeg vist huske telefonen!
Jeg har været i gang med at rydde op!
Her fandt jeg det sidste uld fra forårets klipning, som ikke kom med i den portion, der blev sendt til Hjelholt. Jeg hader bare at smide uld på fyldpladsen, men jeg får heller ikke brugt det hele selv. Så alternativet var at prøve at sælge det på dba. Det gik strygende og for et par dage siden blev alle fire sække hentet og er nu godt i gang med at blive til håndspundet garn.
“25 kr, pr. sæk”, sagde yngstesønnen. “Er du da vanvittig? Så forstår jeg bedre, at så mange har kontaktet dig”. Mine børn mener ikke, at prissætning er min stærkeste side. Men jeg kom af med ulden. Nu fylder den ikke mere, så jeg er glad.
Fårene har fået gnavet deres stykke mark helt ned og det eneste, der var tilbage var tørre, visne strå, tidsler og andet ukrudt, som de ikke ville spise. Det så træls ud her lige foran huset, så da græsslåmaskinen var færdig på de vante områder, lånte jeg maskineriet og gav mig til at slå på folden! Det er et ordentligt stykke, men vejret kunne der ikke klages over og egentlig var det skønt bare at sidde der i en stor times tid og ikke skulle andet end at køre rundt. Tankerne kunne få frit løb – og så blev det så flot! Jeg nyder det!
Nu kan der fint falde en byge over marken, så er den snart fint grøn og frodig igen 🙂
Her i sommervarmen er koldt vand og skygge i høj kurs – også hos lammene! Men de ser nu ud til at nyde det gode vejr og stortrives! Det er så skønt!
De går stadig nede i enden af marken og vandet skal bæres med håndkraft – så det er skønt med forstærkning ind i mellem 🙂
Det gør helt ondt i hjertet at se Persille denne sommer. Hun er bare ked af det. Jeg tror simpelthen, at hun røg direkte ned i en slags fødselsdepression og slet ikke kan komme sig over, at hendes lam døde. Hun plejer at være et glad og aktivt får, der er frisk på en løbetur i aftensolen og gerne kommer hen og snakker, men nu ligger hun bare i græsset dagen lang.
Når jeg har flyttet flokken fra mark til mark, har jeg flere gange skulle flytte hende særskilt bagefter, fordi hun simpelthen ikke kommer med resten af flokken. Det er trist.
Det eneste der trøster mig er, at hun fysisk ser ud til at have det godt. Hun er ikke tynd, så hun græsser altså ind imellem og hun ser ok ud! Bare ikke glad.
Det er skønt at gå ned på marken og se til lammene! De ser ud til at stortrives! De vokser godt allesammen og deres pels er ren og fin. DET er herligt!
De har taget fravænningen meget cool og bare spist videre af det høje græs! Det har de endnu ikke fået sig tygget igennem! De kan næsten lege gemme i det.
Øverst er det den søde halvdel af Sweetheart – og ja, det er kameraet, der står på skrå og ikke Sweet 😉
Det er let at gøre sig populær ved 14 halvsultne får med slunkne maver 😉
Efter nogle dage med megen brægen, har fred og ro igen holdt sit indtog på Bjerget!
Fårene har faktisk været dem, der har larmet mest – og man kan måske godt forstå dem. For ud over med ét slag at miste deres lam, har de også gået rundt med spændte yvere og ømme patter. Der er ikke rigtigt noget, der hedder fravænning, når sådan en flok skal deles! Men nu har alle vænnet sig til den nye situation og mælkeproduktionen er ved at være stoppet! Det eneste der er at klage over er, at marken er ved at være meget gnavet ned. Dette er helt bevidst, for fårene skal på smalkost for at slå mælkeproduktionen hurtigt ned. Men fårene ved ikke, at det er til deres eget bedste – de synes bare, at det er træls 🙂
Den (forhåbentligt) mest hjerteskærende dag i “fåre-årets” kalender er den dag, hvor får og lam skal skilles. Det blev i dag! Det er aldrig sjovt, og det ville da være meget nemmere at lade være – lige nu ihvertfald. Men problemet er, at vædderlammene er ved at være så gamle, at de bliver kønsmodne – og at fårene så småt kan begynde at komme i brunst! Så for ikke at få lam i utide, så skal de skilles ad. Jeg håber, det er tids nok!
Her øverst er det sidste billede af hele flokken samlet! Næsten, ihvertfald – for jeg kan kun tælle til 37 – og der er 39! Det er ikke længere helt at let at se, hvem der er lam og hvem der er får!
Delingen af flokken foregår sådan, at jeg får hele flokken ind i stalden. Så binder jeg fårene eller lukker dem ud i forrummet. Når der er styr på damerne, åbner jeg porten igen og får alle lammene ud på marken igen.
Så langt så godt! Men Gærdesmutte kunne slet ikke bære det 
adskillelsen og sprang igennem forværket og løb med lammene ud. En pose med brød gjorde da heldigvis, at jeg forholdsvis let fik fat i hende igen.
Mand og søn kom ud og hjalp med at drive lammene ned til den nederste del af folden. Det er til tider meget lettere sagt end gjort, for de løber hid og did og reagerer på mødrenes kalden inde fra stalden. Men til sidst fik vi dem drevet afsted og lukket tre sektioner hegn imellem, så de to flokke forhåbentligt ikke bliver 
blandet sammen igen – selv ikke, hvis der sker udbrud!
Fårene blev lukket ud af fårehuset igen oppe på den anden side af de tre hegn. De stod lidt og brægede og kiggede langt efter lammene, men efter et par minutter trak græsset alligevel mere og stilheden lagde sig over Bjerget.
Fårene ved jo ikke, at dagen kommer, men det gør vi andre – og vi ser aldrig frem til den. Det giver altså en hel del ballade og et højt lydniveau at skille 14 får fra deres 25 lam!
Den første nat er svær at komme igennem – der giver det ikke meget uafbrudt søvn. Men så hjælper det igen!
