Tag-arkiv: adskillelse

Fårene skilles fra bukkene!

IMG_5580

Den (forhåbentligt) mest hjerteskærende dag i “fåre-årets” kalender er den dag, hvor får og lam skal skilles. Det blev i dag! Det er aldrig sjovt, og det ville da være meget nemmere at lade være – lige nu ihvertfald. Men problemet er, at vædderlammene er ved at være så gamle, at de bliver kønsmodne – og at fårene så småt kan begynde at komme i brunst! Så for ikke at få lam i utide, så skal de skilles ad. Jeg håber, det er tids nok!
Her øverst er det sidste billede af hele flokken samlet! Næsten, ihvertfald – for jeg kan kun tælle til 37 – og der er 39! Det er ikke længere helt at let at se, hvem der er lam og hvem der er får!
IMG_5581Delingen af flokken foregår sådan, at jeg får hele flokken ind i stalden. Så binder jeg fårene eller lukker dem ud i forrummet. Når der er styr på damerne, åbner jeg porten igen og får alle lammene ud på marken igen.
Så langt så godt! Men Gærdesmutte kunne slet ikke bære det IMG_5582adskillelsen og sprang igennem forværket og løb med lammene ud. En pose med brød gjorde da heldigvis, at jeg forholdsvis let fik fat i hende igen.

IMG_5612
Mand og søn kom ud og hjalp med at drive lammene ned til den nederste del af folden. Det er til tider meget lettere sagt end gjort, for de løber hid og did og reagerer på mødrenes kalden inde fra stalden. Men til sidst fik vi dem drevet afsted og lukket tre sektioner hegn imellem, så de to flokke forhåbentligt ikke bliver IMG_5632blandet sammen igen – selv ikke, hvis der sker udbrud!
Fårene blev lukket ud af fårehuset igen oppe på den anden side af de tre hegn. De stod lidt og brægede og kiggede langt efter lammene, men efter et par minutter trak græsset alligevel mere og stilheden lagde sig over Bjerget.
IMG_5634Fårene ved jo ikke, at dagen kommer, men det gør vi andre – og vi ser aldrig frem til den. Det giver altså en hel del ballade og et højt lydniveau at skille 14 får fra deres 25 lam!
Den første nat er svær at komme igennem – der giver det ikke meget uafbrudt søvn. Men så hjælper det igen!

IMG_5587IMG_5604IMG_5591