Hurra for Hanun

Så kom årets sidste lam. Nej, hvor er jeg glad.
Da jeg kom flyvende hjem først på eftermiddagen, for at give flaske til Ulefoss, stod Hanun inde i stalden med to lam. Helt kry og rolig. Lammene var tørre, efterbyrden var kommet og der var totalt styr på det hele.
Lige der, da blev jeg altså en meget glad og heldig loppe!
Nej, hvor var det dejligt. Helt fantastisk faktisk!

Da jeg havde nydt synet et par minutter, mærket på deres fyldte mælkemaver og desinficeret deres navler grundigt, måtte jeg ned på marken og finde Ulefoss, så han kunne få sin mælk. Og så måtte jeg altså lige tilbage og nyde synet lidt igen! To fine små vædderlam! Seje lille Hanun.

Og så afsted på arbejde igen – men hold da op – bilen må have kørt langt på literen –
jeg svævede i en sådan grad, at jeg nok har løftet den fra vejbanen i ny og næ! Tjulahop!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *