Læmmesæsonen sluttede for en måneds tid siden og jeg har i alt fået 9 dejlige lam fra 4 mødre. Det var som sagt nok liiige lidt færre end jeg havde håbet på, men de der er her, er til gengæld fulde at kraft og livsmod og tager sig gerne en ordentlig løbetur!
Det er et herligt syn – ørerne tilbage, flyvende haler og så ellers bare fuld fart fremad!
Og efter sådan en løbetur er det så tid til at gå lidt ud på egen boldgade og undersøge nye smage og være nysgerrig på verden.
Hold nu fast, hvor er her meget vand!
Men den rille har vi vist kørt nok i – så vi hopper hurtigt videre til den mere positive, for: Vi har nu fået egen sø!
Den er heldigvis ikke så stor som nogle af naboernes, men stor nok til at Aisha kunne spejle sig i den en af de seneste skønne solskinsdage vi har haft.
Når man ser på græsset her, ser det jo helt almindeligt ud, men et par skridt væk fra søen står vandet op i mellem græsstråene.
Moët er blevet lidt forkølet og når snottet sidder i næsen, så hænger støv fra foder, hø og halm fast, så næseborene var pludselig ved at “gro til”. Jeg fik en spand lunkent vand og en svamp med ud i stalden og fik vasket hendes næse, så hun kunne trække vejret frit igen.
