Får på Bjerget har fået en lille gæst: Det lam, som Kuzmina ikke ville tage sig af i foråret, og var så heldig at komme jo i kærlig pleje hos en familie i nærheden. Hun er nu vokset op til et stort og fint gimmerlam. Det er imponerende, at man faktisk slet ikke kan se forskel på hende og hendes søskende i størrelsen.
Grunden til at hun er kommet på et lille ophold her, er at hun har meget lidt respekt for hegnet hjemme og har vænnet sig til at hoppe lige igennem trådene. Det er de – meget forståeligt – ret trætte af. Nu prøver vi om det kan hjælpe lidt med et afbræk, et ophold her med artsfæller – og så bliver hun leveret nyklippet retur. Så kan strømmen måske også bedre mærkes.

Ind til nu er hun blevet ind i indhegningen! Så langt så godt! Jeg har også sat flytbart hegn foran de mest oplagte “hoppe-igennem-steder” ind mod os. For sagen er jo, at den lille frøken Mæh nok er lidt “tidligt skadet”, som flaskelam ofte bliver. Hun har gået sammen med to får, der ikke fik de forventede lam, som hun skulle lege med, og som overhovedet ikke gad det lille myr. Derfor er hun i stor grad præget på mennesker og går også på min mark alene rundt og virker helt bange for lammeflokken. Jeg holder mig rimeligt meget væk, så hun måske kan akklimatisere sig lidt i løbet af de kommende uger. Der er fordele og ulemper ved de flaskelam – for det er jo skønt, at de er tamme og lette at komme til.
Mit allerførste får Sofie var også et flaskelam og kunne noget af det samme, men da hun selv fik lam, faldt der mere ro på sagerne og hun var et fantastisk får i mange år. Det bliver lille Mæh sikkert også. Hun skal bare lige have lært at blive i folden!