Ad snirklede veje er Politikens Kulturtillæg fra 21. april kommet til mig – fordi der var en spændende artikel om en engelsk fåreavler, som nogen tænkte, jeg kunne have fornøjelse af at læse. Helt rigtigt – tak for det!

James Rebanks smak med døren, da han forlod skolen som 15-årig, bla. fordi hans lærere kun opfordrede eleverne til at komme væk fra lokalområdet, få en uddannelse og blive til noget. Han syntes, at både han og hans slægt allerede var en masse – og at der også var meget værdi i at leve af jorden, dyrke den og forme landskabet ved fårehold mm.
Han beslutter sig alligevel for en uddannelse, kommer til at elske at lære noget, bliver historieuddannet fra Oxford og deltidsansat ved Unesco – samtidig med, at han hjælper med det store fårehold på slægtsgården.
Efter faderens død er James Rebanks fuldtids-fårebonde med 500 får på 180 hektar i Lake District-området i det nordvestlige England, men – og det er årsagen til artiklen – har også fundet tid til at skrive en bog, der er gået hen og blevet en bestseller.

I slutningen af artiklen kan jeg ikke lade være med at smile stort. James Rebanks vil i sit forfatterskab gerne formidle, at landmanden er et anstændigt menneske, der kerer om naturen og dyrene. Folk skal igen føle sig forbundet med landbruget og ikke tro, at maden vokser ud af hylderne i supermarkedet.
“Vi må igen tage ejerskab over den mad, vi spiser, og til, hvordan den bliver produceret. Mange er bekymrede …. fordi de ikke er sikre på, at kødet, de køber, er blevet passet ordentligt og at dyrene har haft et ordentligt liv. Jeg har det på samme måde …. Mere end 90 % af det kød vi spiser herhjemme, ved jeg præcist, hvor kommer fra”.
Mit store smil skyldes, at det næsten er det samme jeg forsøger at give udtryk for, når folk spørger mig, om jeg selv spiser mine lam – og hvordan jeg har det med at slagte dem.

James Rebanks lyder som en spændende herre. “The Shepherd’s Life: A Tale of the Lake District” fra 2015 er blevet oversat til bla. norsk og svensk, men ikke dansk.
Jeg har reserveret den engelske udgave på biblioteket (er nr. 25 i køen) og må se, om jeg kan finde den norske udgave i en boghandel, næste gang jeg skal til Norge.