Da jeg kom hjem fra arbejde mandag, gik jeg naturligvis straks ud for at se, om Aisha og hendes lam havde det godt. Og det havde de bestemt! Mage til krudtugler….
Men min opmærksomhed samlede sig hurtigt om Gærdesmutte, der var lige ved at lægge an til at læmme. Jeg fik staldtøjet på i en fart, fik kameraet med og gik så ellers i stalden. Ud på marken med alle de gravide – og så roen kunne sænke sig.
Gærdesmutte skrabede i halmen, lagde sig, pressede lidt, rejste sig, snuste til halmen, skrabede og lagde sig igen. Efter nogle omgange på den måde kunne man se små bitte klove med deres bløde hvide kanter titte frem, når Gærdesmutte pressede.
Efter et par stærke presse-veer kom forbenene længere frem og på det midterste billede kan man lige ane den lille næse. Gærdesmutte presser, strækker sig og bruger mange kræfter på at skubbe lammet ud. Hun rejser sig, lammet glider lidt tilbage og så lægger hun sig og presser endnu en gang.
Nu går det næsten lige så hurtigt, som jeg kan tage billederne. I løbet af få sekunder får Gærdesmutte presset lammet ud og straks hun mærker, at det er ude, rejser hun sig. Navlestrengen, som I kan se på billedet, rives over og hun vender sig for at slikke væske og fosterhinden af det lille nyfødte lam. Hun slikker og slikker og siger hele tiden små lyde og lige så snart lammet har rystet vand og fosterhinde væk fra munden svarer det moderen med sin lille nye lammestemme. Det er en af verdens sødeste lyde.
På den måde lærer de hinanden at kende og etablerer det gode mor-barn-forhold.
Velkommen til verden, lille nye gimmerlam.